Kommunal slavehandel

Mandag den 5. marts kl. 12.00 udløb fristen for at private firmaer kunne byde på aktiveringen af Odense Kommunes kontanthjælpsmodtagere. Udliciteringen af bistandsklienterne er en følge af den beslutning, som Odense Kommunes kultur- og socialudvalg traf d. 14. november sidste år. Kommunen regner med, at den i løbet af en fireårig periode kan spare 53 mio. kr. på at lade de private firmaer stå for aktiveringen. Denne besparelse opnås imidlertid kun, hvis det lykkes at få 500 af kommunens i alt 8500 bistandsklienter i rigtigt arbejde (for hermed bortfalder kommunens udgifter til kontanthjælp). Og til dette formål spenderer kommunen 42 mio. kr., der bruges på såvel kursusforløb, som er skræddersyet til virksomhederne og foregår på disse eller et kursuscenter, som kontant betaling til de virksomheder, der er så “flinke” at aktivere bistandsklienter.
Kommunen tilbyder i sit udbudsmateriale tre aktiveringsformer: virksomhedsaktivering, opkvalificerende kurser og social aktivering. Og den har desuden gradueret sine kontanthjælpsmodtagere i fem grupper efter disses “udsigter” til at komme i arbejde. For firmaer, der tager en “tung” bistandsklient, vanker der en kontant belønning, præciserer kommunen.
Men det med at sikre bistandsklienterne fast arbejde er slet ikke det, som ligger kommunen på sinde, for den stiller nemlig intet som helst krav til firmaerne om, at aktiveringen skal resultere i en fast ansættelse.
Firmaerne får ikke blot adgang til gratis, retsløs arbejdskraft uden sikkerheds- og tillidsrepræsentanter, men de kan tilmed selv komme og udvælge deres slaver ved såkaldte informationsmøder, som kommunen mener hermed “får karakter af almindelig virksomhedsrekruttering og ansættelsessamtaler”. Men ved disse “informationsmøder” er der ingen frivillighed. Bistandsklienten kan ikke sælge sin arbejdskraft, for han råder simpelthen ikke over den. Vægrer han sig ved at følge med firmaet, som har udvalgt ham på dette veritable slavemarked, så smækker slaveholderkommunen pengekassen i. Det er dette, som kommunen i sit udbudsmateriale kalder at “skabe flere og endnu bedre tilbud til kommunens kontanthjælpsmodtagere”!
Det reelle indhold i udliciteringen af aktivering er, at virksomheder i brancher, der pga. dårlige løn- og arbejdsvilkår har svært ved at tiltrække og ikke mindst fastholde arbejdskraften, får gratis, uorganiseret slavearbejdskraft stillet til rådighed af Odense Kommune, som dermed gør sig skyldig i slavehandel. Virksomhederne kan bruge de retsløse bistandsklienter til enten at skrue op for produktionen eller fyre overenskomstansatte medarbejdere og erstatte disse med aktiverede bistandsklienter (fx ældre med nye, unge friske), alt efter hvad der er flest penge i. Udliciteringen af aktivering undergraver yderligere de ordinære løn- og arbejdsvilkår til arbejdsgivernes utvetydige fordel.

Melse
KP5, 2001