EU har sat oprustning og fælles militærindsats på dagsordenen og på et ministerrådsmøde er det nu besluttet, at sende en fælles EU-styrke til Den Centralafrikanske Republik (CAR).
Franske tropper foretager arrestation i Den centralafrikanske republik Nu får de følgeskab af den kommmende EU-hær
EU skærer den sociale sikring og velfærd ned til et minimum, mens de ønsker at styrke den militære oprustning og ikke mindst få EU på banen som en selvstændig militær kraft, der skal sættes ind i EU's interesseområder. På længere sigt som en centralt styret EU-hær.
I december 2013 holdt EU topmøde med netop denne dagsorden.
Hidtil har det været Frankrig, der har taget teten, når det gælder at sikre EU's kolonipolitik og har grebet ind i både Mali og Den centralafrikanske Republik (CAR) med tropper. Men på EU-topmødet besluttede man, at denne type militære indgriben i konfliktområder skulle koordineres og i fremtiden ske gennem EU.
Denne hensigtserklæring føres nu ud i livet med udsendelsen af EU-tropper til CAR.
EU-landenes udenrigsministre gav mandag formelt deres godkendelse til at sende den fælles styrke afsted. Samtidigt har Frankrig meddelt, at de øger deres tropper, så der i alt vil være 2000 franske soldater i den tidligere franske republik.
Danmark finder en vej til at være med
Danmark deltager på grund af den danske forsvarsundtagelse ikke i EU-indsatsen og den danske regering/folketinget kan ikke lovligt tage os med i EU's militære aktioner på grund af denne. Men de snor sig i praksis gladeligt udenom denne folkeafstemningsvedtagelse, så en form for deltagelse alligevel bliver mulig.
Fra ministerrådsmødet forlyder der heller intet om, at Danmark har været i opposition eller har modsat sig beslutningen. Man konstaterer formentlig efterfølgende blot, at man må finde andre måder at deltage på. Som daværende udenrigsminister Holger K. Nielsen sagde til DR nyheder, da indgriben i CAR var til debat i januar:
”Vi er åbne for, hvordan vi kan bidrage på andre måder, men har i regeringen endnu ikke taget stilling til det”.
'Missionerne' i de afrikanske lande er opbygget i et sammensurium af aftaler hvor både NATO, EU, Den afrikanske Union og FN tager del. Kan Danmark ikke deltage i en EU-styrke, kan man altid tage FN-kasketten på og omgå landets demokratiske beslutning om forsvarsundtagelsen - som regeringen uden tvivl ville sætte til ny folkeafstemning, hvis de troede de kunne vinde den.
I Mali er Danmark også med for at hjælpe fransk militær, her organiseret igennem FN.
Næste skridt for EU i retning af militarisering og topstyring vil være en egentlig EU-hær med central ledelse, så man helt kan undgå at overlade noget til de enkelte lande.
Netop dette spørgsmål om en centralt styret EU-styrke har været til debat i EU-parlamentet, og det er bemærkelsesværdigt, at SF, Venstre og Konservative stemte for dette. SD undlod at stemme.
Koordineret propaganda for indblanding
Rent propagandamæssigt varmes der op til den militære indgriben på mange planer, som vi har set det ved tidligere kriser. Billedet tegnes, så vi forstår, at CAR er et land i kaos, at den humanitære situation kræver øjeblikkelig indgriben, og at der er akut brug for nødhjælp.
Det står tydeligt, at situationen er kaotisk, men ikke hvorfor. At kriser skabes eller fremmes af imperialistiske magter, ofte under dække og ved hjælp af terrororganisationer, er ikke noget nyt. Heller ikke at de derefter bruges som påskud og anledning til at gribe ind og sætte sig på landet militært, politisk og økonomisk.
Helt parallelt med den militære indgriben fra EU bevilger Danmark nu 25 millioner kr. til nødhjælp. Berettigelsen af at gribe ind understreges.
Udviklingsminister Rasmus Helveg Petersen udtaler om situationen i CAR:
”Vi har ikke tidligere været massivt engageret fra dansk side. Men der er brug for, at vi nu sætter ind med humanitær bistand for at hjælpe konfliktens ofre med beskyttelse, mad, vand, medicinsk behandling og ordentlige sundhedsforhold."
EU finder fælles fodslag
Frankrig har hidtil været den mest åbenlyst krigsgale blandt de førende nationer i EU. Altid fremme med forslag til militær indgriben, som f.eks. i forhold til Syrien og med et stort militært engagement i landets tidligere kolonier i Afrika.
Senest har Tyskland, som hidtil har været mere tilbageholdende, også meldt sig på banen som fortaler for en samlet EU-styrke og på længere sigt en EU-hær under central kommando.
På den international sikkerhedskonference i München sidst i januar med deltagelse af Natolandene, landene i Østeuropa, Kina, Indien, Japan og FN erklærede både den tyske forsvarsminister Ursula von Leyen, Tysklands præsident Joachim Gauck og den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier sig alle som tilhængere af et stærkt millitært EU.
EU opruster: Tysk regering fortaler for EU-hær
Netavisen 2. februar 2014
Den danske krigsminister Nikolaj Wammen udtalte efter konferencen sin glæde over de nye tyske signaler. Han sagde:
"Jeg er glad for signalerne om en mere aktiv tysk udenrigs- og sikkerhedspolitik, som Steinmeier leverede i sin tale her i München"
Vi har en regering der arbejder i modsat retning af den vedtagne danske politik – i retning af en EU-hær, der skal operere i EU's interesseområder til forsvar for imperialistiske supermagtsinteresser.
Se også
EU-topmødet: Mere militær oprustning - mere social nedrustning
Netavisen 21. december 2013
EU-topmøde med kurs mod bankunion og militær supermagt
Netavisen 19. december 2013
Danmark i EU's militære opbygning og krige
Stop Terrorkrigen
Fokus på EU's krigsforberedelser: Fredsbevægelse og EU-modstand i fælles aktion
Netavisen 7. oktober 2013
Militariseringen af EU og Danmarks placering
Netavisen 12. september 2013
Netavisen 15. februar 2014