Udtalelse fra Irans Arbejdets Parti (Toufan) om
Mandag den 23. januar 2012 besluttede udenrigsministrene fra de imperialistiske EU-lande i Bruxelles at udvide de økonomiske sanktioner mod Iran ved at gennemføre sanktioner mod den iranske centralbank og indefryse det iranske folks værdier i Europa. For at skade den iranske økonomi alvorligt, besluttede de at oprette en embargo mod eksport af den iranske olie til Europa.
At påtvinge økonomisk blokade og forårsage sult i Iran er handlinger, som er internationalt ulovlige og forbrydelser mod menneskeheden. Imperialisterne ønsker at påtvinge Iran og deres ’ondskabens akser’ deres egne skumle intentioner om udplyndring og dominans ved at skabe et nyt Irak og en Gazastribe nr. 2. Ved at straffe Iran vil de imperialistiske lande give en lærestreg til alliancefri lande og lande, der ikke underlægger sig deres diktater.
Tidligere har imperialisterne forsøgt at retfærdiggøre deres forbrydelser ved at få vedtaget ulovlige resolutioner i FNs sikkerhedsråd. Men de gennemførte sanktioner mod Iran uden nogen bemyndigelse fra FN. Sanktionerne er en sammensværgelse fra en bande internationale røvere mod en af FNs medlemsstater og imod FNs charter. USA’s og EU’s sanktioner mod Iran har ingen juridisk basis på internationalt plan. USA påtvinger beslutninger truffet i den amerikanske kongres på verdens lande og lader som om det er beslutninger truffet af det internationale samfund. De ulovlige og tyranniske sanktioner mod Iran viser USA-imperialismens hegemonistiske og despotiske karakter.
Ruslands udenrigsminister Sergie Lavrov erklærede, at ’unilaterale handlinger er nyttesløse’ og tilføjede, at der ikke var grund til at træffe beslutninger ud over den kollektive beslutning i FNs sikkerhedsråd. Viceudenrigsministeren fra Israels racistiske regering Danny Ajalon hævdede i et presseinterview, at ’Disse sanktioner har formindsket krigsfaren’. Catheriune Ashton, ansvarlig for EU’s internationale forbindelser, og Sveriges udenrigsminister Carl Bildt hævdede efter mødet, at grundlaget for deres arbejde var at appellere til diplomati og forhandling!
Imperialistmagterne lyver åbenlyst, når de påstår, at de anerkender Irans legale og ubestridelige ret til at berige uran. Det er en kendsgerning, at de har monopol på at producere atomenergi. Anerkendelsen af Irans ret til at fremstille atomenergi er at bryde det imperialistiske monopol. I en bedragerisk psykologisk krig advarer stormagterne verden mod Irans atombombe, men de har ikke afsløret nogen som helst dokumentation af denne bombes eksistens. Den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle erklærede skamløst, at ’ Guido Westerwellei kan ikke acceptere at Iran udvikler atomvåben’, og at ’Dette er ikke blot et sikkerhedsproblem for regionen, men det ville true sikkerheden i verden’. Ikke mindre!
Den ikke-eksisterende iranske atombombe ødelægger hele klodens sikkerhed, mens mange hundreder af kendte og hemmelige sprænghoveder i amerikanske, britiske, franske og israelske krigsmageres hænder ikke er farlige for verdens sikkerhed! Tilsyneladende findes der altså gode og dårlige atombomber! Argumenterne fra imperialistmagternes repræsentanter er voldsomme, truende og kvalmende.
De økonomiske sanktioners historie viser, at det er almindelige mennesker i de lande, som er blvet underlagt sanktioner, der lider mest som følge af dem. I Iran vokser inflationen hastigt, mangel på medicin og medicinsk udstyr er allerede mærkbar, og især patienter med hjerteproblemer er under angreb, fordi virksomhederne, der producerer udstyr er underlagt de amerikanske sanktioner og kan ikke eksportere deres produkter til Iran. Dette er ikke et spørgsmål for imperialistmagterne.
Det er ikke vigtigt for den amerikanske præsident Obama og hans iranske allierede, om millioner af mennesker bliver slagtet i krigen. Desuden giver sanktionerne mod Iran myndighederne i Den islamiske Republik en undskyldning for at øge undertrykkelsen af de anti-imperialistiske og demokratiske kræfter i Iran.
Imperialistmagterne tror, at hvis deres sanktioner bevirker udbredt sult i Iran, vil folket rejse sig og installere et vestlige marionetregime. Dette er en fejlagtig kalkulation, for Irans historie viser, at det iranske folk altid har nægtet at underkaste sig kræfter, der er allierede med udenlandske imperialistmagter. De iranske masser nærer ikke andre følelser end foragt og had mod købte lakajer, spioner og mod dem, som gennemfører terroraktioner i Iran.
Fakta er, at imperialisternes aktioner mod Iran ikke handler om at eleiminere den iranske atombombe. En sådan bombe eksisterer ikke. Iran indtager en geopolitisk nøgleposition i Mellemøsten og befinder sig i centrum for i8ndviklede globale modsætninger. At kontrollere Iran betyder at kontrollere en hel strategisk region med enorme energiressourcer, som USA ønsker at plyndre i årtier. Hormuz-strædet er en ventil for olieeksport til de fire verdenshjørner. DE amerikanske imperialister vil have kontrol med denne ventil. Tilstedeværelsen af amerikanske styrker i regionen er en trussel mod verdens sikkerhed og er i særdeleshed en trussel mod den mellemøstlige sikkerhed. Propagandaen om iranske atomvåben, som ikke eksisterer, er en retfærdiggørelse af aggression mod Iran og for herredømme over regionen, og Den islamiske Republiks kapitulation over for imperialismens krav vil ikke ændre imperialisternes natur, der forfølger deres mål om dominans.
Irans Arbejdets Parti (Toufan) mener, at de økonomiske sanktioner mod Iran rammer masserne og er umenneskelige. Vi holder imperialisterne, især de amerikanske imperialister, ansvarlige for de lidelser og den nød, disse sanktioner vil bevirke. Sanktionerne mod Iran er ulovlige, krigsophidsende og kan ikke retfærdiggøres. Vores parti fordømmer kraftigt de imperialistiske sanktioner, embargoer, og trusler mod de iranske masser. Vi tror, at alle progressive, menneskekærlige og patriotiske iranere må gå imod sanktionerne og imod de imperialistiske og zionistiske krigstrusler, og må trække en skarp skillelinje for at afgrænse mellem folket o9g dets fjender.
Regimet i Den islamiske Republik Iran er et reaktionært og mafiaagtigt kapitalistisk regime. Det iranske regime har mistet al legitimitet, og det overvældende flertal af de iranske masser er lede ved regimet. Opgaven med at omstyrte dette regime hviler på de iranske massers skuldre. Et regimeskifte foranlediget af invaderende imperialiststyrker vil have til formål at kolonisere landet og plyndre nationens ressourcer. Imperialistmagterne har aldrig støttet og vil aldrig støtte de frihedselskende og demokratiske kræfter noget steds i verden. Deres snak om firhed og menneskerettigheder er bare røgslør for deres kriminelle handlinger, og Irak, Libyen, Jugoslavien, Afghanistan … bevidner dette. Der står hykleri på deres pande.
Irans Arbejdets Parti (Toufan)
23. januar 2012
Udtalelsen på engelsk
Toufan: The Criminal, Inhumane, Warmongering, and Illegal Sanctions on Iran
Netavisen 24. februar 2012
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
