Der må rejses kamp for at skrotte den asociale dagpengereform

En ændret dagpengereform er blevet et centralt tema i valgkampen. Det handler også om social dumping, løntrykkeri og lavtløn. Og det er alt for vigtigt et spørgsmål til at overlade til folketingets partier.

Valgkommentar – Dag 4
Af Kommunistisk Politik

SF og Dansk Folkeparti – to af partier der er ansvarlige for den asociale dagpengereform og dens gennemførelse – har indgået en stemmeaftale om at gennemtvinge et dagpengeforlig hvor genoptjeningskravet halveres – uanset hvilken regering, der kommer. Og hvis dagpengekommissionen ikke finder på noget bedre.

Enhedslisten, der lige præcis nåede at melde ud, at de havde droppet alle illusioner om Socialdemokratiet, opfordrer nu socialdemokraterne til at droppe De Radikale som regeringspartner og – i al fald her – samarbejde med SF, Enhedslisten og DF.

De Radikale har meldt ud at de ønsker at tryne de arbejdsløse endnu mere, så rådighedsreglerne strammes yderligere, i et forsøg på at hive blå stemmer hjem.

Statsminister Helle Thorning udmelding er, at den bedste tryghed for de arbejdsløse på dagpenge er helt at holde op med at tale om dagpengereformen.

Det skaber utryghed med al den snak om nye regler, reformer og forandring hele tiden.  Og socialdemokraterne ønsker tryghed. Derfor har de  lagt et omfattende valgprogram frem for et bedre og trygt Danmark – uden at nævne dagpengereformen med et eneste ord.

Statsministeren, finansminister Bjarne Corydon og den tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har sagt, hvad der skal siges om den sag. Der kommer ændringer af dagpengereformen til efteråret, når dagpengekommissionen er kommet med sine forslag. Indtil da er de hemmelige og forhandles bag lukkede døre.

Dagpengereformen kommer ikke vælgerne ved og skal ikke skal indgå i valgkampen. Dér er socialdemokraterne enige med Venstre og med fagbevægelsens top i LO og FTF. Til det formål har man en kommission af meget højtlønnede eksperter, erhvervsfolk og andre topfolk. Og tilfældigvis har denne kommission ikke kunnet færdiggøre sine forslag før valget.

Socialdemokratiet og Venstre er også enige om at holde fast i det langsigtede mål med dagpengereformen. Nemlig at så få som muligt overhovedet skal kunne få dagpenge. Langt de fleste arbejdsløse skal over på kontanthjælp.

Satserne og ydelserne sættes ned – for at presse lønningerne på arbejdsmarkedet for de ansatte ned.

Reformerne hænger sammen. Rådighedsreglerne er strammet – dagpengeperiode halveret –og både på dagpenge og kontanthjælp skal man arbejde i aktivering og diverse workfare ordninger for sin stadig mere skrabede ydelse.

Noget er der dog kommet frem om de påtænkte ændringer af dagpengereformen efter en kommissionsrapport: De  må ikke koste en krone.

Ændringerne skal betales af de arbejdsløse selv. Enhver forbedring skal betales med en tilsvarende forringelse i kroner og ører inden for dagpengeordningen.

Det ligger også klart, at genoptjeningsreglerne igen skal ændres.

Genoptjeningskravet er fra en tid, hvor man havde jobs med fastansættelse, fast ugentlig arbejdstid og timetal og andre overenskomstmæssige arbejdstids- og ansættelsesvilkår. Hensigten med dagpengereformen var at tilpasse den danske ordning til EU’s arbejdsmarked og forringe forholdene for de arbejdsløse i dets nyliberale ånd.

Derfor blev genoptjeningskravet for at have ret til dagpenge fordoblet. Det blev sat op fra 26 til 52 uger – 1924 timer – inden for tre år). De nye rådighedsregler, der sælges som en lettere adgang til dagpenge, skal justere og gøre den asociale reform endnu smidigere i forhold til de nye EU-arbejdsmarkedsforhold – med løsansættelse, vikar- og sæsonarbejde og fleksibel arbejdstid.

Det har været fremme, at ændringer kunne finansieres ved at give forskellige satser og ydelser for korttids- og langtidsarbejdsløse. Således at de langtidsarbejdsløse og ansatte i fag med størst arbejdsløshed betaler mest.

Derimod forlyder der absolut intet med hensyn til den vigtiges kerne  i den asociale nyliberale dagpengereform – udpønset af Thulesen-Dahl og blå blok og gennemført og fastholdt af S og De radikale – nemlig at dagpengeperioden er halveret fra 4 til 2 år.

Hvilket indtil nu har smidt over 50.000 arbejdsløse ud af dagpengesystemet.

Stol trygt på os igen! siger de. De samme politikkere, erhvervsfolk og fagpampere, der i første omgang lavede den berygtede dagpengereform og videreførte den.

Sidste gang fortalte de, at kun mellem 2.- 4.000 ville ryge ud af dagpengesystemet. Indtil nu har 51.000 mistet dagpengene trods diverse akutordninger. Er de mere troværdige i dag?

Det parlamentariske valgspil om dagpengereformen er en farce.

Enhedslisten og SF har begge gjort dagpengereformen til deres mærkesag i valgkampen. De faldt øjeblikkelig for fristelsen til igen at skabe illusioner om at socialdemokraterne kun fører nyliberalistisk nedskæringspolitik, fordi de borgerlige (læs: De radikale) presser dem til det.  Ikke  fordi det er socialdemokratisk politik.

Dansk Folkeparti springer med på en gratis omgang. Fuldstændig kameleonagtigt vil de nu være de, der hjælper de arbejdsløse og har fåt en alliance med SF og dem ’til venstre for socialdemokraterne’.

De sikrer dermed, at kravet om helt at skrotte den asociale dagpengereform ikke bliver rejst. At kravet om at genindføre en dagpengeperiode på 4 år ikke bliver rejst. At krav om fjernelse af den nytteløse tvangsaktiveringspligt og tvangsarbejde på dagpengesats ikke bliver rejst. Og kernen i Thulesen Dahls nyiberale reform bevares.

Arbejdsløsheden er et hovedspørgsmål, en kendsgerning – og det er reel frygt at blive ramt.

Ungdomsarbejdsløsheden og langtidsarbejdsløsheden er blandt de helt store samfundsproblemer for et kapitalistisk samfund.  Derfor må den nuværende dagpengereform skrottes!

Der må mobiliseres og rejses en fælles kamp blandt de arbejdende og arbejdsløse for en hel ny dagpengeordning, der kan sikre de arbejdsløse – og ikke besparelser på statsbudgettet, der foræres til erhvervslivet og kapitalen.

Venstre har kun én løsning og et mantra: ’Det skal kunne betale sig at arbejde´.

Det mente arbejdsgiveren for Panorama også. Han var på Venstres lønningsliste,  og den kontanthjælpsmodtager, der angiveligt ikke fik noget ud af at arbejde, er forsvundet ud i den blå luft.

Hvis Venstre og andre er så bekymrede for,  om det kan betale sig at arbejde, så er der en effektiv og god løsning: Sæt lønnen op!

Afskaf lavtlønnen! Stop løndumpningen – og sørg for overenskomstmæssig løn og højere sociale ydelser for tvangsarbejde!

Se også

TEMA: FOLKETINGSVALG 2015

Netavisen 30. maj 2015