Kommunistisk Politik 24, 2006
Trods massiv politiker og medielarm om at folk skal blive længere på arbejdsmarkedet, vil de fleste på pension som 60- eller 62-årige. Regeringen gennemfører en politik stik imod flertallets ønsker.
‘Der må en holdningsændring til’ , siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) på baggrund en undersøgelse, foretaget af Epinion for LO’s Ugebrev A4. Undersøgelsen viser, at de ældre på arbejdsmarkedet er modstandere af regeringens, socialdemokraternes og EU’s politik for at øge pensionsalderen og den stressede tilværelse på arbejdsmarkedet. Det er baggrunden for den massive modstand mod efterløns- og pensionsreform, som indgår i hvad regeringen har døbt som en ‘velfærdsreform’.
Undersøgelsen er gennemført blandt 427 repræsentativt udvalgte personer mellem 55 og 59. Hver fjerde planlægger at trække sig tilbage, når de fylder 60, 27 procent vil gå på efterløn somn 62-årige, mens kun hver fjerde (24 pct. vil blive på arbejdsmarkedet til de når pensionsalderen på 65 eller endnu længere. 20 pct. af de spurgte har ikke taget stilling til, hvad de vil.
Det er markante tal. Over halvdelen af seniorerne vil benytte sig af den efterløn, som regeringen nu fjerner eller vil rykke yderligere opad. Et enorm flertal vil på pension senest ved folkepensionsalderen på 65. Den er imidlertid lige blevet sat op til 67!
Vil ikke slides helt ned
De ældre ønsker at have livskraft tilbage, så de kan få noget ud af ‘den tredje alder’ og ikke simpelthen pukle indtil de ikke kan mere, sådan som regeringen, Socialdemokraterne og De Radikale vil have det.
De nyliberale politikere fremfører konstant som argument for senere tilbagetrækningsalder, at
1) folk lever længere
2) samfundet har brug for arbejdskraften
3) ældrebomben (altså øgede offentlige udgifter).
Det sidste diskriminerende ord er de nu, som med ét slag, holdt op med at bruge for ikke at få folk til at reagere.
Epinions undersøgelse viser, at folks hovedbegrundelse for at mere end halvdelen vil forlade arbejdsmarkedet senest som 62-årige – og for det overvældende flertals vedkommende senest når de er 65 er at de vil have et godt liv som pensionister, mens de endnu selv er i stand til at påvirke det. Politikernes argumenter bider simpelthen ikke på. Deres livserfaringer siger noget andet – og det er meget svært at overbevise folk om, at de skal slide sig ned for kapitalens og profittens skyld (selv om det ofte kaldes ‘for samfundets skyld’).
Det er en fuldstændig rimelig holdning – som selvfølgelig ville blive anerkendt i et menneskeværdigt samfund, som ikke betragter dets medlemmer som arbejdsrobotter. Det vanvittige tempo på arbejdsmarkedet og den faktisk forlængede arbejdstid gennem de seneste årtier har yderligere øget behovet for en ‘tidlig’ pensionsalder.
Hvem skal ændre holdning?
Claus Hjort Frederiksen forlanger en ‘holdningsændring’. Til Ugebrevet A4 siger han:
– Siden 70’erne, hvor vi har kæmpet mod arbejdsløshed, har det været gængs politik at lave ordninger, der gav plads til de unge på arbejdsmarkedet. Nu er der færre om arbejdet, og vi har brug for seniorernes indsats. Men hensynet til de unge er så indgroet, at det kræver en grundig holdningsændring hos alle at tilpasse sig de nye tider.
Der tager bureaukraten og kapitalistministeren nu fejl. Han har som sædvanlig overhørt hvad folk siger. De vil have en god pensionsalder, og han tilbyder dem en ringere. Ligegyldigt hvor meget han snakker, kan han ikke overbevise de ældre om, at det er en god ide at lade sig udbytte længere end absolut nødvendigt. Lorten kommer ikke til at dufte af lavendel.
Derfor er der al mulig grund til at forstærke kampen for igen at få nedsat pensionsalder og formindsket arbejdstiden.
Netavisen 22. december 2006
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
