EU skal sætte fart på store oprustningsprojekter Det besluttede EU- topmødet den 19.-20. december Det højreorienterede EU satser på militær og krig i stedet for velfærd.
Europarådets præsident von Rumpuy og NATO's generalsekretær Fogh Rasmussen under EU-topmødet den 19. december 2013 Foto: NATO
NATOs generalsekretær, den danske krigsforbryder Anders Fogh Rasmussen var med på topmødet for EU's statsministre, der blandt andet havde Bankunionen og EU's oprustningspolitik - kaldet 'sikkerheds- og forsvarspolitik' - på dagsordenen.
Topmødet betød nye dødbringende højteknologiske skridt gennem styrkelsen af EU's i forvejen blomstrende militærindustri. Rustningsindustrien skal skabe vækst. Eller snarere: Militarisering giver god profit.
Det militær-industrielle samarbejde skal øges med henblik på at øge rustningsindustiens effektivitet og globale konkurrence evne. EU er en våbeneksportør på linje med USA.
De fem permanente medlemmer af FN's sikkerhedsråd er også de største våbenhandlere - USA, UK, Frankrig, Rusland og Kina.
EU-landene vil samarbejde omkring fire konkrete rustningsprojekter:
- Senest i 2025 skal EU have bygget 'en fælles drone', som den franske præsident Hollande sagde.
-
Der skal skabes en større flåde af fly, der kan optanke kampfly i luften
- Der skal udvikles en ny generationaf satellit-teknologi
- Der skal gennemføres en fælles uddannelse i cyperkrig
Samtidig skal EU's institutioner bruge flere penge på militærforskning og -udvikling, og der skal udarbejdes en ny 'maritim sikkerhedsstrategi' for EU's virksomhed til søs.
Hele tilgangen til EU's militarisering fremgår allerede af første paragraf i kommunikeet fra topmødet, hvor det bl.a. hedder:
" ... EU's strategiske og geopolitiske omgivelser udvikler sig hurtigt. Forsvarsbudgetterne i EU er tilbgeholdende, hvad der begrænser evnen til at udvikle, anvende og fastholde den militære styrke. Fragmenterede europæiske forsvarsmarkeder truer opretholdelsen og konkurrenceevnen i EU's forsvars- og sikkerhedsindustri."
Øget militarisering, udvikling af det militær-industrielle kompleks og sociale nedskæringer er vejen frem, mener EU's højreorienterede regeringschefer og deres socialdemokratiske medløbere.
Se hele kommunikeet fra topmødet om CSDP - den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik - og dets konklusioner her (pdf)
NATO og EU
Med Frankrig som den fremmeste eksponent for udviklingen af EU som militær supermagt og 'global aktør', og opbygnigen af et uafhængit EU-militær på unionsplan, fremviste topmødet ifølge EU-observer en større strategisk uenighed.
Den britiske premierminister David Cameron erklærede, at han ville blokere for, at overnationale EU-institutioner ejer og opererer deres egne militære kapaciteter:
- Det giver mening at nationalstaterne samarbejder om forsvarsspørgsmål for at øge vor sikkerhed ... men det er ikke det rigtige fo EU at have slagstyrke, hære, luftvåben og alt det øvrige, sagde han til pressen.
Og den amerikansk indsatte NATO-chef Fogh Rasmussen støttede den britiske position og erklærede:
- NATO er og bliver grundstenen i den euro-atlantiske sikkerhed ... Men lad mig understrege, at det ikke er NATO eller EU, der besidder (militær) udstyr. Det ejes af de enkelte nationer.
Præsident Hollande måtte til ære for Cameron og USA's repræsentant erklære, at 'Ingen har planer om skabelsen af en Europahær'.
Men betegnelsen 'Europahæren' for EU-statens militære slagstyrke har længe være ukurant. Hvad man er i gang med, er at opbygge et fælles og koordineret militær i EU til brug i kommende krige.
I topmødeerklæringen blev betoningen af, at EU landene vil 'styrke den strategiske autonomi' - et fransk udtryk for opgraderingen af unionens militære uafhængighed - afsvækket, men den blev indføjet som en frase i forbindelse med betydningen af et forbedret industrielt samarbejde.
I slutteksten hedder det:
"EU og dets medlemsstater må udvise større ansvarlighed over for disse (globale sikkerhedsmæssige) udfordinger, hvis de ønsker at bidage til at bevare freden og sikkerheden i kraft af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP) sammen med nøglepartnere som FN og NATO. CSDP vil fortsat udvikle sig i fuld komplementaritet med NATO i de aftalte rammer for det strategiske partnerskab mellem EU og NATO og i overenstemmelse med begge parters beslutningsmæssige autonomi og -procedurer. Det kræver de nødvendige midler og opretholdelsen af et tilstrækkeligt investerings niveau."
I sin tale gentog Fogh Rasmussen sin tidligere henstilling til de 22 NATO-medlemmer blandt EU-landene om at yde større bidrag til NATO's operationer:
- Medmindre vi europæere tager vores sikkerhed alvorligt, vil amerikanerne med rette spørge, hvorfor de så skal. Hvis vi ikke igen forpligter os til vores eget forsvar, risikerer vi at se USA løsne sig, og Europa og Amerika vil drive fra hinanden, sagde han.
Folkebevægelsen mod EU fordømmer militariseringen
- EU-lederne kunne have brugt topmødet til at diskutere social oprustning, men i stedet brugte de topmødet til at diskutere militær oprustning, udtaler MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen
Han advarer mod den stigende militarisering af Unionen:
- Et styrket militær-industrielt kompleks vil uundgåeligt medføre et pres på de politiske beslutningstagere. Et pres, der i sidste ende kan risikere at føre til deltagelse i uhensigtsmæssige krige. USA, som har verdens største militær- og våbenindustri, er et eksempel på dette, understreger han.
Samtidig konstaterer Folkebevægelsens parlamentsmedlem:
- EU-lederne forsøger at gøre våbenindustrien til et spørgsmål om arbejdspladser. Men i et civiliseret samfund bør der være andre måder at sikre arbejdspladser på, end ved at styrke krigsindustrien. Samtidig med at EU dikterer benhårde velfærdsnedskæringer for almindelige mennesker, så vil EU-eliten investere flere ressourcer i våben. Det er en helt forkert prioritering og siger en del om, hvad EU egentlig handler om.
Se mere om EU's militarisering i disse oplæg på Fredsfestival 2013 i Århus
EUs kontrol over våbenhandel er blot papir
Af Tom Vilmer Paamand, AMK
Er EU ikke ”fredens projekt”?
Af Jesper Morville, Folkebevægelsen mod EU
Danmark i EU's militære opbygning og krige
Af Dorte Grenaa, Stop Terrorkrigen
Netavisen 21. december 2013