Bush administrationens biobrændsel-planDen skjulte dagsorden

Af F. William Engdahl

Køb korn til fødevarer: Man er i gang med at standse produktion af dem.


Bush og Lula i samarbejde om bio-ethanol kartel

Skålen med Kellogs cornflakes på morgenbordet, eller portionen med pasta eller majstortillas, ost eller kød på bordet vil stige i pris i de kommende måneder, og det er lige så sikkert som solen står op i øst.
Velkommen ladies and gentlemen til den nye verdens fødevare-prischock! Bekvemt timet som ledsager til vort nuværende olie prischok

Besynderligt nok minder det i mange henseender ildevarslende om dengang i  70’ere, da priserne på olie og fødevarer begge eksploderede med flere hundrede procent i løbet af blot nogle måneder. Priseksplosionen i midten af 70’erne førte til, at præsident Nixon bad sin gamle ven, Arthur Burns, dengang chef for den amerikanske centralbank, om at finde en måde at omgå forbruger-indeksets inflationsdata på for at lede opmærksomheden bort fra de stigende priser.

Resultatet dengang var den nu almindelige, men absurde definition af ”kerneinflation” i det amerikanske forbrugerprisindeks – renset for olie og fødevarer. Stephen Roce hed den unge økonom fra Centralbanken, som af Burns blev sat til at udføre arbejdet med at manipulere med statistikken.

Den store amerikanske satiriker Mark Twain kom engang med den sarkastiske bemærkning: ”Køb jord: De er holdt op med at lave den….” I dag kan vi sige næsten det samme om majs og alle de øvrige kornsorter på verdensplan. Verden er blot inde i  de første måneder af den største vedvarende stigning i kornpriserne, på alle de vigtigste kornafgrøder,  som vi har set i tre årtier, herunder på majs, hvede og  ris. Disse tre kornsorter udgør næsten 90 % af al de kornafgrøder, som dyrkes på kloden.

Washingtons udspekulerede, absurde plan

Hvad er det, som driver denne ekstraordinære forandring fremad? Her bliver det temmelig interessant.
Bush-administrationen er ved at gennemføre et større pr-fremstød for at overbevise verden om, at regeringen har forandret sig og er blevet ’en bedre miljøforvalter’. Det er et problem, at mange er faldet for dette fupnummer.

Programmet, som blev annonceret i hans årlige tale i januar om unionens tilstand, kaldes ”20 til 10”, fordi det vil nedskære benzinforbruget med 20% frem til 2010. Den officielle begrundelse er, at det skal ske for at ”formindske afhængigheden af importeret olie”, samt for at nedbringe udslippet af uønskede ’drivhusgasser’. Det er ikke tilfældet, men det giver god pr. Gentag det ofte nok – måske de fleste vil tro på det. Måske de så ikke vil opdage, at skatteyderne giver subsidier til dyrkning af ethanol-korn i stedet for føde-korn, hvilket vil betyde, at priserne på deres daglige brød ryger til himmels.

Kernen i denne plan er en kæmpemæssig skattefinansieret udvidelse af brugen af bio-ethanol til transportbrændsel. Præsidentens plan forudsætter en produktion af 35 milliarder gallons (ca. 133 milliarder liter) ethanol om året i 2017. Allerede i 2005 vedtog kongressen loven om energipolitik, som går ud på,  at kornbaseret ethanol til brændsel skal stige fra 4 milliarder gallons i 2006 til 7,5 milliarder i 2012.  For at sikre at det sker modtager farmere og gigantiske landbrugsvirksomheder som ADM eller David Rockefeller generøse skattefinansiere støtteordninger for at dyrke brændselskorn i stedet for til fødevarekorn. Lige nu får producenter af ethanol i USA et tilskud på 51 cents pr. gallon ethanol, udbetalt til den, der blander det, normalt et oliefirma, som blander det i benzin til salg.

Som følge af de rundhåndede amerikanske statsstøtteordninger til at producere bio-ethanol brændsel, og af den nye lovgivning, investerer den amerikanske raffinaderi-industri store summer i at anlægge specielle ethanol-destillerier, der ligner olie-raffinaderier, bortset fra at de producerer ethanol-brændsel. Antallet af destillerier, der nu er under bygning, overstiger det totale antal olieraffinaderier, der er bygget i USA i de seneste 25 år. Når de om 2-3 år er færdige, vil efterspørgslen efter majs og andre kornsorter til at producere ethanol til bilbrændsel være fordoblet i forhold til det nuværende niveau.

