FV2015: Flere stemte blankt i protest

At stemme blankt er at afgive en proteststemme. Antallet af blanke stemme ved folketingsvalget i 2015 var rekordhøjt – knap 1 pct. af samtlige afgivne stemmer. Og en nærmere analyse af valgtallene afslører, at blå blok ikke har et flertal i befolkningen bag sig.

Den blanke stemmeseddel opfattes i stadig højere grad som en klar mulighed for protest – for at tilkendegive utilfredshed med de konkrete valgmuligheder – enten mod blokke eller partier. Der er klart nok tale om små tal – men nok til at det entydigt kan konstateres, at andelen af blanke proteststemmer vokser i takt med utilfredsheden med både ’rød’ og blå blok.

Roger Buch, valgforsker ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole, siger om de blanke stemmer:
– Mange gør det for at sende et signal til politikerne om, at de er utilfredse med valgmulighederne, at alt er lige dårligt, og at der ikke er nogen af dem, der er værd at stemme på.

Se

Flere tusinde afleverer blanke stemmesedler
DR 16. juni 2015

Voksende blank protest

Blanke stemmer er internationalt anset som udtryk for protest.

Ved valget under besættelsen i 1943 opfordrede det forbudte kommunistiske parti DKP til at stemme blankt. Det blev dog kun fulgt af 0,5 procent, selvom DKPs opslutning i befolkningen rent faktisk var langt større.

I den relativt stabile politiske periode i nogle årtier efter krigen holdt antallet af blanke og ugyldige stemmer sig på under en halv procent.

Det har ændret sig ved de senere valg og er nu fordoblet. I 2011 stemte 22.815 blankt, mens det i år var 30.209 – altså en væsentlig stigning. Sammen med 9.859 andre ’ugyldige stemmer’ – hvor stemmesedlen er skrevet over med et slogan eller lignende – var det mere end en procent af dem, der rent faktisk afgav en stemme ved folketingsvalget, der valgte ikke at stemme på nogle af de foreliggende muligheder.

Antallet af andre ugyldige stemmer er faldet siden 2011, hvor der optaltes 11.492.

Ikke befolkningsflertal bag blå blok

Knap en halv million har slet ikke mulighed for at stemme ved folketingsvalg, selvom de lever, bor og arbejder i Danmark, ofte i mange årtier, eller hele deres liv. Altså i første række indvandrere og tilflyttere uden statsborgerskab.

Sammen med den kendsgerning, at hovedparten af de stemmeberettigede, som vælger ikke at stemme, ikke tilhører de bedst stillede i landet, betyder det, at der er en væsentlig social skævhed ved valgene.

Selvom Dansk Folkeparti har haft stor fremgang er den ikke større end de gamle blå regeringspartier Venstres og Konservatives tab. Blå blok har ikke et klart befolkningsflertal bag sig. Snarere vil den kommende blå regering fra starten havde et flertal i befolkningen imod sig.

I alt stemte 3.556.545 personer ved folketingsvalget. Det er godt 20.000 færre end i 2011. Stemmeprocenten gik tilbage med næsten 2 pct. – til 85,8 pct mod 87,72 i 2011. Den var lavest i Brønshøj i Storkøbenhavn og højest i Nordsjælland.

Det er næsten umuligt at vurdere hvad der ligger i dette fald i stemmedeltagelsen. Der har også været politiske kampagner, der har opfordret til at boykotte valget i protest. Nogle har simpelthen brændt deres valgkort. Også islamistiske fundamentalister har opfordret til  valgboykot.

Arbejderpartiet Kommunisterne var det eneste politiske parti som ved dette valg opfordrede til at stemme blankt som protest mod både blå og ’rød’ blok og at der ikke var noget progressivt alternativ opstillet.

At skabe en samling og bred modstand mod den nye blå regering og dens fortsatte nyliberale EU-dikterede nedskæringspolitik og hetz mod befolkningsgrupper som  f.eks. flygtninge, arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere og det falske socialdemokratisk-radikale alternativ rykker nu helt frem på dagsordenen.

Se endvidere

Landsresultatet ved folketingsvalget 2015
Danmarks Statistik

Landsresultatet ved folketingsvalget 2011
Danmarks Statistik

Wikipedia (engelsk): Protest vote

Læs også

Valg i blåt og ’rødt’
Netavisen 18. juni 2015

Netavisen 19. juni 2015