Den kommunal strejkebevægelse: Pædagogerne i front mod kommunale nedskæringsbudgetterProtestmøde Flakhaven Odense

Det er i aller højeste grad børn og unge, der er udset til at være hovedofre for den kommunale nedskæringspolitik landet over, men pædagogerne har fået nok af nedskæringerne på daginstitutionsområdet og på skolefritidsordningerne. De har utallige steder nedlagt arbejdet i protest mod de indgåede budgetforlig.

Mandag d. 23. september: Billedet er stadig det samme. Pædagogstrejker utallige steder. En proteststorm har de seneste uger fejer over landet mod de kommunale nedskæringsbudgetter med pædagogerne i front, men med en kraftig støtte og opbakning fra forældre og andre kommunalt ansatte. Harmen over de kommunale nedskæringsbudgetter er udtalt. Ifølge BUPLs opgørelse er pædagogerne den dag i strejke i følgende kommuner: Rougsø, Grenå, Rosenholm, Hobro, Løkken – Vrå, Egebjerg, Horsens og Odense. Kravene lyder overalt: skrot nedskæringsforligene.

Pædagogstrejker endog med næsten fuld forståelse og opbakning fra den brede befolkning i almindelighed er dagligdag i dagens Danmark. De forældre, der ikke kan få deres børn passet, tager situation med ro og udtrykker deres fulde støtte til pædagogernes kamp. Forståelsen for, at det er børnenes tarv, det drejer sig om, er til stede. Selv de borgerlige medier må indrømme, at den folkelige opbakning til strejken er der. I fuld flor.

Listen over de kommuner, hvor pædagogerne har været i strejke men på nuværende tidspunkt har genoptaget arbejdet er også ret så omfattende: Vinderup, Ålborg, Galten, Assens, Korsør, Århus, Skive, Esbjerg, Gedved, Randers, Middelfart, Gjern, Dragør, Otterup og Hillerød. Både de åbent borgerlige og socialdemokratiske kommuner har lagt op til alvorlige angreb på børnenes vilkår og er blevet mødt af en massiv modstand fra pædagogerne, fra forældrene og fra almindelige borgere.

I nogle kommuner har pædagogerne ikke nedlagt arbejdet, men alligevel er det kommet til store protestdemonstrationer mod de vedtagne nedskæringsbudgetter. Blandt andet i Stenløse, hvor vrede forældre og pædagoger mødte op og afbrød det seneste byrådsmøde. Men selv, hvor det ikke er kommet til arbejdsnedlæggelser eller protestdemonstrationer, bobler utilfredsheden under en tilsyneladende rolig overflade.

Det er mange års indestængt utilfredshed, der har fået kedlen til at koge over. Nu kan det simpelthen være nok. Børnene skal ikke betale prisen for den fortsatte kommunale nedskæringspolitik og højreregeringens berygtede skattestop. I form af nye voldsomme forringelser af børnepasningen med flere børn i proppet ind på den samme plads i daginstitutioner og SFO´ere, færre voksne til at passe på børnene, kortere åbningstid, længere tids ferielukket med meget mere.

Børnene er dog langtfra de eneste, der rammes hårdt af den omfattende kommunale nedskæringsbølge i forbindelse med kommunalbudgetterne for 2003. Nedskæringsbudgetter, som i allerhøjeste grad bærer både regeringens og EU’s stempel – regeringens skattestop og de kommunale håndfæstninger, som staten (læs. regeringen) og kommunerne har indgået, ja støttes fuldt ud fra EU, som har presset på for at få regeringen til at stramme tommelskruerne overfor kommunerne, men børnene er i den omgang specielt hårdt ramt. I næsten halvdelen af kommunerne – over 40 pct. – er børnene udpeget som et hovedmål for de kommunale nedskæringer.

Pædagogerne har taget handsken op og er gået til kamp for ordentlige opvækstbetingelser for børnene. En kamp, der bør støttes fuldt ud. Kampen har allerede resulteret i konkrete resultater. I mindst to kommuner er de planlagte nedskæringer blevet på børnepasningen blevet kæmpet af bordet. Århus og Randers. I Århus er det den nye Venstreborgmesters første forslag til kommunalbudget, der har lidt skibbrud. Støttepartiet Dansk Folkeparti har sammen med oppositionen i Århus Byråd vedtaget et budget, der ikke indeholder de forringelser af børnepasningen, som Venstre havde lagt op til.

I Randers er byrådsflertallet kommet på bedre tanker. Man har indgået et nyt budgetforlig, der ikke rummer forringelser – udover nedskæringer af budgetterne, som udelukkende er begrundet i faldende børnetal. Bag det nye budgetforlig står Beboerlisten, RandersListen, SF og Socialdemokratiet. At SF og Socialdemokratiet har været med til at stoppe planlagte nedskæringer på børnepasningen i de to kommuner skal man dog ikke falde i svime om. De såkaldte arbejderpartier, og ikke mindst Socialdemokratiet, har i mange kommuner været mere end dybt involveret i udarbejdelsen af de kommende nedskæringsbudgetter.

Tag bu blot Odense Kommune, hvor et af de værste nedskæringsbudgetter i mands minde er blevet indgået i huj og hast bag hermetisk lukkede døre, hvor den nuværende næstformand i Kommunernes Landsforening socialdemokraten Anker Boye er borgmester, og hvor pædagogerne mandag den 23. om morgenen besluttede, med stort flertal, at fortsætte deres strejke. Hvor længe endnu de igangværende pædagogstrejker og om pædagogerne i andre byer også nedlægger arbejdet. Det må tiden vise.

I Assens genoptog de strejkende pædagoger arbejdet med løfter om konkrete forhandlinger med kommunen. Om der vil komme noget konkret resultat ud af de nye forhandlinger??? Det er endnu for tidligt at udtale sig om. Det står imidlertid fast, at strejkerne både har deres berettigelse og betydning.

Aktiv folkelig kamp, herunder strejker, mod nedskæringsbudgetterne nytter, – også selvom resultaterne måske ikke viser sig her og nu. Der er brug for at styrke den brede folkelige protestbevægelse mod budgetforligene rundt om i landet. Det er ikke via stemmesedlen, ved at sætte krydset rigtigt ved næste valg, at nedskæringspolitikken stoppes, Hverken S eller lillebror SF udgør noget bolværk mod de kommunale nedskæringer.

De har mange steder været med til at udarbejde nedskæringsbudgetterne, og politikken med at underlægge kommunerne og amterne jernhårde håndfæstninger, som tvinger dem til at gennemføre brutale sociale nedskæringer er ikke omfundet af den ny højreregering. Samme EU-dikterede politik blev ført under den tidligere Nyrup-regering.
Det er pædagogernes strejkebevægelse og den fælles kamp mod nedskæringspolitikken, der viser vejen frem. Der er tale om en strejke- og protestbevægelse, der allerede har sat sig dybe spor og er et eksempel til efterfølgelse.

Kommunistisk Politik 19, 2002
Netavisen 24. september 2002


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater