Krigsløgn over krigsløgn

Leder
Kommunistisk Politik 20, 2009

Det danske militær er et farligt sted. I hemmelige lejre trænes statsautoriserede lejemordere i at forklæde sig som civile og myrde folk i fremmede lande.

Da en begejstret ansat fra fronten i Afghanistan, i ønsket om at fremstille sine misgerninger som heltemodige, fortalte om enkelte fordækte opperationer, satte militæret en kampagne i gang for at stoppe bogen med fabrikation af falske oplysninger.

For hver dag er der gennem den senere tid kommet stadig flere detaljer om, hvordan ’forsvars’-ministerens og ’forsvars’- chefens nærmeste medarbejdere begravede sig i løgne og mediemanipulation omkring jægersoldatens bogprojekt.

Det startede med et krav om at stoppe bogen for enhver pris og snart fulgte drastiske trusler om fængselsstraf mod forfatteren, den tidligere jægersoldat, som uden grund er stolt af at være det. Aktionen kom fra højeste sted i militæret, nemlig forsvarschefen selv – med massiv støtte fra krigsminister Søren Gade.

Der blev sendt breve til de store medier med en indtrængende appel om ikke at formidle citater fra bogen. Forlaget fik at vide den skulle censureres. En fogedsag blev forsøgt – uden at der blev fremlagt skyggen af dokumentation for at den skulle indeholde afsløringer, der kunne skade Danmarks interesser.

Da det ikke lykkedes at stoppe bogen med disse midler begyndte militæret selv i hemmelighed at sende deres egenproducerede arabiske version til medierne, for dermed at understrege at farlige talibanere og al Qaeda-folk havde fingre i hemmelighederne og ville udnytte dem til terror. Simpelthen  et komplot, der skulle retfærdiggøre anklagen mod bogen som farlig i hænderne på verdens oprørsgrupper.

Over for folketingets udenrigspolitiske nævn brugte krigsminister Søren Gade historien om den arabiske oversættelse som et tydeligt bevis på at forsvarskommandoen havde ret i deres forsøg på at stoppe udgivelsen. Løgnen om den farlige bog blev forsøgt dækket af en ny løgn, der uden blusel blev formidlet til folketinget og offentligheden. Og samtidig blev situationenigen udnyttet til krigsophidsende propaganda og afsindige anklager mod folk i andre lande, som Danmark er gået i krig mod.

Forsvarskommandoens påstand om bogens farlighed er i direkte modsætning til at oversætte den til arabisk, og sende den til de selv samme medier, de kort tid forinden havde bedt om at stoppe enhver omtale. Det må falde under kategorien ’bevidst og systematisk landsskadelig, for ikke at sige landsforræderisk virksomhed’, hvis militæret og ministerens påstande er sande.

Fra fronten er tre danske soldater blevet sendt hjem, fordi de havde dumdum kugler i arsenalet. Ifølge humanitær folkeret må man ikke anvende den type ammunition i krig, det har været forbudt siden 1899: ”Et brud på konventionerne kan vi ikke tolerere. Jeg kan ikke erindre fortilfælde”, siger oberst Henrik Sommer, chef for hærens operationsdivision.

Endnu en løgn. Historien om den danske krigsindsats er ikke en heroisk heltehistorie, men massakrer og terror mod civile kronisk i modstrid med internationale konventioner, og med sandheden som første offer.

De to direkte ansvarlige for at maskinoversætte til arabisk og lække til BT  har fået sparket. Det var hærens topspecialister  i IT-manipuklation og meningspåvirkning. Forsvarschefen valgte selv at gå. Med disse personofre søger man at bremse skandalen – før den når ministerkontor og regering.

Men militærets løgne er ikke et særtilfælde: Den største krigsløgn i nyere tid var politisk, da statsminister Anders Fogh påstod, at han vidste, Irak havde masseødelæggelsesvåben, og Danmark derfor skulle i krig.
Løgnen er fundamentet for en imperialistisk angrebshær og en imperialistisk regering.

Den konkrete sag må have yderligere konsekvenser – med Søren Gades  afgang som den direkte ansvarlige og hans spindoktor og nærmeste medarbejdere som dybt involverede.
Og den dybt kompromitterede Fogh/Løkke-regering må snart følge efter.

Se også

Kolonikrigerens psykologi
KP 19, 2009

Netavisen 9. oktober 2009