SKAT: Nedskæringer og frit lejde for virksomhedssnyd – uden ansvar

Milliardnedskæringer i SKAT siden kommunalreformen betyder, at kontrol med virksomheder sejler i ekstrem grad. Gæld bliver ikke inddrevet og svindlere har frit spil. Hvad ligger der bag de enorme skandaler i SKAT, der er nået op til overfladen i den seneste periode?

mistet tilliden til skat

Flertallet af befolkningen betaler skat til samfundet. Skat på lønarbejde og overførselsindkomster er på alle måder sat i system. Der findes fradragsmuligheder, der især opnås når indtægt og formue når et vist niveau, men muligheden for bedrageri med skatten ligger hos de private virksomheder – danske som udenlandske.

DR har i gennem tre udsendelser – Skeletterne i SKAT – sat fokus på udviklingen i det danske skattesystem siden kommunalreformen og frem til i dag. Den nuværende direktør for SKAT Jesper Rønnow Simonsen svarede meget sigende i udsendelsen, da han blev spurgt om han synes at SKAT fungerer:

”Ja, vi løser jo vores grundopgaver – der er 5 millioner danskere der betaler skat hver dag”.

Derimod har SKAT konsekvent slækket kontrollen med virksomhedernes skattebetaling i kriminel grad. Man kan ikke tro andet end at dette er sket bevidst.

Strukturreform og New Public Management

Da Fogh-regeringen kom til var en af dens højest prioriterede mål at gennemføre Strukturreformen med centralisering, sammenlægning af kommuner og afskaffelsen af amterne. En af følgerne var sammenlægningen af den kommunale og statslige skatteopkrævning.

Over en periode på 6 år skulle der samtidigt skæres 40 % i medarbejderstaben!
12.185 ansatte skulle reduceres til omkring 7.500 –  og endnu længere ned på sigt. Pantefogederne kunne bl.a. undværes, for det mirakuløse IT-system EFI skulle kunne klare deres arbejde – helt automatisk og uden brug af menneskehånd.

Derfor lagde de straks hårdt ud med at skære ned, selvom om EFI først ville kunne sættes i funktion senere. EFI var planlagt til at overtage inddrivelsen af gæld fra 2007, men kom først i drift i 2013 – uden at virke. Allerede efter 1 års forløb var antallet af restancer steget med 20 %, mens de ansatte ikke overraskende blev mere og mere pressede.

Da krisen slog igennem i 2008 blev det endnu værre. Firmaers gæld til det offentlige voksede, men blev ikke inddrevet. Nedskæringerne gennemførtes planmæssigt og uden vaklen.

I 2009 er restancerne oppe på omkring 70 milliarder kr. Det vurderes at generelt omkring halvdelen af restancerne kan inddrives, hvis der altså er folk til det. Hele vejen igennem er SKAT, som det også har været tilfældet i andre offentlige virksomheder, omstruktureret igen og igen med nye ledelsesstrukturer og omflytninger. I 2009 fjernes 30 lokale skattechefer der erstattes med 6 regionale chefer.

SKAT udhules generelt for faglig viden og erfaring. Kontrol med virksomheder og deres fradrag er en saga blot.

Ifølge SKATs egne vurderinger snyder 10 % af virksomhederne bevidst, mens 56 % af deres skatteopgørelser indeholder fejl. Færre og færre bliver opdaget. Og i den nye public management-tid skal man kun påtage sig den opgave der er sat tid af til. Opdager en skattemedarbejder ‘tilfældigt’ en fejl under sit arbejde får de at vide at de ikke skal forfølge den – dette arbejde er ikke normeret og takseret, det ligger udenfor rammer og ressourcer.

I 2010 lægges SKAT sammen med Skatteministeriet og har ikke længere sin egen ledelse. Alt ville være ok, gentager de ansvarlige igen og igen – ”hvis bare EFI havde virket”.
Nye smarte målsætninger bliver styrende. Medarbejderne skal ’servicere befolkningen’.

I 2013 tages EFI endelig i brug, 6 år for sent. Det viser sig, at cheferne i SKAT blev aflønnet efter resultatløn, og et af de resultater der bon’ede ud hos direktør Jesper Rønnow Simonsen, var den dag hvor han ville kunne meddele, at EFI nu var i drift.

Det var dog ikke ensbetydende med at EFI virkede. Fra mange sider havde der lydt advarsler om at det ville systemet højst sandsynligt ikke gøre. Grunddata var slet ikke i orden og systemet ikke testet. Men direktøren fik sin bonus og skatteministeren fik lidt fred.

Direktøren siger til DR: ”Intet indikerede at det ikke skulle virke…så hvorfor skulle jeg have sagt stop”. Han havde nemlig ikke hørt om det. Og sådan har han det i øvrigt generelt med alle problemerne i SKAT.

Da EFI endelig kommer i gang viser det sig at det inddriver skat på ulovligt grundlag. Sagerne har nemlig fået lov at ligge så længe, at de er forældede. Selvom SKAT bliver gjort opmærksom på det, fortsætter de denne praksis i et år og stoppede først da kammeradvokaten gik ind i sagen.

September 2015 blev EFI droppet efter 10 år. Prisen på arbejdet med IT-systemet var på 700 millioner, og dertil skal lægges alle de arbejdstimer der er brugt derudover. Først og fremmest har EFI været det store dyr i åbenbaringen, der skulle begrunde og retfærdiggøre milliardnedskæringerne.

”I SKAT troede de at man kunne høste inden man havde sået”, som formand for statsrevisorerne Peder Larsen udtrykker det.

I perioden har man sparet 1,3 milliard og skåret næsten 7.000 fuldtidsstillinger væk. Til gengæld har man mistet et kæmpe milliardbeløb i skatteindtægter.

Svindel med udbytteskat

Minimum 9,1 milliarder er svindlet ud af SKATs kasse gennem fup med tilbagebetalt udbytteskat og beløbet vil formentlig vise sig at være langt større.
Den første advarsel kom i 2005, hvor interne revisorer gjorde opmærksomme på problemet. Det blev totalt ignoreret. Der var jo ikke folk til at sætte på opgaven.

Flere advarsler blev ignoreret, og i 2015 kom der et tip fra en udenlandsk bank. SKAT gjorde stadig ikke rigtig noget.

Ifølge direktør Rønnow Simonsen bad han en medarbejder om at kigge på sagen. Det var jo så hans ansvar…

Politiken bragte d. 6. marts en ny afsløring, der klart demonstrerer at kontrol er uønsket i SKAT. I 2013 afleverede den daværende chef for SKAT’s interne revision (SIR) Kjeld Rasmussen en rapport, der advarede mod mulig svindel med udbytteskat. Få uger efter var han fyret.

Rapporten bliver efter afleveringen liggende i ubemærkethed, og kort tid efter besluttede den nytilkomne departementschef i Skatteministeriet Jens Brøchner – med en fortid som regnedreng i Finansministeriet – at to ud af SIR’s centre skulle nedlægges og Kjeld Rasmussen fratræde sin stilling med dags varsel. I alt 40 ansatte blev fyret.

Rapporten gik herefter i glemmebogen – vi så den aldrig, udtalte ledelsen, men det viser sig at være løgn.

Imens blev SIR kørt ud på et sidespor, og i stedet trak man det private revisions- og konsulentfirma Deloitte ind. Afdelingschef Anders Berggreen kom selv fra en ansættelse her et par måneder tidligere. Deloitte bliver hyret med det formål, at undersøge “om SIR-medarbejderne var dygtige nok”.

Deloittes konklusion var, at Skatteministeriet kunne få en bedre revision, hvis de skar de ansatte ned fra 41 til 17,5 årsværk og mere end halverede udgifterne! Forudsætningen var at en stor del af medarbejderne skulle skiftes ud. I al hast røg både revisionschefen og centerchefen, der havde stået for den kritiske rapport ud, og et møde om svindelen med udbytteskat, der skulle have været holdt 2 dage senere blev aflyst og sagen droppet. Herefter gik der to år hvor svindelen fortsatte uhindret.

Skatteministeriet vil ikke udtale sig om sagen, men svarede skriftligt, at man ikke vurderede at omstruktureringen havde haft betydning for forløbet med refusion af udbytteskat.

Rapporten var kendt

Cheferne i SKAT nægter at have set rapporten, men det er løgn. Det fremgår af en revisionsberetning fra Rigsrevisionen, som Politiken har fået aktindsigt i, at de kendte til rapporten. Her bliver der nemlig henvist til den, hvad der viser at rapporten minimum har været kendt siden august 2013. Det fremgår også af rapporten, at SKAT på den baggrund nedsatte en arbejdsgruppe om sagen.

Det må have været en syltekrukke, for fra 2013 og til 2015 foretog SKAT sig intet i retning af at tage kontrollen med tilbagebetalingen af udbytteskatten op.

Borgfred om SKAT

SRSF- regeringen gik til valg på at rydde op i SKAT og stoppe udsultningen. Men i perioden under Thorning blev der sparet ca 900 millioner på skatteinddrivelsen, og 1500 stillinger blev skåret væk.

Hurtigt efter regeringsdannelsen hyrede man konsulentfirmaet Mc Kinsey, der skulle udarbejde en plan for hvordan man bedst kunne fortsætte den tidligere regerings linje og overordnede plan for nedskæringer i SKAT.

Formålet med analysearbejdet er at ruste SKAT, således at organisationen kan realisere de aftalte og forudsatte effektiviseringer, der blev identificeret ved fusionen af den statslige og kommunale skatteforvaltning i 2005”.
Se rapporten her

Den enige nyliberale holdning til SKAT har også dannet baggrund for at slænget af regeringsbærende politikere i september 2015 kunne beslutte, at de nu står skulder ved skulder. For hurtigt efter V-regeringens tiltræden blev man enige om at frede hinanden. Ingen skal tage ansvaret for svindel og skandaler i SKAT, og ingen skal angribe den fremtidige kurs, der går ud på mere af det samme.

De er tilsyneladende enige om hvem i samfundet der skal betale skat til punkt og prikke, og hvem der ikke behøver at tage det så nøje.

Som et udtryk for borgfreden sluttede S, K, R, LA og DF op om skatteminister Karsten Lauritzens rapport: ”SKAT ud af krisen. Et oplæg til politisk samling”.

Nedskæringsplanen fortsætter – med skarp kritik fra rigsrevisionen

Inddragelse af gæld hos virksomheder har nu stået stille i 3 år.

Selvom departementschef Jens Brøchner forsøgte at få undersøgelsen aflyst, gennemførte statsrevisionen alligevel en kulegravning af sagen om SKATs håndtering af udbytteskatten.

Statsrevisorerne endte med at give en skarp kritik af SKAT i forhold til den manglende kontrol. ”Den værste sag jeg har set i 24 år”, udtalte formanden Peder Larsen, og han har tilføjet, at kun flere hænder kan rette op på problemerne i SKAT. Men det er der ingen udsigt til.

D. 3. marts udsendte Skatteministeriet en pressemeddelse om nye kontrolaktiviteter indenfor SKAT. De har udformet en kontrolplan, hvis indhold består af en række forblommede plusord. Der skal nedsættes en task-force bestående af 20 årsværk og SKAT vil have ‘fuld fokus’ på svindel. SKAT skal lave ‘målrettet kontrol’ men dog ikke ‘kontrollere hvor det ikke er nødvendigt’.

”Der skal tænkes i andre værktøjer end kontrol, eksempelvis digitale løsninger og målrettet vejledning. Det afspejler også, at SKAT har en målsætning om at opnå samme resultater på indsatsområdet med færre kontrolmedarbejdere i de kommende år.”…Jeg ønsker ikke et stort kontrolregime”, udtaler skatteminister Karsten Lauritsen.

For at ‘løse’ krisen i SKAT har regeringen besluttet at der skal tilføres 400 ‘ekstra’ medarbejdere, men trækker man den naturlige afgang fra, ender man på et antal på 85.

Og nedskæringerne er ikke afblæst. I perioden frem til 2019 er det planen at SKAT’s årsbudget skal ligge 500 millioner lavere end niveauet fra 2015 og barberes ned fra 6151 årsværk til 5.500 i 2019.

Se udsendelserne Skeletterne i SKAT på DR
Begrænset tid

KPnet 7. marts 2016