Hvem har holdt de korrupte arabiske regimer ved magten?

Af Sammi Ala’a
Formand for Komiteen for et Frit Irak

Denne tale blev oplæst  på Rød 1. maj 2011 i Munke Mose, Odense, af repræsentant for Komiteen for et Frit Irak

I dag er det arbejderklassens kampdag, hvor arbejdere og lønmodtagere markerer deres legitime krav og betingelser for bedre rettigheder og vilkår, som er blevet kraftigt forringet under den borgerlige regering i det sidste 10 år.

Disse økonomiske og sociale forringelser og angreb på befolkningens vilkår herhjemme tager andre former ude i verden – såsom krige og besættelse af andre folk og andre lande. Efter deres aggressionskrige i Afganistan og Irak har imperialistiske lande med USA i spidsen kastet sig ud i en ny plyndringskrig i de arabiske lande  - NATO’s krig i Libyen.
 
Efter at USA besatte Irak og plyndrede den irakiske olie er Storbritannien og Frankrig gået det samme vej i Libyen, med NATO som militært instrument for at opnå kontrollen over det libyske olie og naturgas. Denne gang ikke Saddam Hussein, men Muammar Gaddafi.  Nu er begrundelsen for krigen ikke en løgn om masseødelæggelsesvåben, men demokrati, menneskerettigheder  og forsvar det civile befolkning.

Efter mange årtier af politisk undertrykkelse, underudvikling og økonomisk fattigdom har det arabiske folk rejser sig i nye bølger af opstande og revolutioner i Tunesien, Egypten, Marokko, Jordan, Yemen, Algeriet, Syrien og ikke mindst i det besatte Irak. Det arabiske folk over hele Arabien forlanger ikke kun politisk frihed, men økonomiske retfærdig fordeling af ressourcer i samfundet, som Vesten og deres forlængede arm som Den Internationale Valutafond og Verdensbanken forhindrer! Der rejses berettigede krav om politiske, økonomiske og sociale reformer af samfundet.

Spørgsmålet er: Hvem har støttet de undertrykkende og  korrupte regimer  i arabiske lande i de sidste 50 år?

Med amerikansk, britisk og fransk dominans i Arabien, har de arabiske tyranniske og korrupte regimer fået ubetinget politisk, økonomisk og militær støtte fra Vesten, for at tjene og værne bedre om Vestens interesser end deres egen befolknings. Og præcis de nuværende arabiske folkelige opstande og revolutioner anser Vesten som en trussel imod dens interesser i regionen.  Denne dominans kom klart til udtryk, da Den arabiske Liga blåstemplede og inviterede Nato til krig mod Libyen.

Alle ved at USA ligesom mange andre vestmagter frygter demokratiske processer i den arabiske verden, fordi de uden tvivl vil medføre en radikal forandring i landenes udenrigspolitik. De fleste af de nuværende regimer kunne ikke holde i mange uge uden især amerikansk militær, økonomisk og politisk støtte.

Der er en skjult dagsorden bag det amerikanske pres mod regimerne i den arabiske verden. Det er ikke at opfylde det arabiske folks ønske om demokrati og udvikling, men et ønske om at tegne et nyt kort over Mellemøsten. En ny opdeling som vil betyde at USA styrker sin rolle som kontrollør af verdens oliereserver og Israel sin rolle som den arabiske regions politibetjent.

Det vestlige politiske pres og NATOs krig er intet andet end fortsættelse af Bush-regeringens projekt, som de kaldte The Greater Middle East Project.
Det går ud på at fragmentere de nuværende arabiske stater til fordel for Israel og at plyndre deres naturressourcer, olie og gas. Mere ustabilitet, kaos og mere kontrol over landenes økonomier!
 
Disse forhold og denne virkelighed var en stor del af venstrefløjen i DK for blind til at se!
Begrundelser fra Enhedslistens støtte til krigen som at ”beskytte civilbefolkningen i Libyen”,  ”humanitær aktion” og mandat fra FN’s Sikkerhedsråd er ikke kun rystende, men udtryk for et politisk og moralsk forfald på venstrefløjen, og tjener hverken det arabiske folk eller verstrefløjens sag herhjemme!  

De nuværende folkelige opstande i det arabiske lande har vist dens progressive og revolutionære bevidsthed og deres ønske om ægte demokrati – og det er ikke mindst vigtigt, at de forkaster det politiske islam, som er Vestens sidste instrument for kontrarevolution.
De har også skabt håb om bedre politisk, økonomisk og social udvikling, samt spreder mod og kampgejst mod den etablerede økonomiske og politiske undertrykkelsesmagt og for en retfærdig økonomisk fordeling i samfundet.

Den danske venstrefløj må give moralsk og politisk støtte til de arabiske opstande og revolutioner – først og fremmest ved at fordømme Nato’s og imperialismens olie-krige, og ved at tage klar afstand fra den vestlige indblanding og interverning i de arabiske lande. Og især må man holde op med agere som budbringer for Vestens politiske dagsorden.

Kun med disse holdninger kan venstrefløjen i DK danne alliance med og støtte det arabiske folks sag for reelt demokrati, udvikling og den nødvendige stabilitet.

Stop krigen og besættelsen af Irak! Alle amerikanske og udenlandske tropper ud nu!

Stop blokaden af Gaza! For et frit og uafhængigt Palæstina!

Netavisen 4. maj 2011