Imperialismens og reaktionens kræfter har kastet verden ud i en dyster
og udsigtsløs situation af krig og konfrontation. Under navn af 'terrorbekæmpelse'
har en imperialistisk krigskoalition, med den amerikanske imperialisme i spidsen,
skabt den mest truende situation for verden og dens folk siden den nazistiske
og fascistiske trussel i 30erne, der førte til 2. verdenskrig. Præsident
Bush har proklameret, at hans 'krig mod terror' vil vare i årevis, og
at den kan og vil ramme talrige lande, som USA hæfter en vilkårlig
terroristbetegnelse på.
'Terrorkrigen' har givet verdens største terrorister frie tøjler:
USA har allerede forvandlet det i forvejen krigshærgede Afghanistan til
en sønderbombet støvhob. USA's barbariske allierede Israel har
rettet sin mægtige statsterror mod det palæstinensiske folk, som
i mere end et halvt århundrede har været berøvet sine legitime
og internationalt anerkendte rettigheder til selvbestemmelse og en uafhængig
stat.
For USA gælder det at sikre sig kontrol over tre vigtige og olierige områder:
Mellemøsten, Kaukasien, Centralasien. Nu rettes opmærksomheden
mod Irak som nyt krigsmål - efter en brutal økonomisk krig og blokade,
der har kostet mere end 1.6 millioner irakere livet, heraf over 667.000 børn
under 5 år. Endnu flere står for tur . . .
USA påstår at dets sikkerhed er truet af 'terrorisme' og af såkaldte
slyngelstater. Men USA's rekordstore militærbudget på 343 mia. dollars
alene i år er seks gange så stort som verdens militærmagt
nr. 2: Putins kapitalistiske og imperialistiske Rusland. Og det er 23 gange
så stort som de syv lande, som USA betegner som 'slyngelstater', tilsammen:
Cuba, Iran, Irak, Libyen, Nordkorea, Sudan og Syrien. Hvem truer hvem?
De atombevæbnede og toprustede israelske zionister påstår
at den israelske stats eksistens er truet: Derfor er terroren mod palæstinenserne
retfærdiggjort. Men hvem har forhindret eksistensen af en palæstinensisk
stat? Hvem truer hvem?
Hvem er terrorens ofre - og hvem er terroristerne?
I APKs 1. maj-appel 2001 'En verden på vej mod oprør' hed det:
'En tredjedel af verdens befolkning - mere end to milliarder mennesker -
'overlever' for mindre end 2 dollars om dagen. På den anden side ejer
verdens tre rigeste mere end halvdelen af jordens befolkning tilsammen. Den
absolutte nød og elendighed i masseskala har aldrig været større
eller omfattet flere mennesker end i det 21. århundrede, hvor alle muligheder
for en god tilværelse på jorden for alle mennesker ellers er til
stede.
Den sorte reaktion hersker. Under præsident Bush har USA forstærket
sin kamp for absolut verdensherredømme: Med det såkaldte missilforsvar
vil USA kunne 'vinde' en atomkrig og reelt få genskabt sit atomvåbenmonopol.
For at åbne alle grænser for koncernerne har USA skærpet konfrontationskursen
mod folkene.
Samtidig bliver den verdensomspændende økonomiske krise, som startede
i Østasien i 97, dybere. Den har nu også ramt USA og begynder at
gøre sin ødelæggende virkning overalt. De herskende i alle
lande kender kun én udvej af krisen: at kaste byrderne over på
de arbejdende og søge udvej i oprustning, konfrontation og måske
krig. Også EU og Danmark er på vej mod recession.
Arbejderne og verdens folk har kun eet at gøre: at rejse sig mod de herskende
og deres politik.'
USA påstår, at dets krig var en følge af terrorangrebet
den 11. september. Men det var kun et påskud for at realisere krigsplaner,
der for længst var lagt. For krigens vanvittige logik er selve kapitalismens
logik i dens sidste rådnende og døende monopolkapitalistiske og
imperialistiske fase. Den kapitalistiske verdens ledende magt USA har opgivet
prætentionen om at forbedre de elendige leveforhold for størstedelen
af verdens befolkning, som synker dybere og dybere ned i fattigdom og armod.
Det har opgivet den sociale retorik om 'globaliseringens velsignelser' og 'fremskridt
for menneskerettighederne' og ladet den erstatte af raketternes og missilernes
tale. Det har demonstreret, at monopolernes og de multinationales globale herredømme
hviler på én ting, og én ting alene: den nøgne våbenmagt,
undertrykkelsens fascistiske sprog. Og Den Europæiske Union og Nyrups
og Foghs Danmark er med!
Krigen betales af de arbejdende - og dens ofre er de arbejdende. Terrorkrigen
er de riges krig mod de fattige, de fås krig mod det overvældende
flertal af menneskene på jorden.
Krig er ikke løsningen på verdens problemer, på økonomisk
krise, på fattigdom og sult. Den eneste løsning er revolution -
de antiimperialistiske og socialistiske revolutioner, arbejderklassens og folkenes
oprør mod imperialismens og dens lakajers magt. Terrorkrig giver ikke
brød på bordet - den fratager brød og liv - og sikrer monopolernes
udbytning til evig tid.
Derfor rejste det argentinske folk sig mod imperialismens, mod IMFs og Verdensbankens,
mod monopolernes diktat. Og derfor syder det af opstande og revolution på
alle kontinenter.
Imod krig, krise og udbytning kan arbejderklassen og folkene - med deres kommunistiske
partier i spidsen - kun sætte kampen for revolutionen, socialismen, det
sociale fremskridt, fremskridt for menneskerettigheder og demokrati, kampen
for fred.
Kampen imod de virkelige terrorister: imperialismen, monopolerne og deres barbariske
ny verdensorden.
Arbejderpartiet Kommunisterne
31. december 2001
Se også
En verden på vej
mod oprør APKs 1. maj-appel 2001
Arbejderpartiet Kommunisterne samarbejder med
partierne i Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier
og Organisationer.
Se også udtalelser herfra vedr. den globale klassekampsudvikling
Kommuniké
fra Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer
Mexico september 2001
Erobringen
af magten og kampens forskellige former
Sluterklæring fra Det 5. Internationale Seminar "Revolutionens
problemer i Latinamerika" d. 23. til d. 27. juli 2001 i Quito i Ecuador.
Den folkelige
kamp i Latinamerika tager til
Sluterklæring fra møde mellem en række latinamerikanske kommunistiske
og revolutionære partier. Buenos Aires, december 2000. Fra 'En Marcha',
organ for Ecuadors Marxistisk-Leninistiske Kommunistiske Parti.