NATO-topmødet i Wales i 2014 lagde en plan for oprustning og krigsforberedelser på to fronter. Dels mod Rusland og dels mod Mellemøsten/Afrika. NATO’s udrykningsstyrke blev opgraderet med en særlig fortrop på 5.000 mand. Nu skal disse brandkorps testes i den største militærøvelse siden murens fald.
Fra d. 28. september til d. 6. november afholder NATO militærøvelsen Trident Juncture 2015. Omkring 36.000 mand vil indgå og både landtropper, marine, flyvevåben, specialtropper, efterretningsvæsen, overvågningsenheder mm vil deltage.
Der bliver tale om en øvelse i fuld skala krig, hvor NATO’s reaktionsstyrke (Response Force – NRF) på 30.000 mand og den særlige Very High Readiness Joint Task Force (VJTF) på 5.000 – 7.000 mand skal øve og fremvise sin styrke.
VJTF ledes af en tyske general og omkring halvdelen af styrken er tyske soldater.
Nedkæmpelse af guerillahær, kemisk krigsførelse og krisehåndtering
Udrykningstyrkerne skal gennemføre et angreb på et fiktivt land på Afrikas Horn og skal bl.a. møde en guerillahær, træne kemisk krigsførelse, håndtere sultkriser og forflytning af befolkningsgrupper.
I følge NATO skal der bygges videre på erfaringer fra bl.a. Afghanistan, Kosovo og Ukraine.
Øvelsen retter sig mod NATO’s øst- og sydflanke. Den vil udgå fra Spanien, Italien og Portugal og vil således rette sig bredt mod NATO’s aktuelle interesseområder for agression – Rusland, Mellemøsten og det nordlige Afrika.
”Vi kan ikke vælge enten den østlige trussel eller den sydlige trussel, vi er nødt til at træne i fht til dem begge” udtaler general Hans-Lothar Domrose, der er leder af NATO’s kommando i Brunssum i Holland om øvelsen.
Udrykningsstyrke
NATO’s udrykningsstyrke blev oprettet i 2003 i perioden umiddelbart efter murens fald, hvor NATO lagde sin nye strategi fra ‘forsvarsalliance’ til aggressiv imperialistisk krigsalliance med hele verden som sit operationsområde.
Udrykningsstyrkens opererer til lands, til vands og i luften. Dens officielle formål er:
Hurtig udsendelse i NATO missioner
Krisemanagement
Som fortrop for andre hærenheder
‘Fredsbevarende’ operationer
Katastrofe’hjælp’
Beskyttelse af kritisk infrastruktur
Funktionen minder på mange punkter om EU’s militær- og politistyrke Eurogendfor. Se
Fælles militær- og politistyrke: På vej mod politistat EU
Netavisen 4. juli 2014
Det fremgår tydeligt at det både drejer sig om en styrke der kan sættes ind som fortrop i både krigsangreb, ved oprør og kriser og kan bruges til at sikre USA’s magt i områder med katastrofe og deraf følgende ustabilitet og mulige uroligheder.
NRF har i følge Wikipedia frem til 1. januar kun været i brug 4 gange:
Ved De Olympiske Lege i Athen 2004
Ved præsidentvalg i Afghanistan 2004
Efter orkanen Katrina
Efter jordskælv i Pakistan 2006
På topmødet i Wales september 2014 blev strategien med offensiv på to fronter lagt fast. Optrapning mod Rusland og mod ‘ekstremismen’ i Mellemøsten og Afrika. Den påståede aggression fra Ruslands side skal retfærdiggøre NATO’s offensiv på den front, mens terror fra ISIL skal retfærdiggøre indblanding og krig i Mellemøsten og Afrika.
På NATO-mødet havde EU en selvstændig repræsentation og ligeledes deltog ikke-NATO-medlemmer som Ukraine og Finland, der er NATO-partnerskabsmedlemmer.
– og ekstra hurtig udrykning
På topmødet blev det besluttet at udvide udrykningsstyrken med specialenheden Very High Readiness Joint Task Force (VJTF). En superhurtig multinational udrykningsstyrke der skal sættes ind “hvis NATO’s suverænitet er truet”. En styrke på 5.000-7.000 mand understøttet af flyvevåben, marine og specialtropper.
Den kan sættes ind ved ‘det første tegn på krise og mulige trusler’.
Intergrationsenheder der skal sikre hurtig respons og alarmere enheden er oprettet i Bulgarien, Estland, Letland, Polen og Rumænien.
Disse udrykningsstyrker er allerede testet i øvelser i løbet af året, men med øvelsen Trident Juncture tager man den helt store tur.
Uanset på hvilken af NATO’s flanker der opstår ‘udfordinger’ skal den hurtige udrykningsstyrke kunne være på plads i løbet af 2 dage.
Både Sverige, Finland og Ukraine deltog på den seneste store øvelse for NATO’s reaktionsstyrke “Steadfast Jazz” i 2013.
33 lande (28 NATO-medlemmer og 5 ikke-medlemmer, bl.a. Sverige. EU og Den Afrikanske Union vil også deltage i øvelsen.
Atomvåben i Europa
Mens EU’s ‘udenrigschef’ Federica Mogherini hylder USA’s atomaftale med Iran – et land der ikke besidder atomvåben og har underskrevet traktaten om ikke-spredning af kernevåben – er Europa spækket med atomvåben.
Atomvåben er en del af krigens værktøjskasse for NATO.
I sidste uge annoncerede USA at de har lanceret en ny taktisk atombombe B-61-12. Den skal i 2020 afløse B-61. Bomberne har hver især en sprængkraft 4 gange så stor som Hiroshimabomben, men betegnes af USA som ‘små og harmløse for civilbefolkningen’.
Italien, hvor Trident Juncture bl.a. finder sted er det NATO land der huser flest atomvåben på sit territorium. De befinder sig på luftbaserne Aviani og Ghedi Torre der har været vigtige brohoveder under en række krigsmissioner fra NATO’s bombardement af Serbien, krigen i Afghanistan, Irak krigen og bombardementer af Libyen.
Sidste år holdt NATO atom-øvelsen “Steadfast Noon” hvor man trænede i brugen af B-61 bomberne. Her deltog også Polen.
I Mellemøsten findes atomvåben i Israel, der ikke har underskrevet den internationale ikke-spredningsaftale om begrænsning og destruktion af atomvåben. Desuden har USA indgået aftale med Saudi Arabien , Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater om atomteknologi der vil gøre disse lande i stand til at fremstille atomvåben.
Ukraine har i øvrigt tilbudt sig som base for NATO atomkrydsermissiler, våben der ikke har fandtes i Europa siden 1990’erne.
Desuden findes atomvåben i Tyskland, Holland, Belgien og Tyrkiet.
USA’s militærdoktrin: Atomvåben er en del af værktøjskassen
Netavisen 6. januar 2015
“NEJ til NATO” i Spanien, Portugal og Italien
I alle de tre lande hvor NATO-øvelsen Trident Juncture skal foregå har antikrigsbevægelsen i de seneste år gennemført protester mod NATO-medlemsskabet og NATO-baserne.
I Spanien er der i juli måned i år foregået en debat i parlamentet om Spaniens forsvarsaftale med USA og deres brug af militærbasen Morón i det sydlige Spanien.
Basen skal udgøre brohoved til USA’s beherskelse af Mellemøsten, Middelhavsområdet og Afrika og gøres til permanent base for AFRICOM. Et af de vigtigste steder i Europa for USA’s strategiske kontrol.
Morón befinder sig netop ved Gibraltarstrædet, hvor Trident Juncture skal finde sted.
Demonstrationer mod NATO-basen gik under paroler som Nej til NATO, Nej til NATO-baser og Nej til at være amerikansk koloni.
I Italien er der bl.a. en protestbevægelse mod sattelit kommunikations systemer (MUOS) opstillet til brug for den amerikanske flåde.
Og der er ligeledes protester mod militærbaser og øvelsesområder på Sardinien, der optager en tredjedel af hele øens areal. De bruges intenst af våbenindustri og militær til at afprøve nye våben, ammunition og til destruktion af gammelt udstyr. Det betyder en voldsom forurening af det naturskønne område med giftige kemikalier som cadmium, bly, napalm, benzen og radioaktivt materiale.
Der er høj forekomst af misdannelser hos dyr og mennesker og langt flere tilfælde af leukæmi og andre kræfttyper end gennemsnitligt.
På Sardinien findes også verdens største luftbase for amerikanske militærfly, der retter sig mod Afrika og Mellemøsten. Den blev bl.a. anvendt under bombardementerne af Libyen.
Italien er blevet brugt af Israel som træningsområde for piloter og i 2014 appellerede palæstinenserne i Gaza direkte til italienerne, som de også gjorde til andre lande, med ordene: ”Hold op med at træne de piloter der bomber os”
Den italienske støtte til Israels bombardementer faldt sammen med en levering af 2 italienske krigsfly og sagen vakte stort røre i befolkningen. En stor demonstration vendte sig mod træningen af de israelske piloter og 350 aktivister trængte ind på området.
Mobiliseringen førte faktisk til at træningen af de israelske piloter blev stoppet.
I Portugal samlede antikrigsbevægelsen 30.000 mennesker i Lisabon under NATO’s topmøde i 2010
Danmark ud af NATO!
NATO er USA-imperialismens og dens allieredes væbnede gren, et undertrykkelses- og krigsinstrument på verdensplan og NATO’s oprustning og krigsforberedelser udgør en stor fare for verdensfreden.
I hvert land må vi tage spørgsmålet op om den konkrete oprustning og NATO-medlemsskabet og på den måde bidrage til alliancens opløsning.
Netavisen 20. juli 2015
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
