‘Anders Fogh! Først løj du om Irak og nu lyver du om velfærden!’

Tale af Lars Grenaa, faglig sekretær PLS, på Rådhuspladsen, København, ved ‘Velfærd til alles’ demonstration 3. oktober 2006

Jeg er glad for at så mange mennesker over hele landet idag går på gaden for at vise, at vi ønsker et anstændigt velfærdssamfund, hvor alle, uanset størrelsen på deres pengepung, er sikret lige adgang til velfærd.

For faktum er, at det politiske flertal i DK ønsker at privatisere velfærden – de mener at konkurrence og ulighed er vejen frem og at alt bør være til salg. Og det er vi pædagogstuderende meget uenige i, for nu at sige det mildt.
Vi kan gennem vores daglige arbejde med mennesker se at ulighed ikke skaber dynamik – vi oplever at ulighed skaber dynamit, og dynamit det er jo farligt.

Vi oplever at vores uddannelsessystem bliver forringet, gennem systematiske besparelser på undervisere, materialer og bygninger, alt sammen noget der går ud over fagligheden og kvaliteten.
I privatiseringens ånd oplever vi at uddannelserne nu skal sælge sig selv gennem sammenligninger af test og karakterer og ikke på deres faglige indhold.
Og vi oplever at vi fremover skal bruge vores uddannelse som parkeringsvagter og ikke som gartnere i pædagogiske væksthuse.

Og som studerende og kommende pædagoger vil vi gerne sige til regeringen, at vi ikke vil acceptere at samfundet rulles tilbage i tiden, tilbage til kongerækker og børnepasning! Vi vil fremad, for hele samfundets skyld.

Vi protesterer imod forringelser, ikke fordi vi er luksusmennesker der vil have bærbare computere og kontorstole, men fordi vi hver dag oplever at vores faglighed bliver forringet. Vi vil gerne uddanne os og give vores bidrag til samfundet.
Og vi vil som pædagoger gerne knokle en hvis legemsdel ud af bukserne til gavn for brugerne og for samfundet, men der skal være ordentlige arbejdsvilkår og mulighed for at yde et stykke fagligt forsvarligt arbejde.

Man kan sammenligne det med sætte en håndværker til at bygge et hus uden værktøj. Håndværkeren skal nok få bygget et hus, men det bliver ikke et hus der er egnet til menneskelig beboelse.
På samme måde kan pædagoger, sygeplejersker, lærere og hjemmehjælpere heller ikke udføre et forsvarligt stykke arbejde uden de rigtige redskaber. Og uden nok redskaber i værktøjskassen, bliver vores uddannelser og daginstitutioner gjort til pølsefabrikker der spytter ensrettede og færdiggjorte produktionsdele ud på samlebånd, og det kan vi simpelthen ikke finde os i længere!

Derfor har pædagogstuderende aktioneret sammen med pædagoger og forældre og andre studerende.
Vi har nedlagt undervisningen og vi har besat vores seminarier. Vi har deltaget i faglige møder og blokader, og det er vi faktisk stolte af!

Vi er stolte af at vi overalt møder mennesker der ligesom os vil en solidarisk udvikling af velfærdssamfundet.
Og vi bliver ved med at kæmpe – vores kamp for bedre uddannelser, bedre vilkår i vores pædagogiske arbejde og lige muligheder for alle stopper ikke her.

For det kan godt lade sig gøre at ændre på samfundsudviklingen. Nedskæringer og forringelser på velfærden er et politisk valg, og politiske beslutninger kan ændres.
Lad os sammen fastholde presset – vi vil have velfærd til alle!

Jeg er glad for at I er kommet idag, især fordi at man de sidste par dage har udsat jer for et stort pres. Regeringen har beskyldt jer for at være dumme når i ikke kan forstå at det er vigtigere at vi ejer verden, end hvilken verden vi ejer.

I er blevet beskyldt for at være ført bag lyset af en bestialsk og socialistisk pædagogfagforening.

Men kære Anders, det er dig der lyver. Først løj du om Irak og nu lyver du om velfærden.

For når regeringen fortæller os at der ikke sker velfærdsforringelser, så er det ikke noget de tror, så er det noget de ved.
Regeringen virker som et 3. divisionshold der ikke kan erobre bolden tilbage fra superligaholdet, og derfor render de forvirret rundt på banen og forsøger at sparke modstanderne ned.
Det er uværdigt og det er udemokratisk!

For I står her ikke idag fordi I er blevet overtalt af nogen. I, og rigtig mange andre mennesker er her fordi i hver og især har følt efter inden i jer selv.
Følt efter om i oplever at jeres velfærd bliver forringet, om jeres børn har gode vilkår i daginstitutionerne, i uddannelsessystemet og vores fælles budskab idag er klart – med den rigdom vores samfund har, kan vi gøre det meget, meget bedre!

Vi udtrykker idag en kritik af regeringens velfærdsforståelse, men det handler ikke om taburetter, legoklodser eller bogstavleg – alle med den samme velfærdsforståelse som regeringen vil blive kritiseret – for det handler om at vi reelt vil et ordentligt og anstændigt velfærdssamfund.

Vi er ganske almindelige borgere i Danmark og vi er ganske enkelt interesseret i at give os selv, hinanden og vores børn de bedste udviklingsmuligheder – ikke fordi vi er forkælede, bestialske eller socialister, men fordi vi ganske enkelt er mennesker.

Vi er gået på gaden idag fordi vi ikke vil trampe på andre, for selv at få det godt. Fordi vi vil et solidarisk velfærdssamfund hvor vi sammen arbejder for det fælles bedste.

Vi pædagogstuderende er glade for at demonstrere sammen med jer idag, for vi kan ikke nøjes med at arbejde regeringen ud af kontorerne – vi bliver også nødt til at demonstrere regeringen ud af kontorerne!

Tak for ordet og fortsat god demonstration.

Netavisen 3. oktober 2006


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne