Den 19. august 1991 greb en gruppe parti- og militærledere magten i Sovjetunionen, indførte undtagelsestilstand og placerede Sovjetunionens sidste præsident M. Gorbatjov i husarrest. Boris Jeltsin, manden der sammen med Gorbatjov kom til at stå bag Sovjetunionens opløsning, sprang til og stoppede  stoppede ‘kupmagerne’  under ‘den fri verdens’ applaus og vejledning.

I de borgerlige medier hyldes Gorbatjov og Jeltsin atter i dagens anledning  som demokratiets helte. Realiteterne i det opløste Sovjetunionen blev indførelsen af en brutal råkapitalisme efter IMF’s diktat, med privatisering og udplyndring af befolkningen efter Pinochets og Chicago-skolens model i diktaturlandet Chile.

Boris Jeltsin og Bill Clinton: USA-imperialismen spillede en afgørende rolle i opløsningen af det kapitalistiske Sovjetunionen og indførelsen af Boris Jeltsins råkapitalisme

‘Kupmagerne’ gik over i historien som ubeslutsomme dilettanter, som ‘generaler uden hær’ og ‘politikere uden folk’. De havde ingen opbakning, fordi de selv var en del af problemet, produkter af den sovjetiske revisionisme, som efter J.V.Stalins død genrejste et kapitalistisk hybridsamfund, som bevarede en socialistisk maske – og som de sovjetiske folk gradvist mistede al tiltro til.

Læs artiklen fra 20. august 2001:

10 år siden august-kuppet

Der blev ikke fejret noget i Rusland eller Eks-sovjetunionen på 10-års-dagen for det såkaldte augustkup, der førte til Sovjetunionens opløsning og råkapitalismens triumf.

Der var ikke noget at fejre: Rusland er i krise, de fleste tidligere sovjetrepublikker i krise. Som Politikens reporter sagde til TV-avisen: Folk har for travlt med at gå på arbejde (en søndag!), luderne med at betjene forretningsmændene, og de sidstnævnte med at lave hæderlige eller uhæderlige penge. Flertallet af befolkningen er blevet stærkt forarmet. 80 procent lever på eller under fattigdomsgrænsen.
Og ingen var på gaden for at hylde Boris Jeltsins ‘heroiske dåd’ fra for 10 år siden, da han under ‘den fri verdens’ applaus og vejledning stoppede ‘kupmagerne’.

Den 19. august 1991 greb en gruppe parti- og militærledere magten i Sovjetunionen, indførte undtagelsestilstand og placerede Sovjetunionens sidste præsident M. Gorbatjov i husarrest. Som bekendt mislykkedes forehavendet – Sovjetunionen blev opløst, Rusland blev Boris Jeltsins og Gorbatjov var præsident for et ikke-eksisterende land, indtil han gik af i december samme år.

Så fulgte den uhyrlige privatisering af fabrikker og værdier, der skabte nogle håndfulde stenrige milliardærer (i dollars, ikke i rubler), forbuddet mod det kommunistiske parti, Jeltsins blodige angreb på parlamentet i 93 og den kaotiske sociale og økonomiske nedtur.

‘Kupmagerne’ er gået over i historien som ubeslutsomme dilettanter, som ‘generaler uden hær’ og ‘politikere uden folk’. De havde ingen opbakning, fordi de selv var en del af problemet, produkter af den sovjetiske revisionisme, som efter J.V.Stalins død genrejste et kapitalistisk hybridsamfund, som bevarede en socialistisk maske – og som de sovjetiske folk gradvist mistede al tiltro til.

Baggrunden for deres forsøg på at gribe magten var, at der reelt eksisterede en slags dobbeltmagtsituation i et Sovjetunionen i akut kris og kaos, med eksploderende konflikter i alle retninger. Efter Jeltsins valg til russisk præsident truede han med at trække Rusland ud af federationen. Kupmagerne fik alle amnesti i 94 – og mange af dem støtter i dag Putin.

Det var ikke en ægte folkerejsning, der smed SUKP på porten og kastede det revisionistiske system på historiens mødding – det var Jeltsins kup (eller modkup, om man vil). Han lovede befolkningen en ‘autentisk sovjetmagt’ til erstatning for det revisionistiske partidiktatur. I stedet kom rå- og røverkapitalismen for fuld udblæsning, det mest parasitære kapitalistiske system, verden endnu har kendt.
Rusland og de øvrige tidligere sovjetlande er endnu ikke kommet ud af den dybe politiske, økonomiske og sociale krise, som revisionismen medførte. Den er tværtimod blevet stadig dybere.

Jeltsin-æraen varede et langt årti, som ingen savner. Derfor var der heller ingen på gaden for at mindes kup eller modkup. Heller ingen ønsker sig det stinkende, bureaukratiske revisionistregime tilbage.
Ruslands fremtid ligger i en ny Oktoberrevolution, i skabelsen af et ægte socialistisk samfund under arbejdernes klasseherredømme, på den vej, som marxisterne Lenin og Stalin betrådte.
Der findes ingen anden vej, for der findes ikke et stabilt kapitalistisk regime i Rusland og det vil ikke kunne skabes, hverken af Jeltsin, Putin eller nogen anden råkapitalistisk politisk boss.

Læs også

Privatisering i de tidligere socialistiske lande har dræbt over en million mennesker
KPnet 1. februar 2013

Den skæbnesvangre 20. partikongres
Af Jan R. Steinholt, Revolusjon, Norge
KPnet 8. marts 2006

KPnet 19. august 2016