Officielt er det for at afvæbne det albanske UCK, og det vil være
slut om en måned.
For tredje gang rykker NATO ind i et land i eks-Jugoslavien - foreløbig
med 3500 elitesoldater.
En politisk aftale indgået mellem de makedonske og albanske partier - under overværelse af Makedoniens præsident Boris Trajkovski, NATOs generalsekretær George Robertson og EUs udenrigspolitiske udsending Javier Solana - tidligere på måneden, der etablerer våbenhvile i den syv måneder gamle borgerkrig, har banet vejen for NATO-styrkerne.
Albanerne udgør godt en tredjedel af Makedoniens 2 mio. indbyggerne,
mestendels bosat i deres traditionelle områder og landsbyer. Ved oprettelsen
af Makedonien som 'selvstændig' stat i 1991, der var et led i USA's, Tyskland
og EUs bevidste opsplitningsstrategi for Jugoslavien, anerkendtes den store
albanske befolkningsgruppes rettigheder ikke. De blev i stedet påtvunget
en 'makedonsk identitet'.
Aftalen anerkender en del af de albanske krav om ligestilling med den makedonske
befolkning. Og sikrer nogle væsentlige mindretalsrettigheder. Som det
vigtigste anerkendes det albanske sprog som landets andet officielle sprog.
Det får konsekvenser for f.eks. undervisning og uddannelse. Og bl.a. skal
politistyrken i højere grad afspejle antallet af albanske indbyggere
i Makedonien.
Den danske general Gunnar Lange er sat i spidsen for NATO-hæren - som
hovedsagelig omfatter engelske specialstyrker (1900 mand). Desuden vil der deltage
soldater fra Frankrig (Fremmedlegionen, 550), Italien (500) og Tyskland (500),
hvad der kræver en parlamentsgodkendelse. 350 kommer fra Grækenland.
Canada, Den tjekkiske Republik, Ungarn, Tyrkiet, Holland, Belgien, Spanien og
Norge sætter 250 soldater eller mindre ind hver.
Der vil ikke direkte deltage amerikanske tropper, men USA leverer logistisk
støtte.
Dermed er en række lande, der har direkte interesser i at blande sig i
Makedonien, som Grækenland og Tyrkiet, nu også militært til
stede i konflikten.
Og Danmark stiller altså med en general i spidsen for det hele - Operation
'Essential Harvest' (Vigtig Høst). Den kommanderende officer er imidlertid
den engelske brigadegeneral Barney White-Spunner.
Ifølge CNN skal der være truffet en aftale mellem NATO, den makedonske
regering og UCK om antallet af våben, der skal overdrages. Der har været
anslået et tal på en indsamling af op til 3000 våben - en
brøkdel af det antal UCK skønnes at råde over (60.-80.000).
En indsamling af så store våbenmængder som de sidstnævnte
vil ikke kunne afsluttes på en måned, selv hvis UCK ville være
med dertil. NATO meddeler, at der er fastlagt et ufravigeligt tal for indsamlingen
af våben - men at det ikke vil blive offentliggjort.
- Antal og type er meget vigtigt, siger Gunnar Lange fra hovedstaden
Skopje, som er udgangspunktet for NATO-hæren.
- Men vi er i en region, hvor de igen kan bevæbnes, kan finde nye våben,
så det er langt vigtigere, at tilliden og gennemførelsen af den
politiske aftale giver dem grund til ikke at begynde at kæmpe igen.
Hvorfor er det da så vigtigt, at NATO rykker ind for at 'sikre afvæbning',
når den reelt set er uden den store betydning?
Det sagde Lange ikke noget om på pressemødet.
Den makedonske 'fredsaftale' er i de internationale medier blevet fremstillet
som en enorm diplomatisk succes for EU og NATO. Uden 'massivt pres' på
parterne ingen aftale og en fortsat blodig krig, hedder det. Men NATO-landene
har fået noget til gengæld: Makedonien er det tredje sted i Eksjugoslavien
- efter Bosnien og Kosova - som de okkuperer militært. Igen i rollen som
'fredsvogtere' - der imidlertid hver gang har ført til nye konflikter
og krig.
Propagandaen skal skabe det indtryk, at uden NATO ville alt ende i kaos og blodbad
og etniske udrensninger. Der er imidlertid ikke skabt en stabil politisk situation
eller en positiv økonomisk og social udvikling i de NATO-besatte områder
eller i regionen som helhed. Og det vil heller ikke være tilfældet
i Makedonien.
Desuden findes der andre muligheder for internationale 'fredsovervågningsstyrker'
end lige i den amerikanskstyrede militæralliance NATOs regi. F.eks. FN,
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) o.s.v.
Men freden og udviklingen på Balkan sikres bedst af balkanfolkene selv
- uden imperialistisk indblanding og militær besættelse.
Se også
Fred på Balkan vil
opnås af folkene dér!
Krig i Makedonien
Teori: Det nationale spørgsmål
og revolutionen
Netavisen 25. august 2001