Krig, union og venstrefløj

Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 13, 2004

Holdningen til KRIGEN og holdningen til UNIONEN er to centrale spørgsmål – for hele den danske befolkning, og selvklart for venstrefløjen.

Man skulle tro, at det var let at være klar på disse spørgsmål. Klart IMOD. Imod imperialistisk og kolonialistisk krig og besættelse. Imod hele EU-konstruktionen med dens supermagtsambitioner og markedsøkonomi og økonomisk nyliberalisme som grundlag, der har sat angrebene på arbejdernes tilkæmpede sociale rettigheder i system.
Men nej – den danske venstrefløj er ikke spor klar. Slet ikke dens ‘parlamentariske’ del. Den er mudret og spreder forvirring – og stemmer.

Foto: Enhedslistens Per Bregengård i dårligt selskab ved antimuslimsk demonstration

Tag SF: Det har forvandlet sig fra et EU-modstanderparti til et tilhængerparti. Det har lært sig at elske unionen – og prøver nu at lære de øvrige skeptiske danskere det.
En stemme på SF er en sikker stemme på nyliberalisme, markedsøkonomi og imperialisme i EU-regi. Det er hvad der står tilbage, når alle de flommeeuropæiske fraser om en bedre union og et mere socialt Europa og en dydig supermagt sorteres fra.

Og krigen? SF var imod Irak-krigen – og SF har krævet de danske tropper trukket hjem. Men SF har også haft et andet udgangspunkt: FN skal på banen i forhold til Irak. Irak skulle ikke overlades til irakerne, men til FN.
I en landsmødeudtalelse fra maj 2003 gav SF fredsbevægelsen dette råd:

“Den brede folkebevægelse, der overalt – også i USA – vendte sig mod krigen før d. 20. marts, må nu især sætte ind med en kamp for at genoprette den internationale retsorden. … De europæiske stater må arbejde tæt sammen om at fremme en politik, der konsekvent bygger på respekt for internationale retsnormer og aftaler… Trods alle sine mangler er FN, der repræsenterer hele verdenssamfundet, langt bedre skikket til international retshåndhævelse end den imperiale supermagt USA. I mange medier hævdes det, at FN gjorde sig overflødig, da USA startede krigen. Det er helt forkert. Det, der skete, var, at lovbryderen triumferede. Men samtidig oplevede vi, at det mægtige USA hverken kunne købe eller skræmme Chile, Mexico, Angola og Guinea til at stemme for krigsfuldmagten i Sikkerhedsrådet. Det vidner om en høj moral og om de store muligheder, FN-systemet rummer.”

Men Irak-krigen var ikke slut. Den fortsætter endnu i form af besættelse og modstandskamp. Og FNs Sikkerhedsråd er kommet på banen med Resolution 1546 som giver grønt lys til fortsat amerikansk besættelse og ‘legitimerer’ den illegitime krig på bagkant. Vidner det om høj moral i Sikkerhedsrådet? Eller om dyb korruption? Og en ny triumf for lovbryderen!

Heldigvis har antikrigsbevægelsen ikke fulgt SFs dårlige råd om at fokusere på at bringe FN på banen – men har vendt sig mod ulovlig krig og besættelse uanset ‘FN-mandat’ eller ej.
SF skylder at forklare om den ulovlige besættelse nu er blevet ‘legitim’? Er SF stadig modstander af besættelsen, eller er det gået som med dets holdning til Unionen?

Var det så kun SF alene, der har holdning som en vejrhane! Men det er en udbredt venstrefløjssygdom. Tag Enhedslisten f.eks.: Partiet siger at det er imod Unionen og vil have Danmark ud af dette monopolforetagende. Men det stiller med kandidater højt på listen både på EU-tilhængerlisten Junibevægelsen og på Folkebevægelsen mod EU’s konsekvente modstanderliste – og fører valgkamp for dem alle. Og afskriver sig derefter ethvert ansvar for forvirring og tilbagegang for unionsmodstanden. Det er jo listernes ansvar. Som om inkonsekvens, dobbelttungethed og dobbeltspil ikke har betydning.

Det samme gør sig gældende i forhold til krigsmodstanden. Det er allerede længe siden Enhedslisten for alvor modsatte sig krigen og besættelsen af Afghanistan. Nu skal NATO-troppernes og de danske troppers tilstedeværelse øges der. Enhedslisten dukker sig og siger ingenting. Og Enhedslisten er godt nok imod besættelsen af Irak og vil have tropperne – og ikke bare de danske – ud. Men samtidig vil den ikke støtte den legitime irakiske modstandskamp, fordi den (i et muslimsk land) har et stort islæt af antiamerikanske muslimer.

Enhedslisten fraskriver sig ethvert ansvar for den afsvækkelse af den danske antikrigsbevægelse, som har kunnet ses igennem et stykke tid – selvom den folkelige modstand mod dansk deltagelse i krig og besættelse vokser ifølge alle målinger.
Som om inkonsekvens, dobbelttungethed og dobbeltspil ikke undergraver bevægelsen!

Hvad ligger bag holdningsløsheden hos disse to parlamentariske partier?
Svaret er simpelt: Parlamentariske ambitioner, for SF ønsket om at komme i regering med krigs- og unionspartiet Socialdemokraterne, for Enhedslistens vedkommende et ønske om at komme ind i den parlamentariske varme som ‘demokrater’ uden plet og dadel. Vinde stemmer og parlamentarisk indflydelse.

Det er den folkelige kamp og de folkelige bevægelser uden for parlamentet, der betaler prisen for disse ambitioner, for forvirring og holdningsløshed.

Netavisen 18. juni 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne