Pli Toufan: Interview om situationen i Syrien (del 2)

Irans Arbejderparti – PLI (Toufan) – har på sin engelsksprogede facebookside offentliggjort et interview med  kammerat Jaafar PakNia, ansvarlig for partiets internationale forbindelser, om situationen i Syrien og Mellemøsten.

PLI (Toufan)  opfordrede til aktiv boykot af det netop afholdte parlamentsvalg i Iran, der sigtede på at bevare det miskreditterede præsteregime

Dette er anden del af interviewet, som offentliggøres i flere dele.

Læs del 1 af interviewet her

libya_syria_iran

Introduktion

Irans Arbejderparti – PLI (Toufan) – var en vigtig kraft i folkeopstanden i Iran, der i februar 1979 væltede og fordrev det brutale USA-støttede enevældige shah-regime, der havde bremset det iranske folks kamp for demokrati og ranet landets olierigdomme.

Da det lykkedes de religiøse kræfter at kapre revolution og oprette den islamiske republik Iran (Præstestyret) blev PLI (Toufan) forbudt. Mange medlemmer måtte drage i eksil, mange er blevet fængslet.

PLI (Toufan) har fortsat sin kamp for revolutionen og demokratiet og mod præstestyret under illegalitetetens vanskelige betingelser.

Partiet  har afvist at indgå i den USA-styrede opposition, som igen vil gøre Iran til et lydland. Det opfordrede til aktivboykot af det netop afholdte parlamentsvalg, der sigtede på at bevare det miskreditterede præsteregime.

Se
The Party of Labour of Iran (Toufan) Boycotts the Farce Elections in Iran

Internationalt er PLI (Toufan) medlem af CIPOML – Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer – som også Arbejderpartiet Kommunisterne APK er medlem af.

KPnet.dk

Om situationen i Syrien (del 2)

SP:
Der er nogen der mener, at de russiske bombardementer af Daesh har forværret situationen og dræbt mange civile, at Ruslands mål som et led i rivaliseringen med USA-imperialisterne er at fastholde og styrke sine interesser i Syrien og i regionen, og at den russiske indblanding i Mellemøsten er en imperialistisk handling der ikke bør støttes. Hvad mener du om dette spørgsmål?

SV:
Før vi taler om det russiske styres klassekarakter må vi gøre os karakteren klar af den krig der føres i Syrien og Mellemøsten. Vi må analysere årsagerne til at de vestlige imperialister med USA i spidsen samt deres lakajer og allierede i regionen som Saudi-Arabien, Qatar, Tyrkiet osv forsøger at vælte Syriens legitime regering.

Er denne aggressionspolitik mod Syrien ikke i overensstemmelse med doktrinen om at skabe ”Et større Mellemøsten”?
Er den ikke fortsættelsen af politikken for militær aggresion mod Irak, Afghanistan, Libyen osv.?
Er denne politik ikke Zionismens og verdensreaktionens?

Ønsker Kina og Rusland at disintegrere Syrien og splitte det i småstykker?

Det bør understreges, at Syrien har sin politiske uafhængighed og derfor har ret til frit at søge støtte fra enhver magt eller land for at beskytte sin nationale selvstændighed og territoriale integritet.

En sådan politik for at søge assistance er ikke ny i folkenes kamp. I den krig der er påført Syrien må fordømmelsen af de vestlige agressorer og deres regionale allierede stå øverst på listen.

Disse aggressorer søger den totale ødelæggelse og opløsning af Syrien. Endvidere er deres mål ikke begrænset til at vælte Assads styre. Undertrykkelsen af Libanons befrielsesbevægelse, aggression mod Iran og afsendelse af terrorgrupperne mod de russiske grænser vil blive det næste.

USA’s strategi for ‘en ny verdensorden’ er at svække og fjerne Kinas og Ruslands allierede for at overvinde disse to imperialistiske rivaler og vinde verdensherredømme. Det er et faktum, at de østlige imperialister ikke i øjeblikket har den militære styrke eller er beredt til at føre krig mod en samlet vestlig NATO-militærstyrke under USA’s ledelse.

I den nuværende situation er det NATO der er stærkest militært og øver vold mod og truer uafhængighed, territorial ukrænkelighed og nationernes ret til selvbestemmelse.

Den vestlige imperialisme med USA i spidsen er kilden til alle nuværende krige og ansvarlig for millioner af menneskers flugt fra deres hjemlande i Mellemøsten, på Det Afrikanske Horn, Jugoslavien og Ukraine.

Rusland og Kina nedlagde veto i FN’s sikkerhedsråd mod USA’s forslag og har utallige gange udtrykt deres modstand mod bombardementerne i Syrien.

Dette er positive standpunkter, som det også var tilfældet med Tysklands og Frankrigs opposition mod Irak krigen.

Det er klart, at der bag disse standpunkter og opposition ligger økonomiske og politiske interesser og motiver. Et politisk parti må mens det gør sig krigens karakter klart og de kræfter der er involveret også lægge sin taktik. Det suveræne land Syrien kan som en uafhængig nation gøre brug af de aktuelle modsætninger for at bevare sin uafhængighed; ellers vil det ikke være muligt for det at modgå den aggression landet udsættes for.

Man kan forsimple et kompliceret politisk spørgsmål og rejse en generel politisk parole og finde ro ved at erklære krig mod enhver involveret magt og derefter iagttage udviklingen.

Dette vil ikke være en ansvarlig handling, og det er ikke i overensstemmelse med marxistisk-leninistisk taktik. Vores parti lægger vægt på at vi må forsvare uafhængigheden og den territorial integritet hos de lande der er udsat for et imperialistisk militært angreb. Dette forsvar er forsvaret af nationernes ret til dets egen og dets folks selvbestemmelse.

Vi kan tilføje, at Saudi-Arabiens, Qatars og Tyrkiets modsætningsforhold til Syrien har sin årsag i eksporten af naturgas fra regionen til Europa. Iran, Irak og Syrien planlagde et 10-milliarder dollars-projekt i form af bygningen af en rørledning til at eksportere iransk naturgas til Europa i 2010. I 2012 blev en aftale underskrevet af disse tre lande.

To uger senere startede de væbnede kampe i Syrien. Bevæbnede terrorgrupper blev sendt til Syrien over grænserne mod nord og mod syd. Qatar, Saudi-Arabien og Tyrkiet gik efter at vælte Assads styre. Qatar fører kamp for en større del af markedet for naturgas og Saudi-Arabien og Tyrkiet ønsker at gasrørledningen skal løbe gennem deres lande, så de kan blive mellemhandlere for Qatars salg af naturgas til Europa og indkassere deres transitpenge.

Oversat fra Pli Toufans engelsksprogede facebook

Læs 3. del af interviewet her
 
Se mere om Irans Arbejderparti

1. maj 2015: For socialisme og international solidaritet!
Af PLI (Toufan)