Nytårsaften og på det nye års første dag bliver magthavernes planer og perspektiver for året der kommer ridset op i henholdsvis dronningens og statsministerens nytårstale – i en rosenrød og skønmalende form. Koordineringen af det politiske budskab er stadig mere udtalt – fordrejningen af virkeligheden ligeså. Hovedbudskabet er, at den danske befolkning skal sikre sin og landets fremtid gennem nye krige og fremme af kapitalens arbejdsbetingelser hjemme som ude.
Af Kommunistisk Politik
To nytårstaler med et fælles budskab: Krig er heltemodigt og undersåtterne må tilpasse og ‘nødvendighedens politik’
Dronning Margrethe hyldede dansk militarisme på land, til vands og i luften – fra bombning af Syrien til træningsmissioner i Irak og Afghanistan, og det arktiske område blev udpeget som et vigtigt fremtidigt mål for danske interesser. Mens det blev pointeret, at flygtningene skal huske at arbejde hårdt for at blive ægte danske, blev nationalismen og følelsen af at tilhøre det unikke og helt klasseløse danske fællesskab boostet.
At den økonomiske krise er et overstået kapitel var både hun og Lars Løkke enige om at proklamere. Tonen og temaerne gik igen hos Lars Løkke Rasmussen – eller også var det omvendt.
Også Løkke spillede rollen som ‘folkets talsmand’ i landet med det store fællesskab og de lige vilkår. Han forsøgte at imødekomme bekymringer i sager, hvor det kapitalistiske samfunds ulighed og vilkår er blevet tydeligt demonstreret.
Hvorfor bliver en politimands liv regnet så meget højere af det officielle Danmark end en sosu-assistents? Hvad skal der ske når vi kasseres og arbejdet overtages af østarbejdere – eller robotter? Sådan Lød nogle af disse spørgsmål.
Der blev leflet for alle, der blev kradset i bekymringernes overflade, mens Matador-hyggen ingen ende kunne tage. Men hvad havde Lars Løkke Rasmussen at præstere når det gjaldt løsninger?
Forebyggende nedskærings-‘reformer’
I Lars Løkkes udlægning var angrebet på efterlønnen, som han i sin tids bebudede i en nytårstale, et brutalt og kortvarslet svar på krisen, som aldrig må gentages. Af den grund skal vi i stedet udsættes for langsigtede, velplanlagte og fortløbende brutale nedskæringer. ”Kloge justeringer i rette tid”.
Vi skal ”gøre noget”. Planen lyder på nedskæringer på SU, udsat pensionsalder, færre penge til asyl og flygtninge, pres på kontanthjælpsmodtagere og konkurrence med østarbejderne om de dårligst betalte jobs. Så bliver der angiveligt råd til skattelettelser (Løkke nævnte ikke ordet ‘topskattelettelser’).
Trepartsforhandlinger skal være en vigtig del af løsningen, hvor en klassesamarbejdende fagbevægelse bliver medansvarlig og medarkitekt for en arbejderfjendsk politik til gavn for den herskende klasse.
Byrderne skal lettes for ‘det trængte landbrug’ og for virksomhederne. Regler der begrænser ifht natur og miljø skal lempes.
EU skal styrkes, og vi må ikke sætte grænser op. ”Vi kan ikke bygge mure mod verden. For så ender vi med at lukke os selv inde”.
– Altså lige bortset fra de mure, EU bygger mod verden med militær og varselsskud mod flygtninge, forstås.
Nutidens slaveri er heltemodigt
I gamle dage blev formuerne skabt gennem undertrykkelse af fremmede nationer, kunne Lars Løkke sandfærdigt berette:
”Mange af Københavns smukke gamle huse og palæer blev opført for penge tjent på slavers slid og udbytning på den anden side af jorden. Det er ikke en stolt del af Danmarkshistorien. Det er skamfuldt”.
Til gengæld er nutidens ødelæggelse af fremmede nationer og folkedrab ikke skamfulde. I nutiden er det nemlig et udtryk for ”kamp mod undertrykkelse” og ”for frihed”, når danskerne går i krig og slavebinder nationer. Noget vi ”skal være stolte af”. Den brutale Løkke er ikke skamfuld. Han er en løgner og en hykler.
Den alfaderlige ‘vi er alle i samme båd’-attitude med de ‘fælles nødvendige løsninger’ går i sidste ende kun ud på mere af det samme, nye nedskærings-‘reformer’, nye krige, mere militarisering, mere union, større ulighed og dybere klassesamarbejde.
I bevidstheden om at 2017 er et 100-års mærkeår greb Lars Løkke til at fremhæve Matador-forfatteren Lise Nørgårds runde fødselsdag.
Den globalt vigtige mærkedag er imidlertid 100-året for Oktoberrevolutionen. APKs nytårsudtalelse siger noget om de perspektiver for fremtiden, der formentlig står som det værste mareridt for begge det officielle Danmarks nytårstalere:
“2017 betyder at epoken med imperialisme og proletariske revolutioner går ind i sit andet århundrede. Revolutionære situationer vil opstå mange steder på planeten – og kan forvandles til historiske fremgange, hvis de gribes af arbejderne, folkemasserne og de revolutionære. Det vil også, før eller senere, være Danmarks tur”.
Se
2017: På vej mod det andet århundrede med socialistiske revolutioner
Nytårsudtalelse fra Arbejderpartiet Kommunisterne
Læs også
En statsministers nytårstale: Kun det bedste for Danmark
KPnet 4. januar 2016
Moderne kongeluksus betales forsat af skatteplyndring
KPnet 1. januar 2016
Statsministerens nytårstale: Mors faste hånd og en tur i BonBon-Land
KPnet 2. januar 2015
Statsministerens nytårstale: En verden til forskel
KPnet 2. januar 2014
KPnet 3. januar 2017
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
