EU har efter forhandlinger med Løkke foreslået Danmark en aftale med det nye overstatslige Europol. Den viser, at det faktisk er muligt at få en parallelaftale i stand, helt i modsætning til hvad EU-partierne påstod op til og efter folkeafstemningen. Ved at fastholde vores retsforbehold sagde danskerne Nej til at blive lagt ind under et overnationalt politisamarbejde. Men presset fra EU og unionspolitikerne for fuldt medlemskab fortsætter, og den nye særaftale er et skridt ad den vej. Derfor anbefaler Arbejderpartiet Kommunisterne at forkaste den.
Den aftale, som EU-kommissionen nu har lagt frem, har nogle alvorlige og uacceptable politiske betingelser vedhæftet. Samarbejdet med Europol bliver bundet sammen med et uopsigeligt ja til Schengen-aftalen. Opbygningen af de befæstede og stærkt bevogtede ydre grænser omkring Fort Europa er en del af Schengen, mens nationerne og deres selvbestemmelse opløses i det indre marked.
Medmindre vi vil binde os til Schengen og denne side af unionsopbygningen frem med Europas Forende Stater, ryger også Europol-aftalen.
Det er en tilsnigelse – for ikke at sige et bedrag – at det forslag, som Danmark nu skal tage stilling til – og som i øvrigt skal godkendes af folketinget, af EUs medlemslande og EU-parlamentet – er et ’tilbud’ fra EU-kommissionen. Det er et resultat af et helt års forhandlinger bag lukkede døre mellem Danmark og EU, og en aftale den danske regering har haft mere indflydelse på end den nogensinde vil få i noget spørgsmål omkring Europol. Det er Løkkes og EUs fælles udspil, der åbner en ladeport for et fremtidigt fuldt medlemskab af det overnationale unionspoliti.
Lars Løkke og de øvrige unionstilhængere har langtfra opgivet et fuldt og overnationalt medlemskab af Europol. Men Løkke fornemmer tilsyneladende, at en ny folkeafstemning alene om Europol ikke ligner en sikker sejr. Taktikken er at lægge mere pres på.
Lars Løkke Rasmussen udtaler til TV2:
”Min samlede anbefaling er, at vi følger den her aftale. Og vi kan jo vende tilbage og tage en folkeafstemning senere”.
Den kendsgerning, at der foreligger en særaftale for Danmark beviser på den anden side, at Nej-siden ved folkeafstemningen i 2015 havde fuldstændig ret, da de sagde, at det var muligt efter et Nej til at droppe retsforbeholdet var muligt at opnå en parallelaftale a la den eksisterende norske. Men Løkke og EU-kommissionen har brygget en parallel-aftale sammen, der ikke hele vejen igennem respekterer det danske Nej.
Arbejderpartiet Kommunisternes formand Dorte Grenaa siger:
– Det bedste for flertallet af danskerne er at træde helt ud af EU. Det er den eneste folkeafstemning, der bør gennemføres. Den foreliggende aftale er et middel til at fastholde Danmark i EU’s opbygning til en stadig tættere overstatslig union og respekterer ikke det klare Nej til at opgive retsforbeholdet. Derfor bør den forkastes. Danmarks fremtid ligger ikke i det reaktionære og kriseramte EU med euro, Fort Europa og forkuede og fattiggjorte befolkninger.
Det drejer sig ikke om polititeknik
Rigspolitiet udtaler, at de anser aftalen for tilfredsstillende for deres arbejde. MEN, tilføjer de, og trækker overskrifter over hele den borgerlige presse:
”den manglende direkte søgeadgang vil i nær fremtid indebære en meget væsentlig begrænsning af dansk politis mulighed for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet”.
Med den nye aftale om Europol skal der indsættes en mellemmand, således at dansk politi ikke søger direkte i registeret, men går gennem en særlig ansat. I praksis fungerer det på en lignende måde med ventetid på sagsbehandling i øjeblikket, så konstruktionen er blot en metode til at få det hele til at se ekstra bøvlet ud.
Selvom man i debatten har forsøgt at få det til at se ud, som om det i øjeblikket foregår på den måde i Europol, at patruljerende betjente taster sig ind i Europols register i samme øjeblik, de ser en ‘mistænkelig udlænding’, er dette ikke tilfældet; der findes ikke denne direkte adgang til registrene. Men dette kan blive fremtiden, påstår EU-politikere og politi – ”meget snart”. Uden at være fuldt medlem vil Danmark stå ”ude på et sidespor.”
I Debatten på DR2 (8.12.2016) lagde også Søren Søndergaard, EL, op til at dette kunne betyde en ny situation, som efterfølgende måtte tages op til revision. Enhedslisten er tilsyneladende i færd med at ændre sin EU-politik til accept af Schengen og Europol+.
Men alle de polititekniske spørgsmål er udenomssnak. Ønsker EU-kommissionen at bekæmpe den ‘grænseoverskridende kriminalitet’, som er voldsomt forstærket med det danske EU-medlemskab og deltagelsen i Schengens ‘åbne indre grænser’ og ‘befæstede ydre grænse’, kan der også findes løsninger.
Skræmmebilleder af denne type er ligesom set før.
Ny pression for fuldt medlemskab af det overnationale Europol
Hvad er prisen for disse hurtige telefonopkald og ‘sidden med ved bordet’, som et flertal af danskere allerede har sagt nej til ved to folkeafstemninger?
Fuldt medlemskab af Europol er ikke et spørgsmål om at få demokratisk indflydelse på udviklingen, men betyder at et overnationalt politi kan udvikle sig med regler på afgørende områder dikteret af EU. Det kan f.eks. indbefatte terrorbekæmpelse og definitionen af, hvem man betragter som terrorist, fælles overnationale regler for overvågning og for politimyndigheden generelt – en udvikling frem til et egentligt føderalt unionspoliti a la FBI , der opererer på tværs af alle unionslandenes grænser. Som en del af EUs overnationale retssystem med EU-domstolen som øverste myndighed.
Det er den karakter Europol vil antage, når det nuværende mellemstatslige system pr. 1. maj 2017 afløses af det overstatslige Europol. Det var netop ikke mindst denne ændring af Europols grundlæggende karakter, der fik Løkke og Co. til at udskrive folkeafstemningen om retsforbeholdet den 3. december 2016 – som de tabte med et brag.
De nye regler for Europol i fremtiden vil, også som fuldt medlem, ligge udenfor Danmarks hænder. Vores ‘stemmeret’ i forhold til disse vil udgøre 1,1 % af stemmerne i EU’s ministerråd og under 2 % af stemmerne i EU-parlamentet. EU-domstolen vil få den øverste kompetence over politianliggender i Danmark.
Politiets område udgør ikke hele retspolitikken, men at kunne fastlægge love og regler for politiets arbejde er stadig afgørende for at kunne kalde sig en selvstændig nation. Uanset hvordan man vender og drejer det, vil et ja til medlemskab af et overnationalt Europol være et skridt nærmere en fuld og gennemført udemokratisk unionsstat.
Læs også
Dansk særaftale med Europol på vej
KPnet 6. december 2016
Schengen og Danmark 14 år senere
KPnet
Løkke fortsætter kup mod Nej’et: Går videre med Europol+
KPnet 16. december 2015
EU sætter turbo på retspolitikken efter folkeafstemningen
KPnet
KPnet 9. december 2016
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