Men USA er ikke alene om bio-ethanol. I marts mødtes Bush med Brasiliens præsident (Lula de Silva, KP) for at undertegne en bilateral ”ethanolpagt”, der går ud på at samarbejde om  forskning og udvikling af  ’næste generation’ af biobrændsel teknologi –  som fremstilling af ethanol fra træernes cellulose, og etablerer et makkerskab for at  ’stimulere’ anvendelsen af bio-brændsel i udviklingslande, især i Centralamerika, og skabe et  OPEC-lignende bio-brændsel kartelmarked med regler, som tillader dannelse af et marked for ethanol på den vestlige halvkugle.

Kort sagt: Den globale anvendelse af landbrugsjord til bio-ethanol og andre biobrændsler – der hellere brænder fødevareprodukter end benytter det til menneskeføde eller dyrefoder – behandles i Washington, Brasilien og andre hovedcentrer, indbefattet EU – som en ny vækstindustri af højeste rang.

Hykleriske grønne argumenter

Biobrændsel – benzin eller brændsel produceret ved at raffinere fødeprodukter- bliver opreklameret som en løsning på det kontroversielle globale opvarmningsproblem. Ser vi bort fra den pyntede videnskab og de politiske interesser bag den pludselige opreklamering af farerne ved den globale opvarmning, betyder overgang til biobrændsel ikke nogen nettonedbringelse i forhold til olie, selv under de bedste betingelser. Dets fortalere påstår, at den nuværende første generation af biobrændsel ”nedbringer op mod 60 %. af CO2 udslippet”.  

Med stigende oliepriser på 75 dollars pr. tønde er regeringer som f.eks. den brasilianske tosset efter at gå over til hjemmedyrket bio-brændsel som erstatning for importeret olie.  I Brasilien er 70 % af alle biler i dag udstyret med ”fleksible brændstofs-motorer”, der kan switche fra konventionel olie til 100 % biobrændsel i ethvert blandingsforhold. Produktion af biobrændsel er ligeledes blevet en af Brasiliens vigtigste eksportindustrier.

Den grønne påberåbelse af biobrændsel som et miljøvenligt og bedre brændsel end olie er i bedste fald tvivlsom, om den ikke må betegnes som fup. Afhængig af hvem, der gennemfører forsøgene, har ethanol kun en ringe eller slet ingen effekt på udstødningsgasser i de nuværende bilmodeller. Det har imidlertid en betydelig udledning af nogle toksiner, der indeholder formaldehyd og acetaldehyd, en mistænkelig nervegift, der er forbudt som kræftfremkaldende i Californien.

Ethanol er ikke nogen miljøvenlig substans, som vi af industriens propaganda skal forledes til at tro. Det gennemtærer rørledninger og tætnings- og brændsels systemer i eksisterende biler og andre motorer, baseret på olie. Det kræver specielle nye brændstofspumper. Hele denne udskiftning koster penge.

Men det virkelige gigantminus ved ethanol er, at det indeholder mindst 30 % mindre energi pr. gallon end normal benzin, hvad der kan oversættes til et tab i brændstoføkonomi på mindst 25 % i forhold til olie for en E-85 % blanding. Ingen tilhænger af det molboagtige ethanolprojekt forholder sig til de enorme sociale omkostninger, som er begyndt at ramme spisebordene i USA, Europa og resten af verden. Fødevarepriser eksploderer, mens priserne på majs, sojabønner og alle andre kornsorter er på himmelflugt på grund af den astronomiske efterspørgsel på korn, som skal afbrændes som biobrændsel, som kongressen har fremdrevet.

Massachussets Institute of Technology har i år udsendt med en rapport, der konkluderer, at brug af kornbaseret ethanol i stedet for benzin ikke vil betyde en formindskelse af udslippet af drivhusgasser, og at det endog vil overgå brugen af fossile brændstoffer på grund af forøget anvendelse af kunstgødning og kunstvanding for at udvide landbrugsjord til ethanol afgrøder. Ifølge MIT ligger ”naturgasforbruget på 66 % af den samlede energi , der produceres på korn-ethanol,” hvilket betyder kæmpemæssige nye belastninger af naturgasforsyningen og at priserne på denne presses endnu højere op.

Forestillingen om, at verden kan ”vokse sig” ud af afhængigheden af olie med bio-brændsel er det pr-fupnummer, som bruges til at sælge hvad der ser ud til at blive den farligste trussel mod klodens fødevareforsyning siden skabelsen af de patenterede genmanipulerede majs- og kornafgrøder.

De amerikanske farme er blevet bio-brændsel fabrikker

Hovedårsagen til at USA og verdens fødevarepriser har nået nye rekordhøjder inden for de sidste to år og nu er forprogrammerede til at fortsætte deres himmelflugt er omstillingen af de amerikanske landbrug til veritable bio-brændsel fabrikker. I 2006 overgik 48 % af den amerikanske landbrugsjord til biobrændsel-afgrøder. Intet af denne blev erstattet med anden jord til dyrkning af fødeafgrøder. Skattesubsidierne gør det langt mere profitabelt at producere ethanol- brændsel.

Th. Bio-ethanol anlæg i Clymers, Indiana, USA

Siden 2001 er mængden af majs, der benyttes til produktion af bio-ethanol i USA steget med 300 %, og den vokser fortsat. I 2006 var de amerikanske majs- og kornafgrøder til biobrændsel faktisk af samme størrelse som den samlede eksport af korn. I 2007 forventes den langt at overstige korneksporten.

USA er verdens førende korneksportør, det meste går som animalsk foder til EU og andre lande. De traditionelle amerikanske statistikker for jord, der er tilplantet med korn er ikke længere en anvendelig målestok for fødevarepriser, da al marginaljord nu udnyttes til bio-brændsel dyrkning. Mængden af den jord, der står til rådighed for dyrkning af dyrefoder og menneskeføde, bliver reelt mindre og mindre.

Brasilien og Kina er på samme vis ved at slå over fra fødevarer til bio-brændsel.
Som resultat af denne biobrændsel-revolution i landbruget er verdens overskud eller reservelagre af korn faldet dramatisk i seks af de seneste syv år. Overskuds- og reservelagre af al slags korn var i slutningen af 2006 faldet til 57 dages forbrug, det laveste niveau siden 1972. Det er derfor ikke forbavsende, at verdensmarkedspriserne på korn steg med 100 % i løbet af de sidste 12 måneder. Og det er blot starten.

Nedgangen i kornreserver, der skal garantere fødevaresikkerhed i tilfælde af tørke eller fejlhøst (hvad der er blevet stadig mere almindeligt i de seneste år), er forprogrammeret til at fortsætte så langt man kan skue. Hvis vi beskedent antager, at verdens befolkning i de næste årtier forøges med omkring 70 millioner hvert år, især på det indiske subkontinent og i Afrika, så vil stagnationen i produktionen af majs til føde og andre fødevarekorn, som høstes hvert år , indbefattet ris, samtidig med at bio-ethanol og andre biobrændsler afløser produktionen af fødevareafgrøder, i virkeligheden betyde, at vi blot står ved begyndelsen til den største omdannelse af det globale landbrug siden introduktionen af den landbrugsmæssige revolution med kunstgødning og det mekaniserede brug efter 2. verdenskrig.

Det særlige ved denne nye revolution er, at den sker på bekostning af fødevareproduktion. Dette forprogrammerer en eksplosion af priserne for korn på verdensmarkedet, øget fattigdom og underernæring. Og virkningen på efterspørgslen efter importeret benzin vil være minimal.
Professor M.A. Altieri fra Berkeley Universitetet anslår, at selv hvis alle amerikanske landbrugsarealer med korn og sojabønner blev anvendt til biobrændsel, ville det kun imødekomme 12 % af behovet for benzin og 6 % af behovet for diesel. Han bemærker, at skønt en femtedel af sidste års kornhøst gik til bio-ethanol, imødekom det kun 3 % af energi-behovet. Men landbrugsjord omlægges  i rekordtempo. I 2006 blev mere end 50 % af kornet i Iowa og South Dakotas leveret til ethanol raffinaderier.

Landmænd over hele Midtvesten, der er desperate efter højere indkomster efter år med kornpriser i bund, går bort fra den traditionelle afgrøderotation, for udelukkende at dyrke sojabønner eller korn, hvad der resulterer i en voldsom jorderosion og skaber behov for tilsætning af kemiske pesticider. I USA bruges allerede nu  40 % af alle ukrudtsmidler i korn. Monsanto og andre producenter af giftige ukrudtsmidler som Roundup storsmiler på vej til banken.

Biobrændsel går global

Pagten mellem Bush og Lula er blot starten på et voksende global stormløb for at plante afgrøder til biobrændsel. Kæmpemæssige sukkerrørs-, palmeolie-, og soja-plantager til biobrændsel-raffinering indtager skov- og græs-områder i Brasilien, Argentina, Columbia, Ækvador og Paraguay. Sojadyrkning har allerede forårsaget srydning af 21 millioner hektar skov  i Brasilien og af 14 millioner hektar i Argentina, uden at der er udsigt til at den stopper, samtidig med at verdens kornpriser fortsat stiger. Soja benyttes til bio-dieselolie.

Kina er desperat efter energikilder og en af de vigtigste spillere med hensyn til biobrændsel dyrkning. Også der reduceres arealerne til fødeafgrøder. I EU produceres det meste biobrændsel fra  planter af rapsfrø, der er populært som dyrefoder. Resultatet? Kødpriserne jorden rundt vokser og vokser så langt øjet rækker. EU har et mål, der kræver et minimumsindhold af  biobrændsel på 10 %, et fjollet krav, som vil sætte 18 % af EU’s landbrugsjord ud på et sidespor for at opdyrke afgrøder, der skal afbrændes som biobrændsel.

Big Oil (De store olieselskaber, KP) er også med på den store biobrændsel-vogn.  Professor David Pimentel fra Cornell University og andre videnskabsmænd hævder,  at nettoenergi-udbyttet fra bio-ethanol er mindre end den fossile brændselsenergi, der bliver benyttet til at producere ethanol. Hvis vi sammenligner hele det energiforbrug, der skal til for at producere ethanol – fra  kvælstof-kunstgødning til den energi, der er nødvendig for at rense det betydelige spild fra biobrændsel raffinaderierne –  så viste Pimentels forskning et netto energitab på 22 % –  biobrændsel bruger mere energi end det producerer. Det betyder derfor en mindre trussel mod olieefterspørgslen og kæmpeprofitter for kloge oliegiganter, som genprofilerer sig som producenter af ’grøn energi’.

Det er således intet under,  at ExxonMobil, Chevron og BP allesammen er til biobrændsel. I maj måned annoncerede BP den største forskningsbevilling til noget universitet nogensinde, nemlig 500 millioner dollars  til University of California Berkeley, som skal finansiere BP-dikteret forskning i  alternativ energi og herunder biobrændsel. Stanford’s Global Climate and Energy Program fik 100 millioner dollars fra ExxonMobile, California-Davis University fik 25 millioner dollars fra Chevron til dets Bio-energy Research Group. Princeton University’s Carbon Mitigation Initiativ modtager 15 millioner dollars fra BP.

Lord Browne, den tidligere direktør for BP, der faldt i unåde, erklærede i 2006:
“Verden behøver ny teknologi for at opretholde tilstrækkelige energiforsyninger i fremtiden. Vi tror, at biovidenskaben kan bibringe energisektoren umådelig store gevinster.”
Markedet for biobrændsel boomer som få andre i dag. Det er det rene paradis for de globale landbrugskarteller  som Cargill, ADM, og Monsanto, Syngenta.

Alt dette, kombineret med voldsomme vejrproblemer i Kina, Australien, Ukraine og store dele af EU, der har påvirket vækstarealerne i denne høstsæson, garanterer, at kornpriserne vil eksplodere yderligere i de kommende måneder og år. Nogle udbreder sig lystigt om, at det er slut på æraen med ”billige fødevarer”.
Omstillingen til biobrændsel – med forsvindende reservefødelagre og mindre jordarealer til at beplante med majs og andre kornarter – vil massivt  påvirke de globale fødevarepriser i de kommende år .

Er der en anden dagsorden bag ethanolen?

Uh Huh. Bush-administrationens kærlige omfavnelse af biobrændsel siden 2005 har klart været drivkraften bag korn- og fødevareprisernes himmelflugt i de seneste 18 måneder. Der er tilstrækkeligt med beviser på, at det ikke er noget tilfælde eller skyldes sjusket lovforberedelse. Den amerikanske regering har forsket i udvikling af biobrændsel siden 1970’erne.

Vi kan være sikre på, at bio-ethanol arkitekterne læste på lektierne. Det står stadig mere klart, at det er de samme folk, som gennemdrev olieinflationen, der nu med fuldt overlæg er i gang med at skabe en parallel fødevare-inflation. Vi har haft stigning på de gennemsnitlige oliepriser på 300 % siden slutningen af 2000, da George W. Bush og Dick Halliburton Cheney gjorde olie til det centrale tema i USA’s udenrigspolitik
.
Da bio-ethanol produktionen sidste år for første gang  blev en hovedfaktor på markedet, steg kornpriserne i Chicago med omtrent 130 % på 14 måneder. Da kongressen og Bush-administrationen foretog deres tunge fremstød for bio-ethanol i 2005 var det velkendt, at verdens kornreserver havde været faldende i adskillige år til et alarmerende lavt niveau – på et tidspunkt hvor den globale efterspørgsel var stigende, især drevet frem af den voksende rigdom og det stigende kødforbrug i Kina.

Som resultat af denne omstilling af rekordstore arealer af USA’s og Brasiliens landbrugsjord til korn- og sojabønneproduktion beregnet til biobrændsel er fødereserverne bogstavelig talt forsvundet. Global fødevaresikkerhed er i henhold til FAO’s data på sit laveste niveau siden 1972. Det var pudsigt nok på dette tidspunkt,  at Henry Kissinger og Nixon administrationen i ledtog med Cargill og ADM – de største bagmænd bag ethanol-fuppen i dag – arrangerede hvad der blev kaldt ’Det store kornrøveri’ med salg af amerikansk korn til Sovjetunionen i gigantisk omfang til udveksling med rekordstore mængder russisk olie til Vesten. Som resultat steg både olie- og kornpriserne i 1975 med 300-400 %.

I dag har et nyt element erstattet USSR’s efterspørgsel efter korn og høstfiaskoer. Efterspørgslen efter biobrændsel, hjulpet af den amerikanske regerings subsidier, har bogstaveligt talt lænket fødevarepriserne til oliepriserne. Omfanget af subsidieret biobrændselforbrug er eksploderet så dramatisk siden starten af  2006, da den amerikanske lov om energipolitik fra 2005 begyndte at have effekt på beslutningerne om beplantning, og ikke kun i USA, at der har udviklet sig en de facto konkurrence mellem folk og biler om de samme korn.

Lester Brown bemærkede for nylig:
”Vi er vidner til konkurrence på det globale marked mellem 800 millioner automobiler og verdens to milliarder fattigste mennesker om den samme råvare, de samme korn. Vi er nu i en ny økonomisk æra hvor olie og fødevare er gensidigt omsættelige handelsvarer,  fordi vi kan konvertere korn, sukkerrør, sojabønner – alting  - til brændsel til biler. Følgevirkningen er at prisen på olie er begyndt at sætte prisen på fødevarer.”

I midten af 1970’erne fastslog udenrigsminister Henry Kissinger, en protege af Rockefeller-familien og dets institutioner:
”Kontrollér olien og du kan kontrollere hele nationer; kontrollér føden og du kan kontrollere folket”.
Den samme rollebesætning, som bragte verden Irak-krigen, det globale kapløb om kontrol med olien, og  som bragte os den patenterede genetisk manipulerede såsæd og nu selvmordsfrø a la Terminator, og som hyler op om ’problemet med verdens overbefolkning’, bakker nu op om omstillingen af den globale kornproduktion for at brænde den af som brændsel på et tidspunkt med dalende globale kornreserver.

Dette alene burde give stof til eftertanke.
Som det hedder med et populært udtryk: ”Bare fordi du er paranoid, betyder det ikke, at de ikke er efter dig”.

F. William Engdahl er forfatter til Seeds of Destruction: The Hidden Agenda of Genetic Manipulation (Global Resarch Publishing) samt forfatter til A Century of War: Anglo-Amererican oil Politics and the New World Orde (Pluto Press).

Denne artikel er oversat fra engelsk af KP.

Netavisen 18. september 2007


Dette er en artikel fra KPnet.
Se flere artikler og følg med på

KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES
– eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne