Bush, Fogh og Blair på krigsstien igen  

Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 14, 2005

Bush’s Danmarksbesøg er ikke blot en høflighedsvisit. Det er heller ikke alene for at dyrke venskabet med Fogh eller prise den amerikansk-danske alliance, som har ført den danske regering ind i en international sammensværgelse af internationale krigsforbrydere og har gjort den danske stat til en imperialistisk slyngelstat.

Kan det da blive værre? Det kan det – for besøget er et led i planlægningen og udførelsen af nye forbrydelser mod menneskeheden fra den klike af imperialistiske regeringschefer, som udgør resterne af ‘De villiges koalition’, af kernen i den uendelige amerikansk-ledte ‘krig mod terror’- kodenavnet for imperialistisk aggressionskrig og udplyndring, for den amerikanske plan om verdensherredømme.

USA’s krig mod verdens folk føres ikke kun med militære midler. Militariseringen og dets krige i Irak, Afghanístan, mod palæstinenserne o.s.v. er kun den mest synlige og mest brutale side af den imperialistiske globalisering. Det er nyliberale program til gavn for monopolerne påtvunget med magt. Men det gennemføres også på mange andre måder – som de ‘fredelige revolutioner’ i det tidligere østeuropa og Sovjetunionen, i Kaukasien og Mellemøsten vidner om.

Supermagten USA har et helt arsenal af midler til rådighed i denne krig – herunder sin mægtige økonomiske og politiske magt, støttet på de store multinationale. Det kan spille på diplomatiske strenge, på kontrollen med de internationale medier, på et helt netværk af tænketanke, NGO’er o.s.v, på opkøb af og støtte fra politiske ledere og partier og på de verdensomspændende efterretningsvæsener. Sammenfletningen af den amerikanske stat og dets multinationale gør dets globale operationsmuligheder næsten uendelige. Der er masser af strenge at spille på.

Den amerikansk-(israelsk)- britiske alliance, som Danmark er tilsluttet, har igennem de senere år placeret ‘sine folk’ – neokonservative og nyliberale politikere, økonomer, diplomater og videnskabsmænd – i nøgleposterne i de internationale organisationer som FN, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond o.s.v.

Paul Wolfowitz går lige fra det amerikanske krigsministerium til posten som direktør for Verdensbanken. I det korrupte FN er Kofi Annans højre hånd, lederen af UNDP englænderen Mark Malloch Brown, en tidligere verdensbankdirektør, som gennem ‘strategiske partnerskaber’ har banet vejen for de multinationales kontrol med denne organisation og dens programmer. Efter et blodbad på hæderlige ansatte skal folk som den berygtede dansker Bjørn Lomborg hyres til at fastlægge denne organisations prioriteringer af verdens store problemer og ‘indsatsen’ omkring dem. Sådan fungerer den internationale udvælgelse.

Krigshøvdingen i Det Hvide Hus har brug for allierede – trofaste allierede, pålidelige medsammensvorne – for at gennemføre sit program. Også fra de små lande. Anders Fogh er en af dem – og Danmark bliver ikke bare brugt i kolonialistiske erobringskrige, men også til besættelsen af vigtige poster for amerikansk politik – som i dag i FNs sikkerhedsråd og som formand for dets antiterrorkomité eller i går som EU-formand, da Irak-krigen blev iværksat.

Bush har brug for medløbere og nyttige idioter – men Fogh er mere end det: han er som Tony Blair fuldstændig forankret i imperialismens ideologi og en fast tilhænger af nyliberalismens globale program og dagsorden. Det gør ham til Bushs ven.

Mødet med Bush er derfor også et arbejdsmøde på vejen til G8-topmødet i Skotland, hvor verdens store indgår aftaler på de manges bekostning. Bush, Blair og Fogh er på krigsstien igen. Og ikke bare i Irak. deres fælles blødende sår – og heller ikke ‘bare’ med planlægningen af en ny varm krig mod Iran. De fører imperialismens krig ind overalt – og med alle midler.

Se også

Downing Street Memo: Beviset på en planlagt forbrydelse mod menneskeheden
Kommunistisk Politik 13, 2005

Netavisen 26. juni 2005


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne