Jobcentre drukner stadig i endeløse regler

Kommunistisk Politik 15, 2011

Det er både ansatte som arbejdsløse, der betaler prisen for bureaukratiet i dagpengelovens regelsæt.

Dagpengelovgivningen er efter skatteloven Danmarks største. Omfanget skyldes, at kravene til de arbejdsløse er fantastisk omfattende, og de er gennem årene ikke kun taget til i omfang, men også udpindet i detaljer. Hvis kravene projekteres om til en telefonbog, så kan dagpengemodtagernes rettigheder i tykkelse lettere retorisk sammenlignes med et stykke pergamentpapir.

Kravene er i sig selv en ydmygelse af den enkelte arbejdssøgende:
Du skal søge arbejde hver dag. Søgningen skal sprede sig over alle former: uopfordrede ansøgninger, via net, brev eller personlig opsøgning, inden for såvel som uden for dit uddannelses- eller erfaringsområde. Du skal dokumentere dette. Du skal medvirke aktivt i udformningen af din jobplan, og du skal opfylde denne. Du har pligt til at give fremmøde til møder i a-kasse som jobcenter.
Senest efter ni måneders ledighed skal du tvangsaktiveres. Derefter har du et år og tre måneder, inden du overgår til kontanthjælpssystemet eller partnerens forsørgelse.

Ifølge Danmarks Statistik er 81.000 i Danmark i første kvartal 2011 uden nogen form for indkomst.

Den reducerede dagpengeperiode på to år kan så ud over arbejdssøgning gå med at skule til de mange arbejdspladser, der er optaget af tvangsaktiverede. Alene i det offentlige er 117.000 aktiverede med løntilskud, men også det private virksomhedsområde benytter ledige med tilskud. Her dækkes ordningen ofte ind under begrebet virksomhedspraktik. Dansk Metal har således opgjort, at to tredjedele af metalvirksomhederne benytter sig af denne ordning.

Det reelle tal kan meget let være omkring 150.000 ‘ansatte’, der fungerer med offentlig støtte. Opgør man antallet af personer, der i løbet af et år benyttes i tilskudsordninger, er det sandsynligvis 300.000.

De seneste undersøgelser har i øvrigt vist, at tilskudsordninger oftest fastholder de aktiverede i arbejdsløshedskøen. Arbejdsgiverne misbruger – helt i overensstemmelse med lovens bogstav og de økonomiske rammer – nemlig de arbejdsløse til at fylde nødvendige funktioner ud på landets institutioner. I masser af tilfælde – måske snarere reglen end undtagelsen – er institutionerne dækket med en arbejdsstyrke, hvoraf halvdelen er på en eller anden form for offentligt støtte.

Aktiveringsordningerne sælges fra arbejdsgivernes, politikernes og jobcentrenes – til tider a-kassernes – side med, at det forbedrer ens chancer for arbejde. Udsagnet står i grel kontrast til, at alle arbejdsgivere i dag allerede har tre måneder til at kigge en ny arbejdskraft an. Det burde oplagt føre til et lovgivningskrav til arbejdsgivere om fastansættelse, når de har gjort brug af løntilskudsordningen.

Krav til arbejdsgivere og rettigheder til de arbejdsløse er som bekendt stort set ikke eksisterende i dagpengereglerne. En af de få rettigheder er kravet om seks ugers selvvalgt kursus i de første ni måneders ledighedsperiode. ‘Kravet’ kan imidlertid kun komme til udfoldelse, hvis forskellige betingelser er opfyldt. Det gælder ikke mindst, at kurset skal ske i led med den enkeltes jobplan, men den hårdeste blokade vedtog et flertal i Folketinget sidste sommer. Det betød, at ved indgangen til 2011 må kurserne pr. uge som udgangspunkt maksimalt koste 3.500 kr. Det afskærer mange fra denne ret.

Parallelt med reglernes skæve, urimelige og ydmygende konsekvenser træder andre subjektive faktorer ind på banen, når vi ser på mange konsulenters eller populært kaldet ‘sagsbehandleres’ behandling af de arbejdsløse. Regelsættets omfang og dets konstante forandringer gør nemlig livet voldsomt surt for jobcentrets ansatte, en modvind, der nogle gange smitter af på behandlingen af de arbejdsløse.

Op til årsskiftet lovede beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) oprydning i junglen af regler. Fagbevægelsen havde rejst 389 krav, som blev lagt ind under fire overskrifter:

• Drop den ugentlige overvågning af lediges jobsøgning.
• Lav ens ansættelsesregler uanset aktiveringsforhold, privat eller offentligt.
• Lad den ledige slippe for aktivering, hvis vedkommende har et job i udsigt.
• Lad a-kasserne overtage jobsamtalerne i de første ni måneder.

Kravene blev langtfra opfyldt af ministerens forslag til folketinget, der senere vedtog Støjbergs forslag. Disse er så siden blev kritiseret fra ikke mindst a-kasser og dele af fagbevægelsen. Den arbejdsløse skal fortsat dokumentere sin aktive arbejdssøgning hver uge. A-kasserne har ikke fået overdraget jobsamtalerne i den første ledighedsperiode, hvorfor den ledige fortsat skal redegøre for jobsøgning til to forskellige instanser. Med andre ord: Der eksisterer fortsat meget bøvl, Støjberg!

I det seneste halve år er antallet af nye bekendtgørelser helt i modstrid med hensigten steget voldsomt til stor frustration for konsulenterne i a-kasser og jobcentre. Således udsendes 20-30 ændringer hver uge, hvilket topper hvert halve år. 1. juli udsendtes 380 regelændringer.

Jeanette Bengtsen, leder af jobbutikken i Ballerup, lægger ikke fingre imellem, når hun beskriver sine og sine kollegaers frustration:
– Vi river os i håret hver gang. Det virker, som om tre linjer på Christiansborg bliver til, at vi hver gang skal lave hele vores system om.

Jobcenterchefen René Ansbøl rammer hovedet på sømmet, når han ser på problemet ud fra de lediges vilkår:
– Den enkelte borger får jo i sidste ende svækket sin retssikkerhed, fordi vi bliver dårligere til at rådgive borgerne.

Netavisen 7. august 2011