Aktion socialt bedrageri kaldes en højt opreklameret tv-serie, der er startet på DR. Den følger nogle opsøgende kontrolmedarbejdere der er ude og løfte dyner, med udgangspunkt i de seneste års påstand fra regeringen og kommunerne om at sociale bedragere koster millioner af skatteborgernes penge.
Der er bare det ved det at de første to afsnit af tv-serien tilsyneladende dokumenterer at det slet ikke er borgerne der svindler, men at det er kommunens kontrolmedarbejdere der er de kriminelle.
Radioprogrammet Orientering gennemgik samtlige forhold som tv-serien belyste i de to første afsnit vedr. to enlige mødre, der blev mistænkt, forhørt, anklaget og dømt i en absurd proces af inkvisitoriske myndighedspersoner, uden at der i et eneste forhold kunne dokumenteres, at det skete med hold i lovgivningen. Det eneste ”kriminelle” de to mødre gjorde sig skyldige i, var netop at være enlige mødre og enlige forsørgere i lovens forstand.
Til gengæld dokumenterer udsendelserne klart, at kontrolmedarbejderne i to forskellige kommuner igen og igen bryder lovgivningen og ikke informerer kvinderne og tv-seerne korrekt, f.eks. om hvorvidt enlige mødre må låne en bil af deres kæreste eller have planer om at flytte sammen på et senere tidspunkt, forklarer de to jurister.
– Ud fra de oplysninger vi har, har kvinderne ikke gjort noget galt. Det, der er galt, er, at kommunernes udlægning overfor de pågældende ikke er i overensstemmelse med loven, siger lektor i socialret ved Aalborg Universitet, Nina von Hielmcrone til Orientering.
Professor i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketscher, kommer til samme konklusion:
– Som vi har set kommunerne tackle de her to sager, så er der tale om overtrædelse af en række principper, forklarer hun.
Det er forkert når en sagsbehandler fra Næstved Kommune giver udtryk for, at man ikke længere har ret til at modtage ydelser som enlig mor, fra det øjeblik man lægger billeder af en kæreste på Facebook.
Det er forkert når sagsbehandleren forklarer, at en mor ikke længere er enlig, alene fordi hun låner sin kærestes bil.
Det er forkert, når sagsbehandleren forklarer, at en kvinde der bor alene med sine børn øjeblikkelig ikke længere kan betragtes som enlig, hvis hun har planer om på et senere tidspunkt at flytte sammen med en kæreste.
Det er derfor på vildledende oplysninger at kontrolmedarbejderen truer den enlige mor med valget mellem enten at skrive under og miste hjælpen til børnene fra dags dato, eller i stedet se en sag i møde der ville starte med at kommunen ville kræve tilbagebetaling af en del af den hjælp, hun allerede har modtaget.
Som sagen fremstilles, er der i virkeligheden tale om, at myndighederne banker en falsk tilståelse ud af en udsat familieforsørger på baggrund af en urigtig udlægning af gældende ret fra kommunens side. At kommunen indkalder de her enlige mødre til en samtale – der mere tager form af en slags forhør – på et meget tyndt grundlag som anonyme anmeldelser eller efter at have luret på folks facebook profil er også ulovligt. Både ombudsmanden og Ankestyrelsen har flere gange slået fast, at parterne i sagen skal høres skriftligt.
Det sociale bedrageri viser sig at være med statsmagten som bedrageren og med den socialt udsatte som den forfulgte. Dermed er hele grundlaget forsvundet for politikernes og statsmagtens påstand om at der svindles for mange millioner og de gentagne kampagner med opfordringerne til at anmelde naboen, hvis der er mistanke om socialt bedrageri.
Ødselheden med penge foregår, men det er myndighederne selv og deres cheflønninger og bureaukrati der suger.
Netavisen d. 27. januar 2013
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
