Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale har alle holdt kongres, årsmøde eller landsmøde i weekenden og fremlagt deres taktiske udspil for at vinde regeringsmagten og fremgang til kommunalvalget. Ingen af dem kunne dog præsentere selv den mindste smule i retning af et politisk alternativ, der modsvarer arbejderklassens eller flertallets interesser. Alle vil fortsætte den fælles EU- og NATO-politik og lade arbejderne og de fattigste betale.
Socialdemokratiets kongres vedtog et nyt principprogram, et program for en fortsat borgerlig ’tobens-politik’. Det ene ben angiver en vis form for kritik af tingenes tilstand, mens det andet ben udtrykker hensynet til ’den nødvendige’ politik – til kapitalinteresser, EU og NATO. Praksis viser igen og igen, at det er ben nummer to Socialdemokratiet bruger til at gå med.
De folkelige protester mod førtidspensionsreformen tvinger til ‘evaluering’
SD trækker gerne velfærdskortet i ord og slår sig aktuelt op på en modsætning mellem skattelettelser og velfærd.
“Hvis pengene først er brugt til topskattelettelser, kan de ikke blive brugt til velfærd. Det ved vi, og det ved danskerne”.
Men vil hun fjerne topskattelettelser eller andre gaver til velhavende eller til erhvervslivet? Nej, det afhænger af konjunkturerne. Er det krise skal de fattigste stadig være dem der betaler. Det samme gælder fattigdomsreformerne.
De reformramte har ikke glemt, at det var den tidligere S-SF-R regering, der var initiativtager til en af de ondeste reformer, der afskærer syge fra førtidspension og parkerer dem på lave ydelser og uendelige arbejdsprøvninger og ‘ressourceforløb’.
Vil SD ændre noget? Først den dag, hvor regeringen meldte ud at der skulle justeres i den forhadte førtidspensionreform som reaktion på den stædige kamp fra den sociale bevægelse, åbnede partiet op for muligheden.
Når det kommer til miljøpolitikken betyder to-benspolitikken, at hensyn til miljøet skal altid ’afvejes’ af hensynet til erhvervslivet – ‘bæredygtighed skal afbalanceres af vækst’.
Socialdemokratiet er åben overfor regeringssamarbejde med både Dansk Folkeparti og de Radikale – de nye og de gamle venner, ligesom Dansk Folkeparti gerne vil øge sin salgsværdi overfor Venstre ved at bygge bånd til Socialdemokratiet.
Dobbeltspil S/DF
Dobbeltspillet fortsætter, trods det at Kristian Thulesen Dahl nu åbent har erklæret, at partiet vil pege på Venstre som regeringsparti ved næste valg. Og helst med dem selv som den anden halvdel af regeringen. Men… måske på Mette Frederiksen til næste valg igen…og ude i kommunerne ser man store samarbejdsmuligheder.
DF har i takt med Socialdemokratiets åbne borgerlige politik forsøgt at slå sig op som arbejdernes ven, hvad der dog i praksis gennemgående har været lige så falsk som SD’s påstand om det samme.
Når det kommer til stemmeafgivelse bakker DF op om nedskærings- og krigspolitikken. Selv overfor deres kernevælgere, de ældre. I 24 ud af 29 af de danske kommuner har DF støttet forringelser på ældreområdet.
Det ser ud som om DFs optur med hensyn til vælgeropbakning er toppet. Et frafald af både medlemmer og vælgere er sat ind. Partiet har mistet ca. 20 pct. af vælgerne siden sidste valg – og en lige så stor procentdel af partimedlemmer har meldt sig ud.
Kvoteflygtninge: Knæfald for V-DK
“To-benspolitikken’ kom også¨klart frem i fastlæggelsen af indvandrerpolitikken, der er en vigtig brik i partiets valgkamp. Det blev landsmødets beslutning, at man ønsker at bakke op om Inger Støjbergs indstilling til kvoteflygtninge: Ingen skal lukkes ind i Danmark i 2017. Figenbladet blev erklæringen i principprogrammet om, at SD skam ønsker at flygtninge skal hjælpes og fordeles gennem FN, bare ikke lige nu – fordi asylsystemet bliver udnyttet af menneskesmuglere.
Det rene vrøvl, for kvoteflygtninge kommer jo netop ikke til landet ved hjælp af menneskesmuglere.
I et forsøg på at lukke ned for Dansk Folkepartis og andre partiers mulighed for at overtrumfe med en endnu strammere indvandrerpolitik foreslog Mette Frederiksen at låse alle i en fælles ‘bred aftale’.
“Lad os få funderet sådan en bred aftale hen over den politiske midte, så danskerne ved, hvad de kan regne med. Så den majoritet af danskerne, der står bag en stram udlændingepolitik – og det ér en majoritet – ved, at det også er det, der kommer til at gælde i fremtiden.”
Mette Frederiksen leflede grundigt for DF og sammenkædede kriminalitet og indvandring. Konklusionen for den praktiske politik blev: Ingen kvoteflygtninge, men mere politi.
De radikale vil gerne have kvoteflygtninge – til gengæld vil de have oprustet og militær ved alle EUs ‘ydre’ grænser: Partiet er klart for EU som militariseret imperialistisk supermagt.
Enhedslisten og ‘det mindste onde’
Vi ser et korrupt miskmask af taktisk spil og rådden politik på begge fløje i dansk politik foran os og en tidligere praksis fra en SD-ledet regering.
Hvordan kan et parti som Enhedslisten fastholde sin støtte til en såkaldt ‘rød blok’? Til en regering der støtter danske krige, NATO-oprustning, aflevering af den nationale selvstændighed til EU og ondsindet spare- og nedskæringspolitik.
I praksis lægger dette ‘alternativ’ og håbet om at forringelserne kan blive en lille bitte smule mindre en spændetrøje på klassekampen og det der virkelig kan rykke noget. De taktiske hensyn til enhed med Socialdemokratiet, SF osv. kommer til at sætte det parlamentariske spil over konsekvente krav og samlingen omkring dem udenfor Christiansborgs kontorer.
Læs også
Skrot fattigdomsreformerne! Rul blå og ‘rød’ blok tilbage! – Udtalelse Arbejderpartiet Kommunisterne
KPnet 17. september 2017
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
