Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) erklærer under stor mediedækning, at han vil gøre op med det danske sundhedsvæsens grundprincip om lige ret og lige adgang til behandling i sundhedsvæsnet.
Men den lige ret, har skiftende ny-liberale regeringer for længst gjort op med. Den hører en tid til fra før EU's reformpolitik lagde sin klamme hånd på den offentlige velfærd med udliciteringer og privatiseringer.
Har du penge, så kan du få
Hvor meget lige adgang til behandling er der, når nogle har råd til privathospitaler og klinikker og andre ikke? Når nogle har råd til private sygeforsikringer og andre ikke. Når nogle får sygeforsikringer og hurtig hospitalsadgang som del af deres løn og andre ikke.
Når de der har den rigtige alder, job, vægt og vaner kommer forrest på ventelisterne og får behandling i det offentlige sundhedssystem, mens dem uden enten må vente eller bare få afslag.
Så Nick Hækkerup - opgøret med den lige adgang til behandling er for længst taget, selvom I lader som om den eksisterer.
Mere kontrol
Hvad er så regeringens ærinde? Der skal skæres ned på dele af sundhedsudgifterne på statens budget. Og det er Ikke på overbetalingen af støtte til privathospitalerne eller på overbetalingen på støtten til medicinalindustrien, hvor der er milliarder at hente.
Nej, de udgifter der skal ned er sundhedsudgifterne til de arbejdsløse, de lavtlønnede, kontanthjælpsmodtagere, folke- og førtidspensionister, fleksjobbere. Kort sagt alle dem hvor de økonomiske og sociale konsekvenser af den ny-liberale politik og reformer også har tæret hårdt på helbredet.
De er slet og ret ifølge regeringens og sundhedsministeriet egne analyser alt for dyre. Deres dårlige helbred er den største belastning på budgettet, siger sundhedsøkonomer. Så nu må de lære at klare det selv.
Derfor vil regeringen sætte ind med mere kontrol og vejledning af som de siger ”gruppen af lavtuddannede” og det ekstra det koster skal tages fra de højtuddannedes behandling. Mens Venstre puster sig op som moralsk forsvarer af de lavtuddannedes ressourcer.
Den nationale sundhedsprofil 2013 viser, at blandt dem der har en grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau, har 26 procent et fysisk dårligt helbred. Tilsvarende gælder det for ca. 4 procent af de adspurgte med en længerevarende uddannelse.
Livsstil
Den voksende ulighed i folkesundheden har længe været et kendt problem. I hele sundhedssystemet og dets uddannelsessystem forvandlede man i løbet af 00-erne tidligere folkesygdomme til livsstilsygdomme. Tricket i det var, at mens tidligere folkesygdomme blev betragtet som et samfundsproblem og forsøgt løst med kollektive løsninger for udsatte grupper, så er livsstilssygdomme først og fremmest noget der er gjort til dit eget ansvar og problem.
Og ud fra holdningen til fænomenet livstilssygdomme bliver behandlingen på et voksende problem mere kontrol og vejledning. Al fokus lægges på Kost, Rygning, Alkohol, Motion, den såkaldte KRAM behandling, som man måske kan få en vejledning i, hvis man kan finde den og bor tæt nok på.
Mens årsager som nedslidning, arbejdsmiljø, forurening, nedsat ernæring og giftstoffer i mad, vand og luft er ude af fokus, når det gælder behandling og forebyggelse af folkesygdomme.
Årsager til slidgigt
Slidgigt rammer næsten 1 million danskere og koster årligt 18, 3 milliarder kroner i behandling, medicin og tabt arbejdsfortjeneste, siger ny rapport, der samtidig understreger at langt de fleste er lavtuddannede.
Mere præcist er det hele den lavtlønsgruppe, der arbejder med ensidigt gentaget arbejde og ikke mindst stillesiddende computerarbejde 8 timer om dagen, år ud og år ind, og hvor der samtidig er mange overbelastningsskader. Der kunne altså spares mange menneskelige smerter og sundhedsudgifter med bedre arbejdsforhold, kortere arbejdstid og bedre arbejdsmiljø.
Årsager til KOL
KOL kaldes konsekvent for rygerlunger. Og ingen tvivl om, at tobakken og de skadelige giftstoffer som producenter tillades at blande med tobak er skadelige. Men samtidig forties det, at forurening eller mange års arbejde i støvfyldte omgivelser også kan medføre KOL. Paris har netop været ramt af den såkaldte ”dræbertåge” af forurening, hvor man advarede gamle og børn mod at gå udendørs. Svenske arbejdsmiljøundersøgelser har længe vist sammenhæng mellem KOL og arbejdsmiljø.
Når bygningsarbejdere indånder partikler (fx svejserøg, cementstøv eller dieseludstødningspartikler), har de 13 % større risiko for hjertesygdom.
Alt sammen tal og videnskabelige undersøgelser som regeringen og sundhedsvæsnet kender til. Men vi ser ingen rapporter, om hvad erhvervslivets konkurrenceevne eller forurening koster i sundhedsudgifter om året.
Og hvad Sundhedsministeren heller ikke siger, er, at lige nu er EU-kommissionen på vej med endnu en kraftig forringelse af arbejdsmiljøbeskyttelsen for arbejdere i EU.
Læs også
Sundhedsfarlig sygedagpengereform
Netavisen 10. december 2013
Skiftende regeringer har lagt vejen åben for udliciteringer: Ny EU-udbudslov på vej til Danmark
Netavisen 18. marts 2014
Dette er en artikel fra kpnet.dk -
Nyheder hvor der kæmpes !
Klik på ikonerne øverst på siden og gå til kpnet, KPnetavisen (facebook) og KPnetTV (youtube) samt KPnetBlogs.
- ET MODSPIL TIL DET BORGERLIGE MEDIEMONOPOL !
Netavisen 24.marts 2014