Foghs politistat

Leder
Kommunistisk Politik 7, 2006

Da Anders Fogh Rasmussen første gang dannede regering blev der talt meget om ‘minimalstaten’, som han plæderede for. Så lidt stat som muligt, lød parolen med et ekko fra de amerikanske nyliberalister og neoconmænd. Kritikere kaldte det ‘natvægterstaten’ modelleret efter det 19. århundredes statsopfattelse – med en ordensmagt, der skulle sørge for, at borgerne kunne sove trygt om natten.

Nu ved vi, hvad det var for en stat, Fogh ønskede sig: En politistat. En politistat anno 2006. Og modellen er ikke gammel dansk, men ærke-Bushamerikansk. Maksimal kontrol med borgerne, minimal kontrol med monopolerne og benhård slagtning af enhver politisk protest.

Midt i stanken af råddent kød (fra kølediskene og Irak) haster Fogh-regeringen nye terrorlove igennem uden mulighed for noget, der bare ligner en egentlig offentlig debat.

Foghs egen partifælle og retspolitiske ordfører Birthe Rønn Hornbech kalder terrorlovgivningen for vejen til en politistat.
– Retssikkerhedsmæssigt er der tale om det største skred, vi har set. Det er et angreb på frihedsrettighederne ud over alle grænser. Men det er et angreb, som maskeres ved en alt for hurtig behandling , siger hun.
Den tidligere vicepolitimester betegner det også som ‘en selvmodsigelse ud over alle grænser’ at Anders Fogh hylder ‘ytringsfriheden’ i Muhammed-sagen og samtidig gennemfører en lov, der vil fængsle den.

Men Birthe Rønn Hornbech har før kritiseret terrorlove og angreb på de grundlovssikrede frihedsrettigheder og er alligevel endt med at stemme for dem.
Modstanden mod Foghs politistat er endog meget bred – men fra det borgerlige og socialdemokratiske Danmark bliver det ikke til andet end forkølede verbale protester og indordning under det parlamentariske flertal af nykonservative mørkemænd, racister og kryptofascister.

Foghs politistat er ikke en åben fascistisk politistat. Også der ligner den Bush’s amerikanske politistat. Formelt set bevares grundlovsrettighederne og den såkaldte retsstat – men reelt set sættes de ud af kraft. Formelt eksisterer det parlamentariske demokrati – reelt er der tale om monopolernes diktatur uden fernis. Der er tale om en snedigere form for fascisme end den gammelkendte og forhadte tyske og italienske udgave fra sidste århundrede. Men vejen til monopolkapitalens utilslørede terroristiske diktatur vil ikke være lang.

Kernen i Foghs ny terrorlov er overdragelsen af en lang række nye magtbeføjelser til politiet og suspensionen af de traditionelle kontrolmekanismer og af de borgerlige frihedsrettigheder. Alt og alle vil fra nu af uden dommerkendelse eller retsindsigt kunne blive underkastet politiets aflytning og elektroniske overvågning. De nye elektroniske kommunikationsmidler sættes under politikontrol, og alle civilsamfundets instanser og aktiviteter tvinges til at samarbejde med politimagten. Efterretningstjenesternes operationsfelt bliver omfattende udvidet. Den ny terrorlov opretter simpelthen en hemmelig politimagt uden for samfundets, domstolenes eller de traditionelle borgerlige demokratiske mekanismers indsigt og kontrol.

I sidste ende vil det være politiet og ikke domstole eller civilsamfundet, der afgør enkeltpersoners eller gruppers skæbne. Mulighederne for misbrug fra politiets og en fascistisk gruppe politikeres side er enorme – nærmest ubegrænsede.

Og det er netop disse ‘muligheder for misbrug’ , som er hele hensigten. Disse drastiske nye terrorlove markedsføres som nødvendige for forebyggelse af terroristanslag – selvom sådanne anslag (endnu) ikke er forekommet, og selvom det allerede eksisterende terrorberedskab er overordentligt omfattende – og ‘fuldt ud tilstrækkeligt til at imødegå terrortruslerne’, som det hedder i tidligere officielle rapporter, som nu skrottes. Hensigten med den nye terrorlov er netop misbruget – kaldet politistaten.

De politiske forsikringer, der ledsagede den første terrorpakke, om, at den ikke ville blive brugt mod politisk protest og civil ulydighed, men ‘kun’ mod virkelige terrorister og reel terror, er for længst blevet modbevist af praksis – f.eks. den skandaløse dom over Greenpeace. Det er kun pynt, der skal minimere modstanden mod den mest reaktionære lov, Danmark har set siden det ulovlige kommunistforbud under besættelsen.

Ingen skal gøre sig nogle illusioner. Denne dybt antidemokratiske lov vil blive brugt mod modstandere af politistaten og af Fogh og hele hans slæng . Brugt og misbrugt i demokratiets navn.

Netavisen 30. marts 2006


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne