Kapitalismen hjælper sig selv

Kommunistisk Politik 23, 2008

USA og Euroland er officielt i recession og krise. Hverken dollar eller euro var noget værn. Nu kommer den ligeledes officielle meddelelse om, at Japan – verdens næststørste nationale økonomi – også er i recession. Den nuværende krise ankommer punktligt, cyklus’en er gennemløbet, syv år efter den seneste 2001-02  Denne gang er den imidlertid dybere end nogensinde, og kun de største optimister og fupprofeter (som ofte er de samme) venter at den overstås i 2009.

 I naboland Sverige, som med sin bilindustri er hårdt ramt, taler finansministeren nu om, at (det officielle) arbejdsløshedstal vil nå op på 9.2 pct, og dermed tangere begyndelsen af 1993. Det burde være gode nyheder for danske arbejdskøbere og for Fogh-regeringen, der stædigt har fastholdt at det største problem for dansk økonomi de næste år er mangelen på arbejudskraft. Der er nok af svenskere at tage af. Og eu-borgere, amerikanere og japanere for den sags skyld.
Spørgsmålet om krisen og dens omfang er ikke længere et spørgsmål om forventninger og gæt. Der er ved at komme tal og statistikker på den. Den bliver synlig som teltbyer i USA, trøstesløse sultflygtninge, nye hungeroptøjer. Udbrud af nye epidemier, ekplosiv vækist af kriminalitet, prostitution og menneskehandel. Desperat armod, endnu mere desperat, over hele kloden.

Texas-gangsteren og krigsforbryderen i Det Hvide Hus George W. Bush var 14.-15 november vært for et møde i den såkaldte G20-gruppe, bestående af 19 nationalstater samt en repræsentation for hele EU. Gruppen blev dannet i 1999 af verdens rigste økonomier (som USA, Japan, Tyskland, UK, Canada) og de vigtigste såkaldte ’vækstlande’ (som Rusland, Kina, Indien, Brasilien og Saudiarabien). Den står tilsammen for mere end 85 pct. af verdensøkonomien og henved to trediedele af verdensbefolkning.

De små rige lande og talrige store og mindre fattige lande var ikke med. Udover de nævnte lande deltager Argentina, Australien, Frankrig, Indonesien, Italien, Mexico, Sydafrika, Sydkorea og Tyrkiet – foruden repærsentanter for IMF og Verdensbanken, de såkaldte Bretton Woods-institutioner. Oprindeligt var det et forum for finansministre og centralbankchefer. I den globale krises greb blev det til et forum for et topmøde af statsoverhoveder.

Den vedtagne udtalelse fra mødet, der vil reformere det globale finanssystem,  rummer bl.a. følgende trosbekendelse til kapitalismen fra samtlige regeringschefer, den kinesiske ’kommunist’ indbefattet:

”Vi anderkender at disse reformer kun vil lykkes, hvis de baserer sig på en forpligtelse til at anvende principperne for det frie marked, indbefattet retsstaten, respekten for privatejendommen, fri handel og investeringer, konkurrerende markeder, og fungerende og effektivt regulerede finanssystemer. Disse principper er afgørende for økonomisk vækst og velstand og har løftet millioner ud af fattigdom, og har på markant vis højnet den globale levestandard. Idet vi anerkender nødvendigheden af at forbedre reguleringen af finanssektoren, må vi undgå over-regulering, der ville bremse den økonomiske vækst og forstærke tilstopningen af kapitalstrømmene, også til udviklingslande.”

Kapitalismen vil hjælpe sig selv ved at reformere og styrke de kapitalistiske institutioner, indbefattet de internationale organismer, der blev etableret i Bretton Woods– Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og det, der i dag er WTO. Selve Bretton Woods-systemet blev opgivet i 1971, da guldfoden officielt afskaffedes, men institutionerne har fulgt med gennem hele den rasende nyliberale ’globaliseringsperiode’.

Mødet var en hensigtserklæring om, at de afgørende kapitalistmagter vil bistå hinanden i at overvnde krisen, og ikke vælte den over på hinanden. Dette kan så kun ske ved at vælte dens byrder over på verdens fattige, det store flertal i verdens befolkning, gennem nationale krisetiltag i de enkelte lande og gennem international koordination. Det var en musketer-ed om at stå sammen, også mod den sociale uro og de skærpede klassekampe, som vil være den uundgåelige følge af den stadig voldsommere kapitalistiske krise, der fortsat udvikler sig.

I en situation, hvor kapitalismen spiller fallit på globalt plan, for øjnene af en hel verden, kommer statslederne ud med massive løgne og  nye lovprisninger af dette dødsdømte økonomiske system, der netop nu kaster nye millionmasser ud i håbløs fattigdom, nød, elendighed og tidlig død.

Men fortæl bare de sultende millionmasser, der er desperate efter brød, at den ‘globale levestandard er blevet markant højnet’!  Giv dem propaganda i stedet for en fremtid! Syng nye lovsange til døden, mens I hjælper jer selv.

I sidste ende vil det også hjælpe med til at få sparket jer på porten, når de fattige og sultende millioner tager deres skæbne i egne hænder og skaber verden om.

Netavisen 20. november 2008


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne