Vi giver aldrig op, vi kæmper for at sejre …

Det nytter at stå sammen og kæmpe. Det har de sidste ti år vist, skriver Cathrine Petersen, formand for DKU – Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund.

Kommunistisk Politik 9, 2010

DKUs formand Cathrine Petersen på Den røde Plads  i Fælledparken 1. maj 2010I 1999, da DKU blev stiftet, var der brug for en revolutionær kommunistisk ungdomsorganisering. Det er der stadig.
Der er brug for en organisation, der konsekvent og vedholdende kæmper for arbejderklassens og ungdommens krav, for solidaritet og socialisme.

Det er en kamp imod det herskende system, imod et undertrykkende og udbyttende kapitalistisk system, der i Danmark såvel som på globalt plan igennem det sidste tiår har skærpet overgrebene mod arbejdere og ungdom verden over.

Danmark har været i krig i Irak og er det i Afghanistan. Imperialistiske krige, krige for olie, penge og kontrol. 
Krigene er også en måde at tømme statskasserne på, i Danmark har krigsførelsen kostet mange, mange millioner, penge, der bl.a. kunne have været brugt på at behandle syge, udbedre nedslidte og sundhedsskadelige skoler, sikre billige boliger til alle, udbedre den kollektive trafik – for ikke at tale om flere hænder og mere i løn til de offentligt ansatte.

Den økonomiske krise rammer hårdt. Mange er blevet fyret og fastlåses i et dagpenge- og kontanthjælpssystem, der kun sikrer fattigdom. Unge rammes hårdere, da man har besluttet, at unge arbejdsløse skal have færre penge at leve for. Og i Danmark som i andre lande er arbejdsløsheden størst blandt unge.

Også i uddannelsessystemet bruges sparekniven hårdt og ubønhørligt. Den lige ret til uddannelse for alle er ikke-eksisterende. SU’en er blevet udhulet i en sådan grad, at det er tæt på at være umuligt at gennemføre en uddannelse uden økonomisk støtte fra familien. Lykkes det, står man dybt forgældet tilbage. 

Dette er blot nogle af de problemer, der er blevet skærpet det sidste tiår. Dagens ungdom får en dårligere start og har ringere udsigter end de foregående ungdomsgenerationer.

Men man skal kigge godt efter i sømmene for at danne sig et overblik. For på samtlige tv-kanaler og i alle aviser hylder politikerne sig selv og deres ufejlbarlighed. Der er ikke plads til systemkritik i det blankpolerede klassesamfund Danmark.

Oven i alt dette indskrænkes retten til at protestere betydeligt. Unge demonstranter udråbes som “lømler”, og trusler om månedlange fængslinger og ruinerende bødestraffe skal skræmme os væk fra vores gader.

Men gang på gang har vi vist, at vi ikke er parate til at indordne os det menneskefjendske system, der forsøger at indkapsle vores liv.

Det sidste tiår har vist os, at det nytter at stå sammen og kæmpe.
Vi har kæmpet mod forringelser i uddannelsessystemet, hvilket har gjort det meget svært at gennemføre nedskæringer.
Vi har kæmpet mod krigen, hvilket foreløbigt er resulteret i, at de danske tropper blev trukket ud af Irak. Vi har kæmpet for ungdomshuse og fristeder, hvilket tvang Københavns kommune til at finde en løsning.

Jo flere overgreb de udsætter os for, jo mere de vil skære ned, sende os i krig, afdemokratisere, lyve for os – jo mere kæmper vi, og jo mere vinder vi.  For som det hedder i sangen:

Vi vil ikke være ofre for et døende system,
vi har hænder til at bygge vores eget!

Vi giver aldrig op,
vi kæmper for at sejre

Netavisen 6. maj 2010


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne