Ghettoloven for Højesteret

Er ghettoloven lovlig? Det skal skal Højesteret tage stilling til d. 6. og 9. November. Uanset udfald af retssagen er loven dybt reaktionær og diskriminerende etnisk, socialt og klassemæssigt.

Af Poul Andersen

Siden den forfærdelige Ghettolov blev vedtaget af et flertal i folketinget, har konsekvenserne heraf hærget i almene boligområder. Boligblokke er revet ned. Beboerne smidt ud af deres lejligheder, hvorefter private boligspekulanter har overtaget lejlighederne, med skyhøje huslejer til følge. Der er blevet demonstreret, protesteret og modige beboere har nægtet at fraflytte. Også juridisk har man prøvet at bremse udviklingen.

Flere boligområder har prøvet at gå rettens vej, bl.a. Mjølnerparken i København. Ind til videre har det ikke nyttet. Kernespørgsmålet har været om det afgørende kriterie i ghettoloven er diskriminerende.

Det afgørende kriterie for om et område er hård ghetto er et alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct. plus mindst to af fire andre kriterier (lav uddannelse, lav tilknytning til arbejdsmarkedet, lav indkomst, høje kriminalitetsrater.)

I det almene boligområde Nøjsomhed i Helsingør blev knap 100 beboere opsagt tilbage i 2020 for at ændre beboersammensætningen, så området kunne undgå at havne på den hårde ghettoliste. Syv opsagte familier anlagde med støtte fra blandt andet Institut for Menneskerettigheder sag mod boligselskabet Boliggården. De argumenterede for, at opsigelserne var udtryk for ulovlig etnisk diskrimination, fordi udvælgelsen af boligområdet baserede sig på kriteriet om beboere med “ikke-vestlig baggrund”. Juni 2022 fik beboerne i Nøjsomhed ikke medhold i Østre Landsret. Landsretten vurderede, at boligselskabets opsigelser var sket i overensstemmelse med selve loven og de gældende principper. 

Beboerne ankede sagen til Højesteret. Højesteret valgte dog at sætte Nøjsomhed-sagen i bero (afvente), netop fordi Østre Landsret i en anden sag (Mjølnerparken) valgte at sende de principielle spørgsmål om “ikke-vestlig baggrund” videre til EU-Domstolen. 

Da EU-Domstolen i december 2025 slog fast, at lovens brug af “ikke-vestlig baggrund” kan udgøre direkte diskrimination, fik det direkte betydning for Nøjsomhed-sagen, som har afventet præcis denne afklaring om lovens gyldighed.

D. 6. og 9. November skal sagen så behandles i Højesteret. Uanset udfaldet af sagen er der grund til at fordømme den diskriminerende ghettolov. Det er klokkeklar klassepolitik.