Elever: Skuffende gymnasie-udspil

I går lancerede ministeren sit udspil til den kommende gymnasiereform, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er kritiske.

Pressemeddelelse fra DGS

Sanktioner og straf

En hårdere indsats over for pjækkeri og dovenskab er blandt de initiativer ministeren i dag har lanceret. DGS mener ikke straf og sanktioner er løsningen.

– Det er at tage den nemme løsning når man melder ud at vejen frem er straf og sanktioner. I stedet for at smide folk ud burde man se på hvad det er der er skyld i at så mange elever har for meget fravær, udtaler Johanne
Schmidt-Nielsen, Næstformand for DGS

DGS påpeger bl.a. at det er umuligt at opnå ro og orden i klasselokalet så længe der sidder over 30 elever i lokaler der er bygget til 24.

Johanne Schmidt-Nielsen udtaler i den forbindelse:
– Desuden er det uholdbart at motivationen til at lære skal være frygt og ikke interesse. I stedet burde man sikre et reelt elevdemokrati på landets skoler. Hvis man som elev havde indflydelse på hvad og hvordan man lærte, ville man føle et langt større ansvar for at møde op til timerne og for at undervisningen som helhed fungerede. Dette ville ikke mindst styrke fagligheden.

Styrket faglighed og introforløb

Ministeren vil styrke fagligheden ved at lade eleverne specialisere sig tidligere. På den måde opnår man muligvis et højere niveau i det enkelte fag, men DGS frygter at den almene dannelse ryger. Desuden betragter DGS det som en del af fagligheden, at kunne se sit fag i sammenhæng med andre fagområder.

– Vi er kritiske over for en så tidlig specialisering. Man opnår ikke en øget faglighed ved at lade folk vælge studieretning efter kun et halvt års introduktion. Hvis man vil sikre en moderne faglighed er man nødt til at give eleverne et bredt fundament der gør dem i stand til at angribe deres fag fra forskellige vinkler. I nutidens samfund er der ikke brug for en masse specialister, men for en fleksibel arbejdsstyrke, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

DGS stiller desuden spørgsmålstegn ved, hvilke konsekvenser valget af studieretning vil have for senere studievalg.

Johanne Schmidt-Nielsen udtaler:
– Det er problematisk hvis valget af studieretning betyder, at man i en alder af 15-16 år skal vælge hvilken vej man vil gå resten af sit liv. Vi frygter at det vil resultere i en masse fejlvalg, der vil koste både eleven og samfundet dyrt.

Studieforberedelse og samarbejde mellem fagene

DGS er dog ikke kun kritiske over for regeringens initiativer. Ulla Tørnæs foreslår at fagene skal kunne arbejde sammen på tværs af traditionelle skel, og at der skal være plads til projekt- og gruppearbejde. En sådan pædagogik
har DGS længe ønsket og hilser derfor planerne velkommen. Desuden lægger hun op til undervisning i studieforberedelse, hvilket forhåbentlig kunne være med til at styrke dem der ikke kommer fra et traditionelt bogligt hjem.

‰Vi vil meget gerne have sammenhæng og gruppearbejde og mener at sådanne forløb vil være med til at styrke fagligheden. Men hvis man ønsker sådanne metoder er man også nødt til at sætte penge af til efteruddannelse af lærere og forbedrelse af bygninger. Det er de færreste skoler der i dag er udformet til at der laves selvstændige projekter og tværfaglige forløb, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

For yderligere spørgsmål kontakt Johanne Schmidt-Nielsen:
(mob.) 27 11 19 70 (DGS) 70 20 40 17, e-mail: johanne@dgsnet.dk

Netavisen 29. januar 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne