Årets nedskæringsofre er først og fremmest børn og unge

Den kommunale og amtslige nedskæringspolitik har i år i særlig grad ramt børnene og de unge.

Det er børnepasningen/daginstitutionerne, folkeskolerne og gymnasierne, som denne gang er blevet flået hårdest. Den stærkt børne- og ungdomsfjendske politik fremgår af en gennemgang af kommunernes økonomi, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget på vegne af Ugebrevet A4.

Folkeskolen, der af regeringen Fogh netop er blevet udpeget til et af hovedmålene for de kommende kommunale nedskæringsbudgetter sammen med sundhedsområdet og bistandshjælpen, har ikke fået dækning for kraftigt stigende udgifter bl.a. som en konsekvens af et stigende elevtal samt kravet om flere timer som følge af den nye folkeskolelov. Alene stigningen i elevtallet er på gennemsnitlig 1,9 pct., men bevillingerne er kun sat op med godt 1,4 pct.

Der er reelt tale om drastiske nedskæringer på folkeskolen, da de “øgede” bevillinger på ingen måde står mål med de faktiske behov. Rette op på tidligere års udsultning af folkeskolen. Det kommer slet ikke på tale. Undervisningen forringes yderligere, hvilket ikke mindst rammer de i forvejen svagest stillede elever.

På daginstitutionsområdet ser det ikke bedre ud. Her har børnetallet været dalende, hvilket kynisk er blevet udnyttet til at gennemtvinge nedskæringer, som går langt ud over det, der kan begrundes med det faldende børnetallet. Der er sparet i gennemsnit 2,2 pct., men antallet af 0-2-årige børn, der skal passes er kun faldet 1,3 pct., for de 3-5-årige er forskellen endog endnu større.

At der føres en stærkt børne- og ungdomsfjendsk politik i Danmark lader sig ikke skjule. Men, men. Det er ikke alene kommunerne og amterne, socialdemokratisk eller åbent borgerlige kommuner, der bærer ansvaret. Den til en hver tid siddende regering, som fastlægger de økonomiske rammer via de årlige aftaler mellem staten (regeringen), kommunerne og amterne: de kommunale håndfæstninger, og rammerne følger anvisningerne fra EU.

Der er tale om en vækst i de kommunale udgifter. På papiret. Udgiftsstigningerne skyldes ifølge den officielle forklaring, at sygehusene og de ældre er prioriteret i amter og kommuner. Bevillingerne til ældreplejen stiger i år 2,1 pct., mens antallet af ældre stiger med 0,5 pct. Skulle man tage tallene for gode varer, gennemføres der i år omfattende forbedringer af ældreplejen (herunder hjemmehjælpen til de ældre) og sundhedssektoren.

Virkelighedens verden viser noget helt andet. Nedskæringerne på ældreområdet og sygehusområdet fortsætter, ligesom på kulturområdet, den kollektive trafik mv. Men børnene og de unge rammes i år ekstra hårdt. Stigningerne i de kommunale udgifter til sociale formål i kroner og ører holder ikke trit med stigningen i det faktiske behov.

Netavisen 14. februar 2003