Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti har afholdt sin 5. kongres

Kommuniké

Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti (PCOF) har for nylig og med succes afholdt sin 5. kongres.
Kongressen lavede en grundig status over hele det arbejde, som er blevet udført i perioden fra 1995, hvor sidste kongres afholdtes, og frem til i dag. Denne lange periode, som har været rig på politiske begivenheder, begyndte oven på den omfattende sociale bevægelse i december 1995, et stærkt øjeblik for klassekampen i Frankrig, der havde vigtige nationale og endog internationale eftervirkninger. Perioden slutter med indsættelsen af et populistisk højre, med nationalistiske toner, på alle niveauer i staten og nederlaget for den reformistiske venstrefløj, som ivrigt har forsvaret monopolernes interesser.

Internationalt er perioden – efter september 2001 – karakteriseret af en krigspolitik om nyopdeling, drevet frem af den amerikanske imperialisme, en politik for destabilisering af strategiske områder, særligt dem indeholdende klodens oliereserver. Denne aggressive politik, der føres som “kampen mod terrorismen”, har til formål at sikre den amerikanske supermagt et verdensherredømme på bekostning af andre imperialistmagter. Det er folkene, som er hovedofrene for denne politik; i går var det det afghanske folk, som blev smadret under “den internationale koalitions” tæppebombninger, i dag er målet det irakiske folk, og i morgen det iranske osv.
Kongressen analyserede detaljeret den franske imperialismes politik, hvis bannerfører, Chirac, har øget de verbale reserver mod USA’s politik. Dette afspejler visse interimperialistiske modsætninger mellem en dominerende imperialistmagt på verdensplan og en imperialistmagt af anden rang, der forsøger at bevare sin indflydelsessfære i Afrika og sine økonomiske og politiske bånd til monarkierne og oliestaterne i Mellemøsten.
Frankrigs nykoloniale herredømme i Afrika støder på samme tid på voksende modstand fra folkene og på indblanding fra rivaliserende imperialistmagter. Den nuværende reaktionære krig, der raser i Elfenbenskysten og truer med at bredde sig til hele regionen, er en dramatisk illustration af dette.

Som kongressen understregede, har partiet – på alle vigtige tidspunkter i klassekampen og på alle de fronter, hvor det arbejder – anstrengt sig for at komme frem med arbejderklassens synspunkter, styrke den folkelige modstand mod monopolernes diktat, forene de forskellige folkelige lag og udvikle den internationale solidaritet med folkenes kamp. Det er i denne ånd, at partiet har arbejdet for aktionsenhed med franske og udenlandske organisationer i forhold til at mobilisere imod den imperialistiske krig mod Irak. Kongressen besluttede at styrke denne orientering og forsøge at vinde yderligere andre kræfter.

Kongressen viede en betydelig del af sit arbejde til analysen af højrefløjens politik. Denne har taget ved lære af sine tidligere nederlag og profiterer dygtigt af den ånd af “forsoning”, der fortsat kendetegner den reformistiske venstrefløj, som er blevet kastet ud i opposition. Højrefløjen opretter en mere og mere repressiv stat med mere og mere politistatslignende karakter, en stat, som retter sig imod de fattige, de af krisen marginaliserede grupper og de unge, og som kriminaliserer alle former for social protest. Denne politik, der præsenteres i et populistisk lys, har ikke andet mål end at lade arbejderklassen og masserne betale krisen. Kongressen opsummerede partiets fremtidige politiske orientering i følgende paroler:

* Det er kapitalen, der skal betale sin krise!
* Nej til monopolernes diktat!
* Sammen mod imperialismen og dens krigs- og fattigdomspolitik!

Partiets centralorgan, La Forge, vedbliver at være et afgørende redskab for udbredelsen af partiets synspunkter, dets analyser, dets forslag til aktioner, dets konkrete arbejde på klassekampens forskellige felter og til organisering. Kongressen besluttede mere systematisk at oprette kredse af læsere af La Forge og grupper til udbredelsen af avisen.

Kongressen lavede ligeledes en status over partiets internationalistiske arbejde i Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer, der lige har afholdt møde i Danmark. Adskillige marxistisk-leninistiske partier og organisationer sendte hilsner til kongressen. Kongressen bekræftede partiets engagement i arbejdet for at udvikle den internationale kommunistiske bevægelse, i tæt forbindelse med arbejderklassens og folkenes kamp, imod imperialismen og for national og social frigørelse.

Til sidst valgte kongressen en styrket centralkomité, som er ansvarlig for at igangsætte udmøntningen af de vedtagne politiske og organisatoriske beslutninger. Centralkomiteen er særligt ansvarlig for at publicere de politiske dokumenter fra denne 5. kongres.
Kongressen var kendetegnet ved et seriøst og intensivt arbejde fra alle de delegerede. Og i en stor ånd af revolutionær enhed afsluttede forsamlingen denne 5. kongres med at afsynge Internationale.

November 2002

Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti (PCOF)
Centralkomiteen