Kraftigt reallønsfald for de lavtlønnede

De lavtlønnede, ufaglærte arbejdere har i perioden 1997 til 2001 oplevet det største reallønsfald som følge af den førte arbejdsmarkedspolitik med opbygning af det tredje arbejdsmarked, som først Poul Nyryps socialdemokratisk regering og siden det sorte sammenrend, højreregeringen støttet af Dansk Folkeparti, har ført. Omfordelingspolitikken fra fattig til rig har virket, og det skal misbruges til nye angreb på bistandsmodtagernes forhold.

Det dokumenteres nu, at den førte danske økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige politik, herunder den bevidste opbygning af det tredje arbejdsmarked, hvor de ledige – kontanthjælpsmodtagere såvel som dagpengemodtagere – kynisk udnyttes som billig arbejdskraft uden faglige rettigheder, har haft sin tydelige effekt på lønudviklingen. Ofrene er først og fremmest de lavtlønnede, ufaglærte grupper på arbejdsmarkedet. I perioden 1997 til 2001 har de haft et kraftigt reallønsfald.

Lønstigningerne for ufaglærte arbejdere som f. eks. kassedamer, stewardesser samt lastbilchauffører har været mere end beskedne. På kun 7,6 pct., mens inflationen har ligget på over 10 pct. Eller som det officielt fremstilles: gevinsten ved at tage imod et ufaglært arbejde er faldet. Problemet er, ifølge de regeringstro økonomiske eksperter og arbejdsmarkedsforskere, ikke, at løn- og arbejdsforholdene er blevet drastisk forværret, men at det er blevet mere (og vel at mærke alt, alt for attraktivt) at være på bistandshjælp.

Det sidste er et problem. Folk skal tvinges til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet til stadigt uslere løn- og arbejdsforhold. Arbejdsgivernes adgang til ekstrem billig arbejdskraft skal yderligere sikres, og derfor vendes tingene på hovedet. Derfor hedder det sig, at det stik mod hensigterne er blevet for attraktivt at modtage bistandshjælp – fremfor at tage imod et ufaglært arbejde. Det skal kunne betale sig at arbejde, hedder det samstemmende fra regeringen og fra de såkaldte eksperter.

Derfor fremtures der på ny med løgnene om den alt for høje bistandshjælp, der hindrer folk i at søge arbejde, fordi det økonomisk ikke kan betale sig. Statistikkerne viser, at bistandsmodtagere i samme periode, 1997-2001, hvor de ufaglærtes realløn er faldet drastisk, tilsyneladende har haft en stigning i ydelserne på 11,9 pct. En fremgang, som koldt og kynisk misfortolkes som om det er blevet endnu bedre at være på bistandshjælp. Folk tilskyndes til i endnu højere grad til ikke at søge eller tage mod ufaglært arbejde – til bevidst at forblive på den alt for fede bistandshjælp, påståes det.

Regeringen har allerede udråbt den danske bistandshjælp som værende alt for høj – og har (sammen med folkeskolerne og sundhedssektoren) udpeget netop bistandshjælpen som hovednedskæringsmål for kommende sociale nedskæringer. Bistandshjælpen til flygtninge og indvandrere, der endnu ikke har dansk statsborgerskab, er allerede blevet drastisk forringet, men turen kommer snart til “danske” bistandsmodtagere.

Bekymringerne gælder på ingen måde de lavtlønnede, selvom man taler om skattelettelser for folk i arbejde, herunder de lavtlønnede. Der skal ikke sikres en rimelig løn samt ordentlige arbejdsforhold for de ufaglærte eller noget stop for udbygningen af det tredje arbejdsmarked. Tværtimod. Folk skal tvinges til at arbejde under stadigt ringere forhold – eller i det mindste stå til rådighed for det private og offentlige arbejdsmarked som ekstremt billig (eller totalt gratis arbejdskraft) uden rettigheder af nogen slags overhovedet.

Nye angreb på de danske bistandsmodtageres og den arbejdende befolknings (herunder ikke mindst de ufaglærtes) forhold er i støbeskeen. Og skal endog sælges som et “forsvar” af de lavtlønnedes, de ufaglærte, interesser, og som et opgør med “misbruget” af den påståede fede, danske bistandshjælp. Folk skal ikke længere drive den af på bistandshjælp, men arbejde for føden!

Netavisen 18. februar 2003