Arbejderpartiet EMEP’s 7. kongres: Appel til arbejderbevægelsen og alle fredens og demokratiets kræfter 

Vores partis 7. kongres er afholdt i en kritisk politisk situation både nationalt og internationalt. Kampen mellem imperialisterne om overherredømme har ført til alvorlige konflikter i Mellemøsten og Ukraine; kampen skærpes og alle midler tages i brug, fra økonomiske og financielle til de militære, og konflikten skaber nye imperialisiske fronter.

Den nye ’ottomanske’ udenrigspolitik fra det tyrkiske regeringsparti AKP’s og kapitalens side for at blive en regional stormagt og ekspandere, er stødt på en bremseklods i form af uroen og usikkerheden omkring de internationale relationer.

De tætte forbindelser med religiøse jihadistiske terrororganisationer som Al Qaida og Al Nusra, der har til formål  hurtigt at vælte Assads styre i Syrien, har udviklet sig til en forhindring for både  regeringen og den tyrkiske elite.

Med deres barbariske angreb i Irak og Syrien har ISIS ’retfærdiggjort’  USAs og de andre vestlige magters intervention i regionen; de er blevet affødt af og har udviklet sig på baggrund af denne sump af religiøs terrorisme, der også støttes af Tyrkiet.

Det er umuligt at skabe en løsning, der er i de mellemøstlige folks interesse uden at sætte en stopper for de imperialistiske interventioner. Samtidig er sekularisme blevet af enorm betydning, hvis der skal opnås en løsning i folkenes interesse, der skal kunne imødegå de reaktionære religiøse påstande.

Vores parti vender sig imod de imperialistiske angreb og krigene i Mellemøsten og over hele verden, der skyldes disse interventioner, og støtter samtidig fuldt ud folkene og nationerne i deres retfærdige og væbnede kamp for national uafhængighed og frihed.

Ud fra dette perspektiv fordømmer EMEP’s 7. kongres alle forsøg på at angribe de resultater, som det kurdiske folk har opnået i Rojava; og vi har erklæret at vi fortsat vil stå sammen med Kobanes indbyggere i deres kamp mod ISIS.

Forsøget fra AKP-regeringen og de kræfter,der støtter den, på at skabe et  system med et styre af  ‘en mands og ét parti’, uddyber modsætningerne og åbner for nye konflikter internt i Tyrkiet.

Selv den mindste antydning af opposition stemples som ‘kupforsøg’ fra AKP-regeringen og dens støtters side , og dette bliver brugt som retfærdiggørelse af ny reaktionære love, som lægger grundstenene til det samfund de ønsker at skabe.

AKP’s primære mål ved valget i 2015 er at opnå et tilstrækkeligt stort flertal til en grundlovændring. AKP går målrettet efter at ‘forlænge perioden med overvejelser om en beslutning’ angående det kurdiske spørgsmål, og også dannelsen af en ny alavittisk arbejdsgruppe samt reorganiseringen af det sociale liv, hvor uddannelse bl.a. skal sættes ind i en religiøs ramme, er alle skridt i denne retning. I virkeligheden behøver AKP opbakning både fra kurderne og alevitterne for at komme helskindet igennem valget, og de forsøger nu at bejle til dem.

Forsvaret for en moderne tilværelse, kampen at befri  uddannelserne for religiøs indblanding og erstatte den med et videnskabeligt og demokratisk grundlag, og i dette perspektiv kampen for sekularisme er alt sammen utrolig vigtige, men er kun delelementer. Den anden del består af den nødvendige kamp mod AKP’s skamløse underlæggelse under kapitalen, mod korruptionen og den arbejderfjendske politik, der øger fattigdommen.

Tyrkiet er nummer 2 på OECD’s 34 landes liste med hensyn til ulighed, og 12 millioner mennesker lever på sultegrænsen ifølge TÛIK’s opgørelse af levevilkårene. 1.640.000 mennesker har en indkomst på mindre end 130 tyrkiske lire. Ifølge data fra Ministeriet for Familie og Socialpolitik har 30,5 millioner mennesker (39,8 % af befolkningen) en indkomst på mindre end 270 TL om ugen og bliver klassificeret som ‘afhængige borgere’. Mens 5 millioner mennesker er uden arbejde, er organisationsprocenten faldet til 6 %.

Hvad angår arbejdsulykker med dødelig udgang ligger Tyrkiet nr 1 i Europa og som nr 3 i verden.

Dette viser graden af brutal kapitalistisk udbytning i landet. Arbejderklassen kæmper med kampskridt som strejker og fabriksbesættelser mod manglende organisering, ansættelser i underentrepriser, arbejde uden overenskomster, lave lønninger, dødsulykker på arbejdet og de stadigt dårligere arbejdsbetingelser.

Desværre står ikke kun arbejdsgiverne og regeringen i vejen for denne kamp, men også fagforeningsledelserne. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at mens arbejdere er parat til at gå op mod snart sagt alt for at organisere sig og slutte sig sammen, står fagforeningsbureaukratiet på de historisk set mest miskrediterede standpunkter nogensinde. Vores parti stiller os fuldt og helt i arbejdernes tjeneste i deres kamp mod kapitalistisk udbytning og undertrykkelse.

Tyrkiet er et af de lande, der er mest berørt af udvandring på baggrund af konflikterne i Mellemøsten, der er opstået som konsekvens af det klassiske, kapitalistiske princip ‘del-og-hersk’. Kamp for boliger, arbejde og retten til at organisere sig for migrantarbejderne (lige løn for lige arbejde) er en internationalistisk nødvendighed, og det eneste korrekte standpunkt ud fra arbejderklassens interesser.

Den uoprettelige udplyndring af landbrugsområderne, skovene og floderne, der er sket ved bygningen af HES, RES  (Note 1  og atomreaktorerne fortsætter som en brand næret af kapitalistisk profit.

Den seneste af disse hændelser er massakren på 6.000 oliventræer i landsbyen Yırca i Soma.  Miljøspørgsmålet, der er ved at udvikle sig til en fremtrædende kampplads mod kapitalismen, er også blevet en faktor, der giver mod til landsbyens beboere til at tage del i kampen for demokrati og frihed.

Voksende ulighed mellem kønnene og reaktionære holdninger, der gør uligheden til noget naturbestemt, gør kvinders liv til et helvede. Kvinder i dag er blevet mere traditionelt indstillede og underlægger sig i højere grad patriarkalsk dominans; de er udsat for en konservativ undertrykkelse, fatalisme og reaktion, der under ét kan betegnes med ordet ‘fıtrat’ – skæbnebestemt, naturgivent.

Regeringens holdning øger den voldelige aggression mod kvinder og udbytningen af kvinders arbejde og fattigdom. Kvindernes kamp for ægte lighed og fred er styrket i denne periode af krig, ulighed og øget udbytning.

Den tyrkiske ungdom er gået i spidsen med deres militante og modige massedemonstrationer, særligt gennem juni modstanden (omkring Gezi-parken og Taksom-pladsen i juni 2013) og de kampe der fulgte. Vores 7. kongres lægger, som et led i styrkelsen af arbejdet blandt de unge, særlig vægt på den afgørende betydning af de unges forståelse for arbejderklassens videnskabelige verdenssyn.

De problemer som arbejderbevægelsen og demokratiets og fredens kræfter  står overfor gør den fælles kamp til en nødvendighed. Vores parti er forholder sig til  spørgsmålet om alliancer ud fra en klassemæssig synsvinkel og forsøger at forene den bredest mulige samling mod imperialismen og den samarbejdende reaktion. Det har indtaget sin plads i Folkets Demokratiske Kongres (HDK), en front for det arbejdende folk, for demokrati og fred, alle  på basis af denne forståelse.

På dette stadie har vi brug for en samling af demokratiske kræfter, der kan indbefatte selv HDK. Vores parti vil fortsætte med at varetage dets opgave indenfor HDK, med at etablere en bred kampfront for de demokratiske kræfter.

EMEP’s 7. kongres opfordrer alle arbejderbevægelsens og fredens og demokratiets kræfter  til at gå med i organiseringen af Den Forenede Demokratiske Front for at nå en løsning på det kurdiske spørgsmål på basis af lige rettigheder, for at stoppe for diskrimination på religiøst grundlag, for ægte sekularisme, og for at fjerne forhindringerne for politiske og faglige organistioner, for uhindret ytringsfrihed, pressefrihed og organisationsfrihed, osv.

Tyrkiets Arbejderparti EMEP

December 2014

Note 1: HES og RES: Naturødelæggende vandkraftværker, der står for en stor del af Tyrkiets energiproduktion

Originalartikel på engelsk

EMEP’s 7th Congress calls on all forces of labour, peace and democracy

Netavisen 18. februar 2015