Til fyraftensmøde med Mette Frederiksen

Der var mulighed for gabestoksøvelser, da Mette Frederiksen stillede op til diskussion med byggearbejdere i København

Kommunistisk Politik 13, 2012

Mette Frederiksen til fyraftensmøde 19. juni 2012 Foto: Kommunistisk Politik
Fotos: KP

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen havde i tirsdags (19.6,2012) så sandelig vovet sig ind i løvens hule. BJMF (Bygge, Jord & Miljøarbejdernes Fagforening) havde inviteret hende til en sammenkomst med fagforeningens medlemmer på hjemmebanen i Trekronergade.

Hvorvidt aftalen var indgået på et tidspunkt, hvor Mette Frederiksen havde kalkuleret med, at hun skulle sælge en trepartsaftale i enighed med fagbevægelsens top er ikke til at sige; men nu var der lagt op til gabestok blandt de omkring 60 fremmødte.

Indgangen til arrangementet var jo regeringens førte politik siden de kom til magten sidst på efteråret 2011. Det handler som bekendt om, at de gennemførte halveringen af dagpengeperioden, accepterede de voldsomme forringelser i udskydelse af pensions- og efterlønsalderen med en forkortelse af sidstnævnte. Hertil kan lægges en nyliberal, reaktionær finanslov. Med til billedet hører, at deres retorik var med til at skubbe et historisk dårligt overenskomstforlig igennem.

Det er i skrivende stund ikke noget fastlagt, når det gælder skattereformen; men det kan fastslås, at deres eget udspil gik ud på, at det var overførselsindkomsterne, der skulle betale gildet.

På den baggrund kræver det en del hår på brystet at se en pænt pakket sal af 3F’ere i København i øjnene. Hvorvidt det havde indflydelse på, at beskæftigelsesministeren kom 3 kvarter for sent, skal ikke kunne siges; men hun fik i hvert fald ordet straks ved sin ankomst.

’Rød’ bloks svar på Claus Hjort Frederiksen lagde ud med 15 minutters indledning.
Ikke uventet holdt retorikken sig indenfor regeringens gode intentioner uden at berøre de mange forringelser. Hendes omsorg for den ’næste generation’ og deres uddannelsesrettigheder havde i ordene en klang af Nyrups ’uld i mund’. Hun gjorde naturligvis meget ud af regeringens kickstart, som hun dog måtte indrømme ikke endnu kunne måles med succes.

Hvis man skulle være i tvivl om retningen i regeringens politik, så formåede hun lige at sætte tingene på plads med følgende udsagn om det tidligere velfærdssamfund:
– Drømmen ”der var engang” ender blindt. Vi skal have en beskæftigelsespolitik i Danmark med ret og pligt!

Beskæftigelsesministeren spandt i slutningen en ende over den bedste del af dansk fagbevægelse, der fik mange roser for dens ansvarlighed.

Udsagnet var sandsynligvis adresseret til de mere venstredrejede arbejdere, der tegnede salen. Denne handske blev ikke taget op, selvom man med rimelighed godt kunne have konfronteret ministeren med, at den socialdemokratiske politik får arbejdere til at flygte væk fra fagforeninger.

Spørgelysten var til gengæld stor; men desværre nåede kun et par håndfulde at få afleveret en kommentar med et spørgsmål bundet i enden.

Samtlige spørgere var yderst kritiske, og mange hæftede sig ved den dårlige behandling man som arbejdsløs fik på jobcentre, dummekurser og løntilskudsjobs. EU’s rolle i denne udvikling blev også draget ind i debatten, hvilket fik Mette Frederiksen til at levere en lang sang om EU i almindelighed og de tidligere krige i eksjugoslavien, hvilket altså var et argument for EU og samarbejde. Tag den!

En enkelt fastslog, at vi er grundigt trætte af at høre om rettigheder og pligter.
– Dem kender vi. Det vi mangler er arbejde, og det er jeres pligt, sagde han mens han pegede på ministeren. Den vakte jubel.

Mette Frederiksens forsøg på et redde situationen mislykkedes:
– Jeg holder fast ved, at optjening af dagpengeretten skal ske ved ordinært arbejde. Det er 20 år siden, det blev vedtaget. I øvrigt hører jeg til dem, der ikke vil love noget, som jeg ikke kan holde.

Spredt latter med kommentaren:
– Det skulle I have tænkt over inden valget.

BJMF skal have klap på skulderen for arrangementet.

Ved udgangen spottede mine ører lyden af en lille samtale:
– Ved du, hvem der er inde i Mette Frederiksen?
– Næeh, svarede makkeren.
Det er Claus Hjort Frederiksen. Det kan være sprogbruget er forskelligt; men indholdet er der ingen forskel på.

Netavisen 20. juni 2012