Græsk stemme: Solidaritet med flygtninge og migranter

Bevægelsen til genopbygning af Grækenlands Kommunistiske Parti, Anasintaxi, analyserer her Grækenlands og den græske Tsipras-Anel regerings rolle i EU’s behandling af flygtninge og den kunstige skelnen mellem migranter og flygtninge. Lukningen og militariseringen af grænserne vil betyde flere flygtninge, der drukner i havene. Solidaritet over landegrænserne er en nødvendighed.

Af Anasintaxi, Grækenland

Den danske lov, der giver myndighederne ret til at konfiskere flygtninges ejendele rejste et ramaskrig over hele Europa

I Syrien har det siden krigens begyndelse stået klart, at den såkaldte ‘opposition’ ikke var andet end imperialismens lange arm. Målet var at blande sig i landets indre forhold, og vælte den demokratisk valgte borgerlige præsident Assad. ”Den Fri Syriske Hær” og den syriske opposition var ikke skabt som en organiseret folkelig kraft, men var udstyret med moderne våben og bestod af erfarne soldater, der kunne hamle op med den ret så effektive syriske hær.

I Grækenland tog størstedelen af de politiske organisationer på dette tidspunkt ikke stilling for Syrien imod embargoen og de sanktioner, landet var udsat for. I bedste fald tog de i lige måde afstand fra jihadisterne og den syriske regering. De ignorerede, at modsætningen mellem imperialismen og folket udgjorde hovedmodsætningen, eftersom de imperialistiske lande åbent intervenerede som ‘frelsere’ – som de tidligere havde gjort i Irak, Afghanistan, Libyen etc.- mod endnu et land med det formål at tjene deres egne interesser i regionen.

Sidenhen er Rusland, USA England, Frankrig, Tyrkiet etc blevet involveret i militære operationer i Syrien. Efter angrebene i Frankrig erklærede alle regeringer i det imperialistiske EU’s medlemslande, at de var klar til at optrappe de militære operationer i Syrien. Heriblandt den græske Syriza/Anel-regering.

Dette engagement fortsætter under overskriften ”faren for Islamisk Stat”, hvis indflydelse er taget til eller er mindsket alt efter intensiteten i bombardementerne, uden nogen form for støtte fra den lokale befolkning eller nogen form for indflydelse fra landets hær.

Syriza opretholder ’skammens hegn’ i Evros

De uophørlige bombardementer har raseret landet og tvunget hovedparten af de 22 millioner indbyggere til at flygte fra krigens svøbe og søge et bedre liv andetsteds. I starten var det nabolande, der bar hovedparten af flygtningestrømmen, men fra 2015 har tusindvis af immigranter hver måned forsøgt at nå til Europa ved at rejse igennem vores land.

Da det ikke har været muligt at komme over det 12,5 km lange hegn ved Evros – ved den græsk-tyrkiske landegrænse – har de ingen anden mulighed end at krydse havet. Dette hegn blev skabt af fascisten A. Samaras og er kendt som ’skammens hegn’.

Den nuværende premierminister A. Tsipras har afvist at rive dette hegn ned, og har kaldt enhver, der kunne finde på at stille et sådant forslag, for fjolser:

”Idéen om at ensidigt at fjerne hegnet og tillade flygtningene at passere gennem Evros kan lyde som en god idé for dem der ikke har fattet en klap” (Tsipras 11. maj 2015).

Dette trods det faktum, at Amnesty International har udtalt ”at det er de skærpede sikkerhedsforanstaltninger ved grænsen til Tyrkiet og opsætningen af det 12,5 km lange hegn i 2012, der har tvunget flygtninge og migranter til at vælge den farligere rute over den græsk-tyrkiske grænse” (2. november 2015).

Resultatet er, at flygtninge drukner i Ægæerhavet i hundredevis, en forbrydelse der formentlig må betegnes som folkedrab.

Koalitionen Syriza-Anel kaldes ind som NATO-slagtere i ‘forsvaret’ af Ægæerhavet og vil med Frontex – under tysk kommando – støtte at arbejde under NATO.

Mens hele Mellemøsten stod i flammer – Syrien, Palæstina, Irak, Afghanistan etc – hovedsageligt på grund af NATO og dets allierede. inviterede premierministeren NATO’s militær (!) hertil med det formål at ’beskytte landets havgrænser’.

På denne måde appellerede han for det første militær om at tage sig af migranterne. For det andet inviterede han de mellemøstlige befolkningers mordere i rollen som garanter for landets grænser (!). For det tredje betragter han grundlæggende set flygtninge og immigranter som en grænsetrussel!

Syriza-Anel koalitionen og premierminister A. Tsipras personligt fører en pro-NATO og pro-imperialistisk politik. Dette må igen understreges.

Samtidig kritiserer det græske bourgeoisi, og dermed også den græske regering, gennem dets kontrollerede medier – Tyrkiet, uanset grundene, fordi dette midlertidigt sætter sig imod inddragelsen af NATO tropper i tyrkisk territorialfarvand (”Tyrkiet underminerer NATO operationen i Ægæerhavet” – Vima 22. februar 2016.”

Højt rangerende embedsfolk bekræftede overfor Kathimerini Tyrkiets insisteren på udelukkende at tillade operationen i internationalt farvand og ikke i nationalt farvand, som det oprindeligt var aftalt.

Hvis operationen kun foregår i internationalt farvand vil det ifølge de samme kilder ikke være effektivt i forhold til at reducere flygtningestrømmen (Imerisa 24. februar 2016). Desuden forsøger man at fremstille NATO’s involvering i Ægæerhavet som værende til gavn (!) for dets konkurrence med det tyrkiske borgerskab i forhold til migrantspørgsmålet (”Hr. Kammenos mener, at de allierede vil isolere Tyrkiet” Immerisia 24. februar 2016.)

Parlamentsformanden N. Voutis kunne ikke lade være med at deltage i denne konkurrence i servilitet overfor imperialisterne. I sin tale på Delfis Økonomiske Forum den 26. februar 2016 skjulte han som en sand tilhænger af imperialismen NATO’s og EU’s ansvar for ødelæggelsen, fordrivelsen og slagtningen af de mellemøstlige folk.

Mere specifikt overtog han alle de argumenter, imperialisterne bruger for at intervenere i disse landes indre forhold, hovedsagligt med militære midler. ( ”Er den Europæiske Unions politiske ledere fast besluttede på at udvikle en strategi for modtagelse og integration af adskillige millioner flygtninge og immigranter fra hele Mellemøsten og de nordafrikanske regioner, som gennemgår en almindelig destabilisering som følge af krige, borgerkrige og fundamentalistiske religiøse strømninger og generelt destabiliseres”, left.gr. 26/02/2016)

En skelnen mellem immigranter og flygtninge er reaktionær og racistisk

Efter angrebet mod Libyen fra imperialistmagterne USA, England, Frankrig og Italien og landets efterfølgende opløsning fulgte en massiv immigrationsbølge til Italien, med tusinder, der dagligt forsøgte at komme over havet i både til Europa for at undslippe krige. Siden er der sket en ændring i taktikken fra de dominerende mediers side, i de græske såvel som internationale.

Det er en ændring, der selvfølgelig blev indledt af fascistlignende kræfter og banede vejen for de egentlige nazi-fascister, ved at forskønne deres slagord og praksisser, hvis eneste formål er at skabe had mellem folk og adskille arbejderklassen i de forskellige lande.

Denne nye taktik kan beskrives i få ord med formlen ’De gode flygtninge versus de onde immigranter’. Denne opstilling forudsætter i bund og grund den fascistiske holdning, hvor ‘immigrant’ er lig med upassende immigrant, som igen er lig med ’illegal immigrant’.

I forbindelse med denne ændring i taktik har terminologien, der bliver brugt af de græske medier og den græske regering også tilpasset sig.

Et typisk eksempel på denne reaktionære og racistiske skelnen i forhold til immigranter ud fra oprindelsesland – som om f.eks. Afghanistan har lidt mindre under imperialismen, eller at krigen der er slut.

Der er én holdning overfor syrere, en anden overfor irakere osv. Syrere er legale (i mindre antal), men ikke afghanere.

Det er tilladt for syrere (i mindre antal) at slippe videre fra vores nordlige grænser, men ikke afghanere.

’Kontrol med migrantbølgen’ og ’tilbagesendelse’ betyder kun én ting: Flere immigranter der drukner i Ægæer-havet

På EU topmødet om flygtningekrisen, der blev holdt midt i februar, blev det angivet, at EU’s mål skal være ”en hurtig begrænsning af flygtningestrømmen, beskyttelsen af vores ydre grænser for at reducere illegal immigration og sikre Schengen-området” (Vima 19. februar 2016).

I det fælles kommunike, der blev udsendt efter mødet, blev det noteret at ”en betydelig og vedvarende reduktion i antallet af illegale krydsninger over grænsen er nødvendig” (Vima 19. februar 2016).

I denne sammenhæng førte lederen af det konservative parti ’Nyt Demokrati’ K. Mitsotakis en telefonsamtale med lederen af det borgerlige ’Pasok’ Ph. Gennimata, hvor Kyriakos Mitsotakis slog fast at: ”Den illegale strøm skal stoppes nu med alle midler”( Kathimerini 24.februar 2016).

Både i kommunikeet fra topmødet og i samtalen mellem Mitsotakis og Gennimata bliver flygtningene tydeligvis behandlet som en trussel mod EU’s grænser.

De bliver således ikke betragtet som ofre for en imperialistisk krig, men som ‘angribere’ og en plan for at ”få styr på migrantstrømmen” bliver udklækket, som vil betyde flere immigranter, der drukner i Ægæerhavet på grund af de militære operationer, der rettes imod dem.

Den fascistiske omdannelse af Europa

På samme tid er Europa ved at blive mere fascistisk. Onsdag den 26. januar 2016 blev en lov vedtaget i Danmark, der tillader at konfiskere værdier fra migranter, der kommer ind på landets territorium, til gengæld for den ‘gæstfrihed’, de vises.

Loven rejste en storm af reaktioner over hele Europa, eftersom den legitimerer handlinger overfor flygtninge, der svarer til konfiskationen af jødernes ejendele, der blev praktiseret af nazisterne før og under 2. verdenskrig.

I Østrig vinder det nazi-fascistiske ’Frihedspartiet’ frem og overhaler selv det regerende parti i meningsmålingerne. Men i stedet for at danne en front mod den fascistiske omdannelse af deres land tager de andre borgerlige partier dets dagsorden til sig – nazifascisternes fraser og program. De lukker grænserne for immigranter, de sender hæren på gaderne og rejser hegn for at få tjek på bølgen af immigranter fra Slovakiet. I Slovakiet er det nazi-fascistiske parti på vej frem og er for første gang kommet ind i parlamentet.

Flygtningelejre bliver til ’hot spots’

For at hamle op med de seneste måneders immigrationsbølge og i sammenhæng med EU-landenes beslutning om at lukke deres grænser har regeringen udpeget områder, hvor der skal opbygges steder til at huse flygtninge, der er strandet i landet.

Disse steder skal være lukkede og de fleste udenfor lands lov og ret. I bedste fald er der tale om ghettoer – i værste fald vil det blive koncentrationslejre som Amygdaleza, hvor tusindvis af immigranter er stuvet sammen under elendige forhold og under polititerror.

Klassesolidaritet overfor immigranterne er en nødvendighed i dag sammen med en styrkelse af kampen mod krigen, mod de imperialistiske interventioner, mod fascisme, racisme og nationalisme. Som vi tidligere har skrevet:

”De revolutionære marxister-leninister-stalinister må sammen med alle antifascister kæmpe for en bred anti-fascistisk front, men også for arbejderklassens samling, for samling af landets egne og de udenlandske arbejdere, for skabelse af solidaritet og enhed i den almindelige kamp til forsvar for deres interesser og imod den fascistiske omdannelse af samfundet – imod racisme, nationalisme, fascisme og nazi-fascisme – og kæmpe for den proletariske revolution”. (Juli 2014)

Styrk kampen mod krig – Stop imperialistisk intervention
Bekæmp fascisme – racisme – nationalisme
Længe leve venskabet mellem folkene – Imperialisterne ud af Agæerhavet
Solidaritet med folkenes kamp – Grækenland UD af EU og NATO

 Oversat fra SOLIDARITY WITH REFUGEES-MIGRANTS

Bevægelsen til genopbygning af Grækenlands Kommunistiske Parti (1918-55). Anasintaxi KKE (1918-55) er medlem af Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer

Se Introduktion til CIPOML: Verdensbevægelse og globalt forum for revolution og socialisme

Læs også

Det er ikke flygtningene der stjæler velfærd – Det er nutidens overklasse og dens politikere
KPnet 14. januar 2016

Intet håb for Grækenland: Tsipras genvalgt
KPnet 22. september 2015

KPnet 28. marts 2016