Hvornår ender krisen?

Leder
Kommunistisk Politik 5, 2011

Spørgsmålet må siges at være relevant, ikke mindst vort lands nuværende statsminister. Men der kommer sikkert ikke nogen klar tilbagemelding, for regeringschefen skal først finde ud af, hvilken af hans kriser, der spørges til. Hvis det er ministerskandalerne, ser svaret ud til at være: Aldrig!

I forrige uge var det eksminister og ordfører for Det konservative regeringsparti Henriette Kjær,  der meddelte, at hun forlod politik, hvorefter hendes mand blev fængslet for svindel. Et gigantisk privatøkonomisk rod i millionærklassen virker ikke ligefrem tillidsvækkende hos folk, der jonglerer med nationaløkonomien.

I denne uge handler det om en nuværende minister og potentiel kandidat til at opleve fængselsvæsenet indefra. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, jurist, politifuldmægtig, vicepolitimester og lærer på politiskolen, er blevet grebet i at lyve over folketinget, pressen og den danske befolkning i strid med ministeransvarlighedsloven.

Og mere endnu: i strid med dansk og international ret har hun trods viden om ulovlige i denne praksis gennem halvandet år givet sine embedsmænd ordre til fortsat at give afslag på statsløse palæstinenseres ret til statsborgerskab. Hvornår denne ulovlige praksis begyndte er stadig ikke belyst – om det skete under Nyrup-regeringen eller det var et resultat af den moralske oprustning, da Dansk Folkeparti blev støtteparti for Fogh og VK. Men Rønn Hornbechs ansvar hersker der ingen tvivl om. Det er lige til en rigsretssag. Heller ingen tvivl om at hun er færdig som minister.

Men det vil ikke afslutte Lars Rasmussens mareridt. For en sulten presse og en blodtørstig opposition har nok at gribe fat i. F.eks. Claus Hjort Frederiksen – eller Rasmussen selv.

Men overskriften kunne også gå på den økonomiske krise. Regeringen har igen og igen fortalt, at den var overstået, at økonomien var på vej frem, og givet sin egen ’ansvarlige politik’ æren for det. Det er bare løgn alt sammen. Krisen er ikke overstået, tværtimod er den negative vækst tilbage, den deciderede økonomiske tilbagegang er der igen.

I fjerde kvartal af 2010 – det senest opgjorte – faldt bruttonationalproduktet med 0,4 pct i forhold til kvartalet før. Endnu et kvartal med tilbagegang og Danmark vil igen officielt være i recession, og have oplevet et dobbelt dyk. Med en stigning i væksten på 2,1 pct. i forhold til det katastrofale 2009 ligger det danske BNP stadig langt under 2007, da økonomien toppede. I 2010 faldt den samlede beskæftigelse med to pct. – ca.58.000 personer.

I samme sidste kvartal i 2010 opgjordes det svenske BNP til at ligge 7,3 pct. højere end året før. Det er den højeste vækst, der er målt i fyrre år, siden man tog kvartalsmålinger i brug i 1970.  Sverige er ved at være igennem krisen. Den samlede økonomiske vækst for 2008-2010 var minus 1,3 pct. Den svenske økonomi buldrer frem, hvor den danske buldrer tilbage.

Lars Løkke har ingen forklaring og ingen svar. Den samlede vækst i Danmark i  2008-2010 var minus 4,1 pct. Det har landet ikke oplevet i fredstid de sidste 200 år, bemærker professor Jørgen Goul Andersen. Tre års negativ vækst. Det kaldes også krise og langtrukken depression. Danmark hører ikke bare til de lande i Norden, hvor krisen er dybest. Det er blandt de hårdest kriseramte lande i det kriseramte Europa, og blandt de hårdest ramte i verden som helhed. Kun i 18 stater ud af 192 er det gået værre end i Danmark, oplyser Goul Andersen.

Også med hensyn til arbejdsløshed står det galt til med Danmark: I de tre år er ledigheden steget med 4,7 pct. –lidt mere end i USA. Kun Island, Irland, Grækenland, Spanien og Estland har set en større stigning i arbejdsløsheden. Danmark under VKO er i bund og uden udsigt til bedring.

Blandt de væsentligste årsager til, at det er gået særlig galt,  er VKO-regeringens blinde tiltro til de nyliberale recepter, der tillod et uforsvarligt spekulativt boligboom under Fogh, og ikke satte ind med nødvendige foranstaltninger, da krisen kom. Fastkurspolitikken i forhold til euro’en er også medvirkende. En mere uansvarlig politik er ikke set ret mange steder.

VKO sender bare regningen videre – ikke mindst til de ansatte i den offentlige sektor og gennem offentlige fyringer og besparelser, der forværrer krisen. De offentligt ansattes fagforeninger har helt grotesk accepteret reallønsfald i de næste år uden nogen form for kamp. I stedet for at slås for at forsvare reallønnen og fjerne VKO.

Netavisen 5. marts 2011


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater