Den nyeste kommunale praksis med at trække i bistandshjælpen til bistandsmodtagere, der har gæld til det offentlige, fortsætter uhindret på trods af, at det ifølge de gældende bestemmelser kun må ske i undtagelsestilfælde – og at bistandsmodtagerne formelt set er sikret et “minimumseksistensbeløb”: et rådighedsbeløb, som det officielt kaldes, om måneden. “Fattigdomsgrænsen” fastsættes vilkårligt – af kommunerne selv!
Som bistandsmodtager skal du ikke forvente lovens beskyttelse. I hvert tilfælde ikke, når det gælder det offentliges (læs kommunernes) såkaldte begrænsninger i “retten til at trække i bistandshjælpen”. Der er blevet åbnet op for, at kommunerne kan inddrage eventuel gæld fra det offentlige ved at tage af bistandshjælpen. En ret, som kommunerne koldt og kynisk og i stort omfang benytter sig af. Der en føres sand klapjagt på bistandsmodtagere med gæld til det offentlige.
En klapjagt, som byrådet/borgerrepræsentationen i Københavns kommune har vedtaget at fortsætte. De formastelige københavnske bistandsmodtagere, som har gæld til det offentlige, er jaget vildt. De københavnske bistandsmodtagere kan fortsat ikke en gang på forhånd få at vide, hvor mange penge, de kan få udbetalt i bistandshjælp, før kommunen trækker i bistandshjælpen for at betale af på gæld til det offentlige.
Bistandsmodtagerne er udelukkende henvist til kommunens nåde, selvom de ellers på papiret skulle være sikret et såkaldt “rådighedsbeløb” om måneden. Et eksistensminimum (en fattigdomsgrænse), der dækker de allernødvendige udgifter til mad, tøj og fornøjelse for at klare dagen og vejen.
Ifølge de af Højesteret udstukne retningslinier så må kommunerne kun trække i folks bistandshjælp, hvis de har gæld til det offentlige, i rene undtagelsestilfælde og vel at mærke, hvis det beløb, som de modtager i bistandshjælp overstiger rådighedsbeløbet. Retningslinier, som Københavns Kommune – og kommuner landet over – blæser højt og flot på.
“Beskyttelsen” mod den kommunale praksis med at trække i folks bistandshjælp viser sig reelt intet at være værd. Der eksisterer ingen, hverken fra centralt hold eller i Københavns Kommune fastlagte “eksakte vejledende rådighedsbeløb”, hverken for enlige bistandsmodtagere eller for par, påstår den københavnske socialdemokratiske miljø- og forsyningsborgmester Winnie Berndtson. Kommunerne bestemmer selv rådighedsbeløbets størrelse, om der skal trækkes i bistandshjælpen eller ej.
“Fattigdomsgrænsen” fastsættes fortsat i Københavns Kommune endda i hvert enkelt tilfælde ud fra “individuelle vurderinger”, der sjovt nok tit og ofte falder ud til fordel for kommunen, hvilket ifølge kommunen er fuldt ud lovligt efter de gældende regler. Der er med andre ord i praksis fri adgang for kommunerne til at trække i bistandshjælpen for bistandsmodtagere, der skylder det offentlige penge, og sådan forbliver det, i hvert tilfælde i Københavns Kommune.
Om det så passer, at der ikke er sat nogen fattigdomsgrænser fra centralt hold? Det kan der nu stilles åbent spørgsmålstegn ved. Beskæftigelsesministeriet opererer med 3770 kr. som rådighedsbeløb om måneden pr. person – et beløb, som Københavns Kommune i deres “individuelle vurderinger” ligger klart under. På trods af Winnie Berndtsons udtalelse om, at der heller ikke i Københavns Kommune eksisterer eksakte vejledende rådighedsbeløb”, så opererer kommunens interne retningslinier med et rådighedsbeløb på kun 3000 kr. for enlige og for par 5000 kr.
Påstanden om, at der ikke eksisterer et eksakt vejledende rådighedsbeløb, der kunne offentligtgøres, så de københavnske bistandsmodtagere ved, hvad de har krav på at modtage, før der bliver trukket i deres bistandshjælp, tilbagevises af Christian Kjær, firmaet gaeld.com, som rådgiver gældsplagede danskere: “Det vejledende rådighedsbeløb er skrevet ned, og det er det pantefogederne i København som udgangspunkt holder sig til”.
Københavns Kommune er ikke et enestående eksempel. Overalt føres klapjagt på bistandsmodtager, der har gæld til det offentlige. Det er ikke undtagelsen, men reglen af der trækkes i bistandshjælpen, uanset om får et klart mindre beløb, som beskæftigelsesministeriet operer med som rådighedsbeløb, som “eksistensminimumsbeløb” i Danmark. Den åbenbart kun tilsyneladende ulovlige praksis (!) blev rejst af advokat Bjarne Overmark, byrådsmedlem for beboerlisten i Randers.
Se også:
Lovbryderkommuner: Bistandsmodtagere trækkes ulovligt i kontanthjælp
Netavisen 03.09.03
Netavisen 26. september 2003
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
