Arbejdsløse på finansloven

Gennem 20 år er dagpengene systematisk blevet udhulet. Siden 1982 er dagpengene blevet 11 procent mindre værd. Dengang kunne en dagpengemodtager (målt i nutidskroner) maksimalt få 181.000 kr. årligt. I dag er det nedsat til 152.900 (korrigeret for skatteændringer 166.200). Og stadig færre dagpengemodtagere får den højeste understøttelse.

Det skal slet ikke kunne betale sig at være arbejdsløs: derfor kan man ifølge loven højst modtage 90 pct. af den tabte løn på dagpenge – med et maksimumsloft. I praksis får folk kun 62,5 pct. af løntabet udbetalt som dagpenge. Altså kun godt halvdelen. Det kan med andre ord dobbelt så godt betale sig at være i arbejde som at være arbejdsløs.

Schlüter-regeringens drastiske felttog mod de arbejdsløse er simpelthen blevet fortsat under Nyrup og Co. – og med fagtoppens fulde opbakning, som konsekvent har løjet om forværringerne af de arbejdsløses forhold.

Den helt store dagpengetyv er satsreguleringsloven, der siden 1991 årligt har hugget 0,3 pct. af overførselsindkomsterne – som så angiveligt bruges til andre sociale formål, p.t. næsten udelukkende til at finansiere førtidspensionsreformen.
Kravet om fjernelse af satsreguleringsloven har været et centralt krav for de arbejdsløse, men også for samtlige andre på overførsel: pensionister, bistandsmodtagere o.s.v.
Samtidig har der længe været rejst krav om kompensation til udligning af skævheden – for en arbejdsløs svarende til 3-4000 kr. om året.

Hele dagpengespørgsmålet er kommet op igen i forbindelse med finanslovforslaget 2002, som fortsætter klapjagten på de arbejdsløse og folk på overførselsindkomster. SF og Enhedslisten kræver kompensation til de arbejdsløse. De sidstnævnte har gjort ændringer til gavn for de arbejdsløse og bistandsmodtagere til en betingelse for at støtte finansloven.

Afskaffelse af satsreguleringen og kompensation for den store indtægtsnedgang for arbejdsløse står centralt i kampen for at sikre de arbejdsløse bedre forhold i en situation, hvor der med den økonomiske krises uddybning er udsigt til nye bølger af massearbejdsløshed, også i Danmark.
Det står igen i fokus sammen med kravet om afskaffelse af tvangsaktiveringen af arbejdsløse og bistandsmodtagere, der systematisk udbygger et tredje ‘gråt’ arbejdsmarked uden rettigheder til gavn for både private arbejdsgivere og de store offentlige arbejdsgivere: stat og kommuner.

Se også:
Om Finanslov 2001:
Billigere arbejdskraft ønskes

Baggrund:
OK-forræderi mod arbejdsløse og pensionister
Udtalelse fra APK (Oktober) ved OK2000
Organiseret tyveri fra 2 mio. mennesker på overførsel
Den Koordinerende Gruppe

Netavisen 4. september 2001

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater