Danmarks Antimonopolistiske Parti DAP

Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 23, 2003

“DKP`s 25. kongres i 1976 vedtog jo et nyt partiprogram med det antimonopolistiske demokrati, og stadfæstede eksklusionen af Carl Madsen for hans modstand mod dette begreb.
Dengang var der ikke de store diskussioner om indholdet af dette begreb, men som en af mine partikammerater i det senere KPiD så udtryksfuldt sagde det på et møde: “Havde vi dog bare lyttet mere til hvad Carl Madsen sagde dengang!”

Eric Skytte

Hvis vi udlægger det antimonopolistiske demokrati som en kamp for demokratiet – en kamp mod monopolerne, så kan vi vel alle gå ind for det – men det vi skal se på er indholdet i begrebet.
Men hvad er så det antimonopolistiske demokrati? Det kan siges med 4 ord:
Chile, 11. September 1973!

Og hvordan skal det så forstås?
Det er den samme teori, som præsident Allende`s regering i Chile byggede på med fatale følger for den chilenske arbejderklasse – teorien førte til fascismen og ikke frem mod socialismen!

Det er en teori om overgangen til socialismen via stemmesedlen, den parlamentariske vej til socialismen – den vej Socialdemokratiet valgte i sin tid – og i dag kan vi se, hvor det fører hen med Socialdemokratiet som borgerskabets foretrukne administrator af det kapitalistiske samfundssystem i Danmark!
Teorien bryder med den marxistiske lære om staten, om revolutionen og om proletariatets diktatur.”

Sådan sagde Eric Skytte – tidl. formand for KPiD på Fyn, nu APKer – i et indlæg på landskonferencen ‘Kommunismen i går, i dag og i morgen’ i januar 1999, arrangeret af den partiforberedende organisation Oktober, forløberen for APK.

Dette indlæg – ‘Mennesket er menneskets håb’ – gennemgår hans erfaringer fra et medlemskab af DKP/KPiD, som strakte sig fra 1. maj 1970 til juni 1997, hvor han blev ekskluderet af KPiD for ‘undergravende’ kommunistisk virksomhed.
Det blev optrykt i KP 3, 1999 – og kan findes på APKs hjemmeside.

Kommunistisk samling – før 1997

Eric Skytte giver her et vigtigt bidrag ikke bare til belysning af DKPs/KPiDs historie, men også til belysning af den ‘kommunistiske enhedsproces’ – eller processen for samling af de kommunistiske kræfter i Danmark i ét stærkt parti på marxismen-leninismens grund – som blev indvarslet fra det dengang endnu revolutionære DKP/MLs 1991-kongres.

Eric Skytte og KPiD-afdelingen på Fyn tog spørgsmålet alvorligt. Det blev han ekskluderet af KPiD for. Den kommunistiske samlingsproces på Fyn udviklede sig positivt fra 1992 – og omfattede de lokale afdelinger af DKP/ML, KPiD, Fælles Kurs, partiløse kommunister, DKPere …
Hvad skete der? Med Erics ord:

“I april og maj 1997 afholder vi medlemsmøder i KPiD, Fyn med punktet, Det antimonopolistiske demokrati på dagsordenen. Der er ikke enighed blandt medlemmerne om dette begreb, så konklusionen bliver, at vi som afdeling skal tage problemstillingen op på kongressen i november 1997!

Først i juni 97 modtager jeg brev fra forretningsudvalget om, at de indstiller mig til eksklusion …

Først d. 2. juli 97 modtager jeg brev fra Landsledelsen om, at jeg er ekskluderet af KPiD d. 21/6-97. Jeg modtog brevet dagen efter, at Dagbladet Arbejderen havde offentliggjort eksklusionerne i DKP/ML (af Klaus Riis, Dorte Grenaa og Frede Klitgård, KP). Et meget mærkeligt sammenfald. Hvorfor ventede KPiD næsten 14 dage med at meddele mig, at jeg var ekskluderet? Var det fordi, deres rænkespil skulle passes ind i DKP/ML`s rænkespil om de forestående eksklusioner dér? Det ligner unægtelig en tanke!”

På daværende tidspunkt afviste KPiD, der betragtede sig som DET KOMMUNISTISKE PARTI i Danmark, alt andet end løs snak om samling. Parolen hed ikke kommunistisk samling – men ‘aktionsenhed’ … og KPiD afviste enhver diskussion om ‘det antimonopolistiske demokrati’, som partiet antog som sit strategiske grundlag og vigtigste arv fra DKP.
Siden eksklusionen af Eric Skytte fra KPiD og den samtidige sprængning af DKP/ML har der ikke eksisteret Fyns-afdelinger af disse partier. Den kommunistiske samlingsproces førtes videre gennem Oktober og til stiftelsen af APK i 2000.

Kommunistisk samling – efter 1997

I sit oplæg på 99-konferencen sagde Eric Skytte videre:

“Der er behov for den politiske og ideologiske afklaring indenfor den kommunistiske bevægelse, inden det er muligt at skabe det stærke kommunistiske parti.
Det politiske og ideologiske grundlag for det kommende parti er altafgørende, og her må vi analysere den kommunistiske bevægelse i Danmark, såvel positive som negative udviklingstendenser i tidens løb.

De forskellige partier/organisationer indenfor den kommunistiske bevægelse, er jo er udtryk for de forskellige politiske strømninger, de må fremkomme med analyser af de forskellige problemstillinger, der tidligere – og i dag – hersker indenfor bevægelsen, f.eks. det antimonopolitiske demokrati, statens klassekarakter, arbejderaristokratiet, masseparti, kadreparti, reformismen, opportunismen, og hvordan kunne “fornyerfløjen” opstå i DKP, og hvorfor gik DKP i opløsning, og m.a.

En samling i eet stærkt kommunistisk parti på et forkert – eller uafklaret grundlag – vil ikke fremme kampen for socialismen, men tværtimod føre denne kamp på afveje og til nederlag for arbejderklassen. Derfor er denne politiske og ideologiske afklaring nødvendig og af yderste vigtighed!

Vi får ikke det stærke kommunistiske parti blot ved en sammenlægning af de eksisterende partier/organisationer.
Der er kun èn vej frem, og det er samling fra neden med aktionsenhed og politisk og ideologisk afklaring på basis af marxismen-leninismen!
Hvordan ser situationen så ud i dag m.h.t. samling af kommunisterne?

Som allerede nævnt har KPiD på den 3. kongres stadfæstet den parlamentariske overgang til socialismen – med andre ord – de har stadfæstet ministersocialismen, som Socialdemokratiet i dag praktiserer, hvor de stiller sig på den forkerte side i klassekampen.
DKP/ML har med parolen om et “masseparti” lagt sig på linie med KPiD`s opfattelse af vejen frem mod socialismen.
DKP har fuldstændigt underlagt sig Enhedslisten og det parlamentariske spilfægteri.
Jeg kan godt forestille mig, at disse 2 – måske 3 – organisationer ad åre slår sig sammen i et “kommunistisk masseparti” og vil gå den parlamentariske vej mod ministersocialismen – altså den samme skæbnesvangre fejl som det revolutionære Socialdemokrati begik i tidernes morgen.
Den “frihed” har de jo til at gå ud i sumpen, jævnfør Lenin: Hvad må der gøres?

Det var præcise ord. Fra konferencen i januar 99 sattes der skub i bestræbelserne for at gendanne arbejderklassens kommunistiske parti. Et udkast til et principprogram blev offentliggjort af den partiforberedende organisation Oktober – og samtlige erklærede kommunistiske partier inviteret til at diskutere det.

Ikke en eneste har til dato så meget som kommenteret det, der blev til ‘Manifestet for et socialistisk Danmark’, APKs programgrundlag – og fortsat det marxistisk-leninistiske grundlag for opbygningen af et stærkt kommunistisk parti på marxismen-leninismens grund.

En af de væsentligste grunde til tavsheden om APKs principprogram er, at de erklæret kommunistiske partier (som nu planlægger at slå pjalterne sammen) ikke er i stand til at påvise, at ‘Manifestet for et socialistisk Danmark’ afviger fra marxismen-leninismen.
Så hellere forsøge at tie det ihjel.

DAP

Kernen i det hele ligger i ‘det antimonopolistiske demokrati’. KPiD har hele tiden gjort det til sit omdrejningspunkt. Derfor har det opgivet at optræde som DET KOMMUNISTISKE PARTI og er blevet tilhænger af ‘kommunistisk samling’ med DKP/ML.

DKP har på sit nylige landsmøde udtrykkeligt bekræftet denne fatale ideologiske og politiske konstruktion som sit strategiske grundlag.

Fælles Kurs, der er gået ind i DKP, forsøgte som udbrydergruppe fra DKP i sin tid at slå sig op på at forsvare Carl Madsens kritik af 76-programmet. Derfra er der heller ingen betænkeligheder ved at skifte standpunkt.

Og DKP/ML, som blev stiftet i 1978 som resultat af marxist-leninisternes kamp mod DKPs ‘antimonopolistiske demokrati’ og hele revisionistiske linje, har overtaget samtlige denne strategis grundlæggende ideer, selvom man foretrækker blot at kalde det ‘antimonopolistisk strategi’.

Hvad end fællesbarnet til sin tid kommer til at hedde, så er en ting sikker: Det bliver ikke noget kommunistisk parti, det samler ikke de danske marxister-leninister i et stærkt parti.
Hvad med at kalde det Danmarks Antimonopolitiske Parti – DAP?

Det sker næppe. Men til gengæld vil den revisionistiske samling gøre det lettere at skelne mellem hvad der er kommunistisk – og hvad der bare kalder sig det.

Se også

KPiD og DKP/ML klar til at slå pjalterne sammen – På DKPs gamle grundlag
Af Henning Paaske Jensen, APK
Kommunistisk Politik 23, 2003

Og hvad så med DKP?
Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 23, 2003

Netavisen 22. november 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne