Krisen går global

Leder
Kommunistisk Politik 20, 2008

Demonstration i København -International Ungdomslejr 2006

Den finansielle tsunami skyller nu ind over alle kontinenter. I næsten ufatteligt tempo er krisen gået global. Aktiemarkederne styrtbløder. Asien har set det største fald i aktierne siden den berygtede sorte mandag i 1987.  Børserne krakker glidende. Rusland, Brasilien, Indonesien  og en stribe andre lande har på de værste dage måttet suspendere aktiehandlen for at undgå akutte krak. Island er på bankerottens rand og nationaliserer sine banker. England nationaliserer storbanker. Den amerikanske stat overtager kreditselskabe og banker, som går fallit.

Utænkeligt for bare et par uger siden, og en panikagtig indrømmelse af, at den dominerende  nyliberale politik har været en global katastrofe. Privatiseringer og deregulering – fjernelsen af alle hæmmende bånd på bankernes, finansinstitutionernes og spekulanternes profitjagt – har bragt verden ud i  den største økonomiske krise i 80 år – med kurs nedad.

Tsunamien kunne ikke tales til ro med fine ord, om at den amerikanske økonomi er ’grundlæggende sund’ eller den danske er både ’sund og robust’. Markedsfundamentalistiske regeringer som Bush-administrationen i USA, Tony Blair/Gordon Brown-regeringen i UK og Fogh i Danmark har derfor haft travlt med at spænde sikkerhedsnet ud under de kollapsende banker og finansinstitutioner, der skal betales af skatteyderne, af den brede befolkning, for at kapitalisterne, der har skabt finanskrisen, kan gå fri og bevare deres profitter.

Men de gigantiske sikkerhedsnet – 700 milliarder dollars i USA, 35 milliarder kroner i Danmark, osv. -  har heller ikke kunnet stoppe nedturen. Knap var den amerikanske krisehjælp til kapitalen vedtaget af kongressen, før aktierne styrtdykkede igen. Dagen efter at Fogh-regeringen annoncerede sin plan oplevede den danske børs sit største fald i aktiekurserne nogensinde. ’Redningsplanerne’ virker ikke efter hensigten. Krisen stikker dybere endnu.

De globale og lokale konsekvenser er stadig uoverskuelige, for den udvikler sig daglig, time for time, børsdag for børsdag. Og nu sætter den virkelige krise ind. Gældsfesten er forbi. For aggressive banker, dristige finansfolk og ekspanderende industrialister, og for millioner af almindelige mennesker, som er blevet opmuntret af kapitalens giftige nyliberale regeringer til at stifte gæld og leve på kredit, og som nu skal betale regningen.

USA, Euroland, Danmark er i recession. Andre lande og andre regioner vil følge efter. Produktionen indskrænkes, fra boliger til biler, fordi den ikke kan afsættes. Antallet af konkurser vokser, det er begyndelsen til massefyringernes tid. Millioner tvinges til at gå fra hus og hjem. Det kunstige kapitalistiske boom ender i jammer. Arbejderne, den brede befolkning, pensionister, de unge vil opleve en drastisk forværring af deres situatuon og levevilkår. I de fattigste lande er livet værre end ubærligt.

De geopolitiske konsekvenser vil være omfattende. USA er på vej til at miste sin status som altdominerende supermagt. Loven om imperialismens ujævne udvikling slår igennem. Men først og fremmest svækker krisen kapitalismen på globalt plan. Alle kapitalistiske lande vil blive ramt (og der findes ingen socialistiske), alle kapitalens regeringer vil blive svækket. Rusland og landene i østeuropa vil få en ny lektion i markedsøkonomiens forbandelser, og det ’stærke’ Kina, pumpet op af amerikanske og vestlige gigantinvesteringer i billig arbejdskraft, vil ikke gå ram forbi.

Kapitalismen spiller fallit for øjnene af en hel verden. Politikere og økonomer, der for en uge siden skamroste det fri marked, kræver nu indgreb og reguleringer. Kapitalismen skal pludselig ’under kontrol’.  Men det kan den ikke komme, både Friedmann og Keynes er døde. Recepterne fra 1930’erne og 1970’erne duer ikke. De er også en del af problemet.De herskende har reelt kun to metoder: At vælte byrderne over på arbejderne og folkene, og så krig.
 
Der findes ét og kun ét alternativ. Marx’ og Lenins: Revolution og socialisme.

Redaktionen 7. oktober 2008


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne