Løntrykkerregeringer og kapitalgribbe

Leder
Kommunistisk Politik 19, 2012

I Danmark lever – ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd – næsten en kvart million under OECD’s fattigdomsgrænse. Den svarer i Danmark til en indkomst på 8.788 kroner om måneden for enlige, eller 5.047 kroner per person for en familie med fire børn. Det er uden at medregne studerende.

Det er en stigning på 90.000 personer siden 2002, svarende til en forøgelse på 60 pct. Opgørelsen går kun til 2010, og den er en malende fordømmelse af Fogh- og Løkke-regeringernes fattigdomsskabende EU-politik.

De fattige omfatter ud over indvandrer- og flygtninge på særlig dårlige vilkår og nedtrådte kontanthjælpsmodtagere rigtig mange enlige mødre samt – især fra den økonomiske krises udbrud i 2008 – også familier, der rammes af arbejdsløshed eller sygdom.

SRSF-regeringen har ikke knækket kurven. Tværtimod: Antallet af fattige vokser konstant, på trods af at regeringen hele tiden roser sig selv for at have afskaffet de særligt lave fattigdomsydelser, som var designet af DF til at ramme indvandrere.

Den nuværende regering fører nemlig grundlæggende samme politik som forgængeren. Det står klart for alle – måske bortset fra Enhedslisten, som støtter den.

Dagpengereformen vil kaste yderligere titusinder ud i fattigdom og tvinge mange fra hus og hjem. Førtids- og fleksjobreformen vil trykke hårdt ramte endnu længere ned. Fleksjobberne skal diskrimineres, med en løn nedsat efter deres nedsatte arbejdsevne.

Og meget belejligt har en reaktionær DR-journalist (Jacob ’Jagten på de røde lejesvende’ Rosenkrands) fisket et sjældent undtagelsestilfælde blandt kontanthjælpsmodtagere frem: ’Dovne Robert’ og alle de andre på kontanthjælp har det for godt, mens andre slider. Det må der gøres noget ved.

Det er usvigeligt sikkert, at sådanne historier er et forspil til flere nyliberale reformer, der skal skære ned på overførslerne. Thorning-regeringen har sagt, den vil vente med kontanthjælps- og SU-reform til foråret, men derfor kan alt jo godt lægges til rette forinden, og opinionen bearbejdes, så den er parat til at acceptere svineriet.

SRSF-regeringen gennemfører loyalt EU’s politik, der går ud på at barbere statsudgifterne – ikke mindst på overførselsindkomster som pensioner og dagpenge og løn til offentligt ansatte – kraftigt nedad, med en fast tendens: længere ned endnu.

Hver eneste regering i EU er blevet en løntrykkerregering, hvis primære opgave – af hensyn til ’konkurrenceevnen’ – er at bruge magten over det offentlige til at sænke lønningerne og skabe en stor hær af arbejdsløse, der er villige til at underbyde hinanden og lade sig underbyde, samtidig med at banker, spekulanter og virksomhederne får nærmest ubegrænsede tilskud.

Der er ingen bund i sigte. Der er ingen ende på, hvor meget det er muligt at ’øge konkurrenceevnen’ på almindelige menneskers bekostning. I Grækenland vil man indføre en 13 timers arbejdsdag og en seksdages-uge. Der er et stykke dertil fra danske forhold, men kursen er den samme.

Det er Kapitalen med stort K, som kræver billigere dansk arbejdskraft (’af hensyn til konkurrenceevnen’). Samme Kapital har siden år 2000 i stor stil flyttet industriproduktionen ud af landet, så dens andel af BNP er faldet fra 16 pct. i år 2000 til i dag 11 pct.

Arbejdskraften skal ikke blive billigere alene gennem direkte lønreduktion, men også ved at skære yderligere ned i de offentlige udgifter med fire-fem milliarder om året frem til 2020. Man kræver flere skattereformer, og man kræver arbejdstiden sat i vejret.

– Smertegrænsen for skatter og afgifter herhjemme er nået. Derfor skal regeringen allerede i år beslutte at sænke afgifter og skatter med fire mia. kr. Til en start skal NoX-afgiften væk. Det samme gælder fedtafgiften og sukkerafgiften, siger Dansk Industris administrerende direktør Karsten Dybvad.

Sker det ikke, vil arbejdsgiverforeningernes samfundsstøtter forlægge residensen udenlands. Senest er det Danfoss, der har sat profitrekord i år, som truer med at flytte.

– Hvis Danmark ikke tager nogle industripolitiske initiativer allerede nu, vil produktionsmedarbejdere i Danmark om ti år være en uddøende race, fordi Danmark ikke er konkurrencedygtig, advarer adm. direktør Niels B. Christiansen.

Hvad siger Thorning, Vestager og Sohn?
De siger: ‘Vi skal nok! Vi skal komme efter Dovne Robert!’

Redaktionen 25. september 2012

Netavisen 28. september 2012


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne