25 år uden ligeløn

Mænd har et så indskrænket livssyn, at de kun kan finde ud af enten at arbejde sig ihjel eller gå til grunde i arbejdsløshed og desperation. Kvinder derimod er så fleksible, mobile og tilpasningsparate, at de livet igennem omstiller deres arbejdsliv efter livssituation – og overlever derfor mændene. Mændene får højere løn, men kvinderne får livet.
Nej, det er ikke en udtalelse fra en amerikansk superfeminist, men fra den svenske økonomiprofessor Agneta Starck. Den faldt som led i besvarelsen af spørgsmålet: Har samfundet råd til ligeløn til kvinderne?Agneta Starck forsatte: I Sverige svarer den årlige manglende lønandel til kvinderne til hele det beløb, staten bruger på skoler, uddannelse og universiteter. Men det såkaldte velfærdssystem vil ikke kunne bestå, når de mange ældre slår igennem, hvis ikke kvinderne får ligeløn. Hvorfor? Fordi ældre mænd passes gratis af deres koner. Disse må til gengæld betale, når de bliver alene – via øget brugerbetaling. Og det kan de ikke, så længe uligelønnen betyder lavere pension til kvinder.

Spørgsmålet om råd til ligeløn blev ikke stillet til arbejdsgiverne, monopolerne og aktionærerne på ligestillingsministerens og arbejdsministerens fælles ligelønkonference den 5 februar ved lovens 25-år. Politikerne og de faglige organisationers folk undlod diskret at komme ind på det. Den positive atmosfære med dialog, fælles ansvar og “nu rykker vi sammen på det her” forblev uantastet. Ingen pinlige skår i glæden: ‘Vil I forøge jeres overskud eller udbetale højere og ligeløn til kvinderne?’
Kernen i ligeløns- og lavtlønspørgsmålet – den private ejendomsret, de kapitalistiske produktionsforhold og den private tilegnelse af de samfundsskabte værdier – som er den virkelige årsag til kvindernes dobbeltundertrykkelse og uligeløn kommer ikke frem. Tværtimod kan regeringen, LO og DA tale uendelig længe om “de helt uforklarlige årsager til uligeløn” som nu må afdækkes, før “vi” kan gøre noget.

Regeringen vil nu fremsætte et to-ledet lovforslag: 1. – alle skal have lov til at tale om deres løn. 2. – hvis tillidsfolk eller fagforbund ønsker det, skal virksomheden udarbejde en kønsopdelt lønstatistik, såfremt der ligger en ‘begrundet mistanke om uligeløn’. Arbejdsministeriet vil igangsætte et ligelønsnetværk med de 500 største virksomheder, der kan udveksle ideer. Til syltekrukken foreslog LO-formand Hans Jensen desuden årlige 3-parts vurderinger af, hvordan det går med ligestillingsministeren budskab om, at uligelønnen skal halveres inden for de næste fem år. Samt mere retfærdige jobvuderinger af kvindernes arbejde til brug i de individuelle lønsystemer.
Fra arbejdsgiverne er budskabet imidlertid klart nok. Ligelønsdebatten handler om at vinde konkurrencen om den kommende veluddannede arbejdskraft, hvor udbudet bliver mindre og mobiliteten større. I SAS-koncernen er man på forkant. Her er man på vej væk fra de individuelle lønsystemer blandt funktionærerne. De udgør 11% af lønnen. Som alle andre steder har det vist sig, at skønt mændene udgør en mindre gruppe, får de 60% af lønsummen. Det vil de unge veluddannede kvinder ikke finde sig i, siger erfaringen hos SAS’s personalechef Susanne Larsen. Derfor vil man indføre bruttoløn, fremtiden i EU-systemet.

Med bruttoløn bliver vi alle lige og får frit valg. Hver stilling har en livstidssum til rådighed. Så vælger du selv, hvor meget du vil have udbetalt, ha’ til pension, om du vil have bil, pc og telefon for nogle af pengene eller hjemmeservice, orlov, ferie og børnepasningsfri. Den gensidige fleksibilitet betyder kortere tid, når børnene er små, og meget længere tid bagefter – bare regnskabet går op til sidst. Bruttolønnen er rammen, der giver lighed til alle. Nøjagtig samme prøveballon som LO’s næstformand Tine Brøndum sendte op omkring 55-timers arbejdsuge og livsarbejdstid.
I Arbejdsministeriet har man pr. 1. januar indført en rammeaftale, hvor man kan spare frihed op til at varetage børn og familie i perioder, hvor arbejdsgiveren har mindre brug for en. Moralen i regeringens valgoffensiv blandt kvinderne, hvor Nyrup på ligelønskonferencen galant takkede kvinderne for at have bygget velfærdssamfundet op, er simpel. Uligelønnen skal vendes mod hele arbejderklassen som argument for endnu mere udbytning i løn-og produktionssystemer. Hverken pengene eller livet.

Redaktionen 5. februar 2001
KP3, 2001