De fem største løgne om krigen

Dette informationsbrev er udgivet af de studerendes Anti-krigs-komite på Pittsburgh Universitetet i USA.
Prøv, når du har læst det, så at læse det engang til, hvor du erstatter amerikanske krigspolitikere med danske. Se selv, hvor slående det er, at danske krigspolitikeres “selvstændige analyser og vurderinger” er et fuldstændigt ekko af den amerikanske krigspropaganda.
Prøv i de næste uger at lægge mærke til, hvor mange gange du bliver præsenteret for løgne og krigspropaganda.

Løgn nr. 5:
“Vi er ikke i krig mod det afghanske folk – se bare, vi sender dem mad”

Virkeligheden er: Afghanistan befinder sig midt i en langvarig tørke, der bogstaveligt truer millioner af mennesker med sult. Selv før truslen fra USA’s bombardementer udtalte Verdensfødevareprogrammet (WFP), at omkring 6 millioner mennesker havde umiddelbart behov for fødevarehjælp. Da truslen fra krigen skabte massive bevægelser af flygtningestrømme, opjusterede WEP antallet til 7,5 millioner. FN-kontorer holdt et stort antal mennesker i live, men krigstruslen – sammenholdt med USA’s krav til Pakistan om at lukke dets grænse til Afghanistan – fik WFP til at lukke for leverancerne af mel til landet. Vi ved ikke, hvor mange mennesker der allerede er døde på grund af dette.
I mellemtiden har USA smidt 37.000 pakker med fødevarer ned fra fly. Prøv selv at regne efter. Det rækker til at føde 37.000 mennesker i en dag, til et land hvor 7,5 millioner er ruet af hungersnød. Oven i dette udtalte talsmanden for den internationale hjælp i Afghanistan til avisen London Independent, at “spredte nedkastninger af fødevarepakker er den værst tænkelige måde at fordele fødevarehjælp på. De skaber flere problemer end de løser”. Ikke mindst på grund af at Afghanistan er det land i verden, der har det højeste antal ueksploderede landminer liggende. Der er allerede nu 10-15 mineulykker om dagen, hvor folk er gået ind i de minerede områder for at samle de nødhjælpspakker op, som USA’s fly har nedkastet. Antallet af disse ulykker kan kun vokse.

Løgn nr. 4:
“Olie? Hvem har sagt noget om olie?”

Virkeligheden er: Regionen ved Det Kaspiske Hav indeholder verdens største oliereserver, der vil kunne gøre Centralasien til det næste Mellemøsten. Problemet er at få sendt olien ud gennem olieledninger. Afghanistan ligger strategisk mellem Det Kaspiske Hav og markederne på det indiske subkontinent og i Østasien. Det er hovedterritoriet for, hvor der skal bygges olieledninger, hvilket er grunden til, at olieselskabet Unocal – sammen med USA’s regering – hilste Taliban velkommen til regeringsmagten i 1996 som en lovende kilde til stabilitet. Det viste sig ikke at holde stik. Men folk som vores militære øverstbefalende og “olie-mændene” omkring ham har aldrig opgivet de enorme muligheder for profit, som Centralasien frembyder. Og hvis du tror sådanne overvejelser slet ikke falder dem ind i disse krisetider, tager du desværre fejl.

Løgn nr. 3:
“USA prøver at befri det afghanske folk fra Talibans tyranni”

Virkeligheden er: USA, Rusland og Iran har tilført store midler til en koalition af bevæbnede grupper kaldet Den Nordlige Alliance. Soldaterne fra Den Nordlige Alliance kommer først og fremmest fra de etniske mindretalsgrupper, der er blevet forfulgt af Taliban. Men deres historie er også blodig. Grupper som den afghanske kvindeorganisation RAWA, der har kæmpet mod fundamentalisme og for demokrati i årevis, har offentligt udtalt, at de fundamentalistiske gangstere fra Den Nordlige Alliance ikke er noget acceptabelt alternativ til de fundamentalistiske gangster fra Taliban. Ikke mærkeligt, at Menneskerettighedsgrupper fremfører, at Den Nordlige Alliance “dræber civile, benytter sig af henrettelser, voldtægt, forfølgelse på basis af religion og etnisk tilhørsforhold, bruger børnesoldater og landminer”. Nu ved alle, at Osama bin Laden var blandt de mujahediner, som CIA rekrutterede til at bekæmpe Sovjet i Afghanistan. Mød den næste generation.

Løgn nr. 2:
“USA styrker sit sammenhold”

Virkeligheden er: Titusinder af mennesker er blevet fyret alene i flyindustrien. Regeringen var hurtigt ude med en hjælpepakke på millioner af dollars til selskaberne i flyindustrien, så aktionærernes profit og direktørernes lønninger ikke led skade.
Men da det kom til at hjælpe de titusindvis af fyrede, udtalte kongresmedlem Dick Armey, at det ville være i modstrid med “den amerikanske ånd”. Det er det måske også. Måske er det den amerikanske ånd at lade almindelige arbejdere betale for krisen og bære byrderne fra en dyr krig. Men det har i hvert fald ikke noget med “sammenhold” at gøre.

Løgn nr. 1:
Det er muligt at vinde en krig mod terrorisme”

Virkeligheden er: Terrorisme er en handlemåde, ikke i sig selv en politisk eller social kraft. Enhver kan bruge den, og ideen om, at man kan føre en krig mod den er ligeså utroværdig som ideen om “krig mod narkotika”. Brugen af fødevarer som politisk våben, tæppebombardementer og bevæbningen af gangsteragtige grupper af religiøse fanatikere er efter enhver normal definition terrorisme – og USA har længe brugt dem alle – og flere til.
Denne krig handler i virkeligheden om materielle interesser og magt (se især løgn nr. 2 og 4 ovenfor), og for at forsvare disse interesserer er USA parat til at udskifte mærkaten “terrorist” efter eget forgodtbefindende, så den passer på enhver politisk bevægelse, der modsætter sig USA, og ikke kun på små yderliggående grupper af fanatikere som bin Ladens al Qaida. Omvendt er USA parat til at kalde dets egne terrorister for “frihedskæmpere” (se løgn nr.3). Måske vil nogle af disse igen blive omdøbt til terrorister om et par år. Det er et sygt spil, og regeringen manipulerer med den ægte sorg og vrede, som det amerikanske folk føler efter den 11. september. Tro dem ikke et øjeblik.

Overs. Kommunistisk Politik
KP 23, 2001


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne