Fedme og kapitalisme

Fedme er et stort samfundsproblem der vokser eksplosivt, og i særlig grad under krisen. Overvægt og fedme bruges til at inddele mennesker i grupper, nemlig dem der har styr på tingene og så de svage og dumme uden kontrol.

Først af alt betragtes overvægt i de vestlige kapitalistiske lande som et personligt problem der skyldes valg af livsstil eller forældrenes fejl og mangler. Den ekstreme udgave af samfundsidealet om selvkontrol finder vi når anorexien tager over.

Fedmeproblemet er stort i industrilandene, men lige så stort i udviklingslandene. At dø af sult og dø af overvægt er to sider af samme sag, nemlig den fejlernæring og umenneskeliggørelse det samfund skaber der kun producerer for størst mulig profit.

Globalt set får stadig flere mennesker deres føde gennem varer der er industrielt produceret og sælges i et supermarked pakket ind i plastik. De er produceret til lange lagertider, råvarerne skal være billige og de skal tale til vores medfødte smag for sødt og fedt der groft udnyttes i salgets tjeneste.

Denne kombination giver mad der ikke er mad, men kemi, tilsætningsstoffer, sprøjtemidler, gensplejsede eller ekstremt forædlede råvarer der omdannes til ’mad’ fulde af hurtige kulhydrater og industrialiseret fedt.

Resultatet er bl.a. en epidemi af diabetes – selv børn får gammelmandssukkkersyge og hvad deraf følger. Der er ikke tale om en overflodssygdom, men et tegn på forarmelse af menneskers livsvilkår. Særligt i udviklingslandene er denne føde et chok for kroppen.

I industrilandene har vi dog haft en lidt langsommere tilvænning til en levevis der samtidig betyder adskillelsen af håndens og åndens arbejde gennemført i ekstrem grad og med store helbredsfølger.

Den menneskelige krop fungerer ikke uden bevægelse.

Overvægt er klassebestemt

Jo mere overskud i tid og penge du har, jo større er mulighederne for at træffe sundere valg, til at dyrke sport, købe økologisk osv.

I mange fattige områder er det simpelthen ikke fysisk muligt at spise sundt. I USA eksisterer  fænomenet ’fødevareørkener’ hvor man kun kan købe junkfood, kager, chips, sodavand, fastfood osv. Friske fødevarer er simpelthen ikke-eksisterende.

Det amerikanske landbrugsministerium har anslået at 23,5 millioner amerikanere lever uden adgang til friske fødevarer ( Politiken 3.11.12). Her fortælles også om græsrødder der går til kamp for sund mad til befolkningen. Det sker f.eks. i et område lidt udenfor Cleveland, et fattigt byområde hvor en lokal gruppe har fået gang i et haveprojekt, en café og salg af frisk frugt og grøntsager.

Overvægt følger konjunkturerne

Krisen gør fed, viser en ny undersøgelse. Familierne køber endnu billigere og dårligere madvarer. For Spaniens vedkommende viste undersøgelsen at for 83 % af befolkningen er det blevet sværere at leve sundt. Udviklingen har været endnu tydeligere i England. Her falder salget af grøntsager mens salg af færdigmad, kiks, pizza osv stiger. Andelen af økologisk mad er faldet med 15 % det seneste år, mens 23 % opgav medlemskab af fitnesscenteret.

Utryghed og overvægt

Fedmeforsker Thorkild I. A. Sørensen tilføjede i sommers endnu et aspekt til sagen. Nemlig social utryghed i forskellige betydninger. Utryghed angående fremtiden, utryghed angående hvor pengene skal komme fra, følelsen af at være alene. Under kapitalismens tilbagevendende kriser øges utrygheden og nedskæringer og arbejdsløshed forringer den sociale sikkerhed.

Udover de økonomiske problemer i forhold til at skaffe ordentlig mad, skulle også kroppen påvirkes igennem psyken, til at have større trang til at lægge på lager til bedre tider. Under Reagan og Thatchers nyliberale politik så man en øgning af fedmeproblemet. Læs mere om Thorkild Sørensens forskning her

At overvægten oven i købet gøres til et spørgsmål om den enkeltes karakter forstærker kun tendensen.

Kapitalismen forarmer vores føde, adskiller håndens og åndens arbejde, giver en permanent usikkkerhed angående fremtiden, det materielle livsgrundlag, giver frygt for krig og katastrofer. Samtidig gøres alle problemer individuelle hvorefter der også kan laves profit på at hjælpe os.

Tænk bare på den evige slankeindustri!

Kun et socialistisk samfund der producerer for behov frem for profit vil kunne skabe en løsning for de mange. Det gælder for fedmeproblemet som for alle de andre store spørgsmål – som fattigdom, krig, arbejdsløshed, klimakatastrofer osv.

Netavisen 4. november 2012