Dansk økonomi: Nedturen truer

Mens aktiekurserne styrtdykkede på alverdens børser midt i marts og krisesignalerne blev stadig tydeligere for verdens to største økonomier, overgik den danske økonomiminister Marianne Jelved sig selv. ‘Økonomien har aldrig haft det bedre,’ erklærede hun og fortsatte:
– Jeg kan ikke mindes noget tidspunkt i verdenshistorien, hvor situationen har været så fordelagtig.
Der er til gengæld andre, der mindes en tidligere regeringsleder ved navn Poul Schlüter, der i bundløs optimisme erklærede, at det gik ‘ufatteligt godt’ – lige før en ny kapitalistisk krise med massearbejdsløshed, virksomhedslukninger og indsnørede livremme satte ind.
Sådanne udtalelser plejer at falde på toppen af det kapitalistiske boom – og blive dementeret af de økonomiske love for dette system få måneder eller halvår senere.
Marianne Jelved udtaler sig i en situation, hvor krisetegnene også for Danmarks vedkommende er til at få øje på – og lod også sin vurdering gælde hele EU’s økonomi, ja, selv verdensøkonomien.

Børskrak og krise
Det er ikke børskrak, der udløser de økonomiske kriser. Der er i hvert tilfælde ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng mellem dem: Børserne lever deres eget fantasiliv på opskruede forventninger om aktieafkast, men økonomien i hvert enkelt kapitalistisk land følger sin egen cyklus, sine op- og nedture. På ethvert tidspunkt befinder et lands økonomi i en given fase af cyklussen: vækst, boom, krise, stagnation, oplivning. Men internationale konjunkturer – først og fremmest i de største økonomier – kan påvirke hele forløbet, uddybe og skærpe krisefasen, trække stagnationsperioden i langdrag eller stimulere et boom.
De kapitalistiske økonomiske kriser er i deres væsen overproduktionskriser – der produceres flere varer, end forbrugerne, markedet, kan aftage på grund af den begrænsede købekraft. Så slår virksomhederne kolbøtter for at finde nye eksportmuligheder, så produceres til lagrene, så fyres der – nogle krakker og lukker, opkøbes af andre større og sundere selskaber, monopoliseringsgraden og fusionsantallet øges.
Denne gang ser der ud til at være en sammenhæng mellem børskrakkene og kriserne i de to store økonomier: den amerikanske og den japanske.
Den danske økonomi har oplevet sin gode år i denne omgang. Da boomet var ved at være på sit højeste (selvom vækstraterne aldrig nåede i nærheden af de amerikanske i de bedste Clinton-år), gennemførte regeringen ‘pinsepakken’ for at forhindre overophedning og en drastisk nedtur. Siden er den økonomiske vækst blevet afdæmpet, og den danske økonomi står ved indgangen til nedturen, der kan blive mere eller mindre dyb, mere eller mindre langvarig, afhængig af en række faktorer.

Vigende hjemmemarked
Pinsepakken har virket efter hensigten – men også faldende købekraft på grund af direkte reallønsfald i betydelige dele af arbejderklassen og blandt folk på overførselsindkomster har begrænset det danske forbrug og dæmpet importen, med gode handels- og betalingsbalancetal til følge. Det er eksporten, der indtil nu har forhindret en egentlig krise. Et af de sikreste krisetegn er hurtigt stigende arbejdsløshed, og den er endnu udeblevet, selvom regeringens officielle beskæftigelsestal tegner et langt lysere billede af arbejdsløshedssituationen, end den er berettiget til.
På en lang række områder er der afsvækket aktivitet: Det gælder i bygge- og anlægsbranchen f.eks. Detailomsætningen er 10 pct. lavere end for et år siden. Bilsalget er helt gået i stå, men også salget af computere og anden elektronik, radio og tv, hårde hvidevarer, tøj og sko er faldet kraftigt. En række modebutikker har drejet nøglen om.
Antallet af konkurser og firmalikvidationer er stigende.

Forringede eksportudsigter
Cheføkonom for Den Danske Bank Jørgen Birger Christensen har følgende vurdering:
– Der er ingen tvivl om, at Danmark kan blive ramt. I de sidste to år har vi allerede haft stagnation på grund af pinsepakkens hærgen. Sidste år faldt privatforbruget endda. Det er faktisk kun kanonudviklingen i eksporten, der har holdt os oppe. Den skyldes, at USA drønede derudaf og trak resten af verden med.
Sidste år voksede eksporten til nye rekorder – med 8,5 pct. i faste priser. Vækstraterne, som på en række markeder lå på mellem 16 og 34 procent (!), forventes imidlertid at blive halveret i år. I de seneste tre måneder er der sket et fald i eksporten på 0,8 pct. Afmatningen er ved at slå igennem. Den har ramt industrivarerne, samtidig med at landbrugseksporten har fået sine egne problemer. Det danske medlemskab af EU betyder, at også dansk landbrugseksport rammes af foranstaltninger mod eksport fra EU-landene p.g.a. det syge britiske landbrug, der har ansvaret for både BSE og den nuværende mund- og klovsygeepidemi, der har fået en række lande til at stoppe importen.
Seks af de otte største eksportmarkeder, hvor over halvdelen af den danske eksport afsættes, er nu ramt af krise eller lavvækst: Det gælder Sverige, USA, Japan og Storbritannien, men også Tyskland, hvor økonomien er på vej ned, og Norge, som trods olieprisernes himmelflugt stadig har en stagnerende økonomi.
På trods af alt dette fastholder regeringen med Jelved i spidsen sin optimisme.

KP6, 2001


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne