Den franske regering forsøger at splitte protestbevægelsen

– af folk fra autonom infoservice

Mens Frankrig er præget af vedvarende protester mod den nye arbejdsmarkedslov, der afskaffer beskyttelsen mod afskedigelse af unge under 26 år, forsøger den konservative regering at splitte protestbevægelsens hidtidige fælles fodslag.

Protestdemonstration i Paris
torsdag den 23. marts 2006

Ved et forhandlingsmøde mellem regeringsleder Villepin og fagforbundene i fredags, blev studenterorganisationerne særskilt inviteret, mens ungdomsprotestens øvrige basisorganisationer helt blev holdt udenfor.
Dette fik studenternes organisationer til at sige klart fra.

Generalstrejke og landsdækkende aktionsdag tirsdag den 28. marts

Fredag den 26. marts mødtes repræsentanter fra de store fagforbund ( CGT , moderat venstreorienteret, CFTC, kristligt fagforbund, FO, tværpolitisk, populistisk, CFDT, socialdemokratisk) med den konservative regeringsleder Villepin. Ifølge de faglige deltagere var det regeringens hensigt at få fagforbundene til at bakke op om et kompromis, der gik ud på at overlade udformningen af den nye arbejdsmarkedslov (CPE ) til lokale forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Men fagforbundenes repræsentanter opstillede to krav til regeringen: Dels at den protesterende ungdoms egne organisationer blev inivteret til fælles forhandlinger og dels, at CPE-loven bliver trukket helt tilbage. Herefter blev forhandlingerne afbrudt. Fagforbundene erklærede i en fælles udtalelse, at ” …der vil ikke blive aftalt nogle nye forhandlinger foreløbigt og generalstrejken tirsdag, den 28.marts mod regeringens forsøg på at underminere afskedigelsesbeskyttelsen vil blive sat i værk”.

Faglig venstrefløj kræver tidsubegrænset generalstrejke

Ifølge nye undersøgelser fra det franske meningsinstitut CSA er to tredjedel af de adspurgte klart imod regeringens indgreb mod de unges faglige rettigheder. Dette opfatter de venstreorienterede basisfagforeninger som SUD-Solidaires fra fagforbundet Union Solidaires som et godt signal for at kræve tidsubegrænset generalstrejke i tilfælde af, at regeringen ikke trækker CPE-loven tilbage. Altimens det faglige bureaukrati i de store fagforbunds apparater ihærdigt forsøger det gamle spil ved at balancere mellem protestens dynamik og bibeholdelse af en moderat kurs, der holder mobiliseringen under deres fagpolitiske kontrol.

Nye voldsomme konfrontationer

”Regeringens politiske forstokkethed har ført til en farlig situation, der kan fremprovokere nye bølger af konfrontationer mellem borgere og statsmagten”. Således kommenterede den socialdemokratiske borgermester i Paris, Betrand Delanoe, de konservatives håndering af problemet. I torsdags efter de store demonstrationer, der igen kunne mobilisere op til 450.000 mennesker – fortinsvis unge – kom det i de fleste storbyer til heftige konfrontationer med politiet. Politiet anvendte vandkanoner, tåregas og angreb de demonstrerende med brutale knippelindsatser. Alene i Paris blev 60 demonstranter såret i forbindelse med konfrontationerne. Deriblandt en 21-årig studerende, som siden torsdag nat har befundet sig i koma. Ifølge politiets officielle erklæring blev der i torsdags anholdt 420 demonstrationsdeltagere.

Veteraner fra 68 -bevægelsen i debat med protestbevægelsen i dag

I en debat i medierne mellem aktivister fra 68-bevægelsens revolte i Frankrig og nutidens aktører blev fællesnævnere og forskelligheder fremhævet. En af de kendte 68-oprørere, Daniel Cohn Bendit, lagde vægt på at bevægelsen i dag ikke er fremadrettet nok og mangler 68-bevægelsens utopiske, samfundsforandrende visioner. Andre fremtrædende 68-ere som Alain Krivine og Jaques Sauvageot bakker de nye ungdomsprotester op uden forbehold.

I debatten fremhævedes de store forskelle i betingelserne for oprør dengang i 1968 og i dag , og man diskuterede hvilke forandringerne, bl.a. på arbejdsmarkedet, de mellemliggende 38 år har ført med sig. Dengang kunne de fleste 68ere regne med gode jobs i et samfund, hvor der alligevel ikke blev gennemført de store grundlæggende socialpolitiske forandringer, men i stedet for blev sat gang i en innovativ kapitalistisk fornyelsesproces.