En syg sundhedspolitik: Blokkene enige om valgløfter til medicinalindustrien

Både ‘rød’ og blå blok går til valgkamp med løftet om at tilføre milliarder til sundhedsvæsenet. Milliarder der vil blive overført direkte til medicinalindustriens bankkonto gennem betaling for den stadigt dyrere patentmedicin.

Valgkommenter – Dag 8

Af Kommunistisk Politik

Det er ikke kun i u-landene at medicinalindustriens monopol og patenter er dræbende

Skal syge mennesker have den nyeste og bedste medicin kræver det kæmpe nedskæringer andre steder i sundhedsvæsenet. På Herlev Hospital vil man nu skære 4 sengepladser, 2 sygeplejersker og 2 læger for at få råd til den bedste medicin.

I alle landets regioner skærer man hårdt ned på den generelle sundhed og som medicinpriserne stiger vil det kun blive endnu værre. De hospitalsansatte har absurd travlt og liv sættes på spil.

Et sygt valg stilles op – skal denne kvinde eller mand dø fordi vi ikke vil betale den bedste medicin?

Regeringens svar er at sætte 15 milliarder ekstra af til området frem til 2020, et beløb der tilfældigvis lige netop dækker de forventede stigninger i udgiften til industriens nye patentbelagte medicin. Venstre lover også at tilføre penge, men har ikke sat konkrete tal på valgløftet.

Men hvad består det egentlige valg af?

Patenter og privatisering

Sundhedsvæsenet er helt i lommen på medicinalindustrien og andre private kapitalinteresser. Al udvikling af ny medicin styres af markedsinteresser og det er industrien der prioriterer hvad der forskes i. Kun de økonomisk interessante sygdomsområder udvikles, og det er ganske få og udvalgte, som kræft-, diabetes- og fedmebehandling.

Graden af privatisering af hele området er langt fremme og det næste skridt kan være en fuld privatisering af sygehusene, hvis forslaget om at nedlægge regionerne og danne bestyrelser til at styre hospitalerne bliver gennemført. Lars Løkkes Dong-sag, som vi tidligere har kaldt det her på Kpnet. I fald det bliver Venstres tur til at lave de nye nedskærings’reformer’.

Regeringen har været medicinalindustriens gode ven og har ukritisk betalt den pris der forlanges for medicinen. I Norge er priserne på tilsvarende medicin f.eks. langt lavere. Priserne ligger ikke fast, men bestemmes ud fra en konkret forhandling. Selvom forskningen er drevet på offentlige midler går patentet og indtægterne kun til det private firma, der efterfølgende kan købslå med det samfund der betaler forskningen.

Forebyggelse er ikke inde i billedet og alternative behandlingsmetoder får i øjeblikket ikke mange ben til jorden.

I Information blev der d. 30. maj beskrevet hvordan de på Herlev Hospital har udviklet en behandling med elektriske stød og kalk i behandlingen af kræft. Den er angiveligt 2-300 gange mere effektiv end kemo og langt billigere. Men for hospitalet er det op ad bakke at få bevillinger til at udvikle nye behandlingstyper som denne. At Herlev Hospital har kunnet indføre den nye behandling skyldes da også kun at de har trukket på hjælp fra svenske forskere.

Der kan ikke tjenes penge på kalk og elektriske stød.

Regeringens valgløfte går til medicinalindustrien

Regeringens valgløfte om 15 milliarder ekstra til sygehusvæsenet vil gå direkte til de forventede prisstigninger på patentmedicin. I følge regeringens løfte skulle de 15 milliarder give en generel forbedring, herunder af ældreområdet. Det er et tomt løfte, idet regionernes egen lægemiddelorganisation AMGROS forventer prisstigninger på medicinen på omkring 15 milliarder frem til 2020.

Valgløftet er således reelt givet til medicinalindustrien, ikke til befolkningen der holdes for nar.

Fire lægefaglige direktører

Efter at både Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussen havde givet deres valgløfte til industrien – ‘sikring af den bedste medicin til alle’ – gik de lægefaglige direktører fra landets 4 største sygehuse ind i sagen.

De advarede om at fortsat indkøb af ‘den bedst mulige medicin’ ville være en bombe under sygehusene. Fra 2010 er medicinudgifterne vokset med 2,6 milliarder, en stigning på 45 % og de forventer en endnu mere eksplosiv udvikling fremover.

Deres svar var prioritering.

Prioritering?

Sundhedsminister Nick Hækkerup afviser fuldstændig problemstillingen.

– Hvis man som vi afsætter ekstra penge behøver man ikke prioritere.

Man fylder altså bare medicinalindustriens lommer – mens problemet fortsætter og accelererer.

Andre løfter om forbedringer er uden hold i virkeligheden. Hvis løfterne om ny psykiatriplan, nye lægehuse og øget indsats overfor kronisk syge skal gennemføres vil pengene blive taget fra andre områder af sundhedsvæsenet fortæller Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi. Der flyttes blot rundt på problemerne.

Kræfttilfælde, diabetes og demenssygdomme er i stigning, men der sættes ikke ind overfor årsagerne. RoundUp, plastblødgørere, hjernepåvirkende sprøjtegifte, MRSA osv – en række faktorer er bevisligt sygdomsfremkaldende, men de fjernes ikke fra vores omgivelser.

Hvis industrien får frit spil og fortsætter udviklingen i samme retning som nu, vil sygdomsbehandling i fremtiden kun være sikret for eliten. På privathospitalet vil den der kan betale altid kunne få ‘den bedste medicin og behandling’ når tiden med ‘prioriteringen’ sætter ind.

Der er brug for en fuldstændig omprioritering, der ikke betyder en afvejning af hvem der skal dø og hvem der er råd til at holde i live, men en total omprioritering der sætter forebyggelse i centrum, med stop for de samfundsskabte sygdomsfremkaldende faktorer og omlæggelse af forskning og udvikling af behandlinger væk fra industriens styring og profitinteresser.

Netavisen 3. juni 2015


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater