Trepartsforhandlinger: Særlig lavtløn til flygtninge, kontanthjælpsmodtagere og lavtuddannede

De reelle trepartsforhandlinger har været i gang længe,  og opgaven har været bunden fra starten. Arbejdsgiverne skal have skudt hul i mindstelønnen og sat yderligere pres på en nedadgående lavtlønsspiral. Deres krav er en misteløn på 70 kr. i timen mod 110 kr. i dag. Og de vil have et større udbud af arbejdskraft at vælge imellem end de har i dag.

 

nej_til_loendumping_betonarbejder

Løkke-regeringen skal skaffe penge til bl.a. sine topskattelettelser. Den er enige med sine støttepartier om, at den eneste måde at opfylde EU’s fremtidige budgetkrav er ved at mange tusinder skal miste deres overførelsesindkomster, og at satserne sættes yderligere ned.

Det er ikke forslag, der ligefrem nyder folkelig opbakning, for at sige det mildt. Og slet ikke blandt fagbevægelsens medlemmer.

Derfor har man stillet et akut samfundsproblem, nemlig den fuldstændig misrøgtede flygtninge situation, op i front ved trepartsforhandlingerne for at dække over det egentlige indhold.

Det reelle indhold er ikke at sikre integration af flygtninge ved at de kommer i arbejde, men at indføre en særlig mindsteløn – ikke kun for flygtninge, fordi de ikke kan dansk endnu og savner uddannelse, men også for ALLE andre med lav uddannelse og lav erhvervserfaring. Dvs. kontanthjælpsmodtagere, langtidsarbejdsløse, førtidspensionister.

Flygtningene skal bruges som påskud for et massivt angreb på de arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere. Om det ender med at blive kaldt indslusningsløn eller startløn eller noget helt tredje  har i sig selv ikke den store betydning, for indholdet er det samme. Målet er senere at få det inkorporeret i overenskomsterne.

Aktuelt drejer det sig konkret især om nyttejobs og virksomhedspraktik: Gratis arbejdskraft – gratis for arbejdsgiverne.

Det er således ikke tilfældigt, at en at de skattebetalte ”studierejser” beskæftigelsesminister Jørn Neergaard her i januar har haft topfolk fra fagbevægelsen med på er gået  til Tyskland, for at få inspiration til at kopier fra det tyske arbejdsmarked og deres indslusningsløn-model.

Konsekvenserne for de tyske arbejdere af en fælles aftale mellem fagtop, arbejdsgivere og stat om en lavere mindsteløn har været katastrofale. Millioner er nu,  hvad man kalder ”working poor” – arbejdende fattige – på et kæmpe lavtlønsarbejdsmarked. Hartz-reformernes miniløn betød ikke  en hjælp til at sluse folk ind på ‘normallønsområdet’. Tværtimod betød det en kæmpe udvidelse af lavtlønsarbejdsmarkedet.

En anden del af trepartsforhandlingerne har været henlagt til en studietur til Bangladesh. Her har beskæftigelsesminister Neergaard (tidligere formand for Dansk Arbejdsgiverforening), LO-formand Lizette Riisgaard og den nuværende formand for Dansk Arbejdsgiverforening sammen med topembedsmænd i al hemmelighed og udenfor den officielle dagsorden fundet sammen.

Efter denne rejse afholdt statsministeren en banket på Marselisborg Slot for den absolutte top af dansk erhvervsliv, hvor han som en anden hofnar fremlagde regeringens køreplan for de kommende trepartsforhandlinger.

Vi kan være rimeligt sikre på, at trepartsaftalerne langt hen ad vejen er på plads, før de begynder. Og at de ikke vil betyde noget godt for arbejdere, flygtninge, kontanthjælpsmodtagere eller andre mål for kapitalens fattigdomspolitik.


Se også

Arbejdsgivernes socialpolitik: Trepartsforhandlinger
KPnet 19. januar 2016

Dansk Arbejdsgiverforening vil sikre uhindret adgang til billig EU-arbejdskraft
KPnet 13. januar 2016

Arbejdsgiverministeren: Lavere løn og mindre sociale ydelser en ’kulturændring’
KPnet 8. januar 2016

 

KPnet 3. februar 2016